S_FørOgNu_1920

anlægges en Park, efter Tidens Smag prydet med alleslags „Gevæx- te r“, med G rotter og Statuer, Vaser og V and-Indretninger, ligesom man m aatte skride til Anlæggelsen af en lang og statelig Køre­ vej, der foreløbig skulde føre op til den gamle Prinsens Gaard. Og i Aarene 1702 og 1703 skete det. F ra H o lla n d , der dengang — og jo tildels endnu — blev anset for al Havedyrknings rette Hjemsted, hentede man da i tusindvis af Træer og P lanter, Stau­ der og Buske. Og i F r a n k r i g hentede man Ideer og P laner til Anbringelsen af alle disse hollandske Væxter. Som Ludvig den 14de ansaas for Modens og ethvert Smagsspørgsmaals Behersker, ansaas L e n o tr e for Kongernes Konge i den ædle Havekunst. Det var umuligt at komme udenom den franske Stil. Mester J ø r g e n S e v e r in , Gartneren paa Rosenborg, var her en meget virksom Person. Til ham betroedes indforskrivningen og Købet af Træer, og af Datidens Regnskaber ser man, at han i Janu ar 1701 allerede

Dronningens Opholdsgemakker har i P ragt neppe givet Kon­ gens noget efter. Baade hos hende og Gemalen var alle Væ rel­ serne udstyrede med Marmorkaminer, medens den største -Del af S lottets øvrige Kaminer var af Bremersten. Slottets tredje Stokværk var, som om talt, lavt og trykk et, og medens første og anden Etage prydedes med nye Plafondmalerier, nøjedes man, foreløbig ialfald, i øverste Stokværk med ældre Sa­ ger. Man havde omsider bestem t sig til at nedbryde det forfaldne GI tic k s t a d t S lo t og agtede da at overføre dets Kunstvæ rker til Hovedstaden. Orgel, A lter og Lysekrone fra Slotskirken i Gliick- stad t bortsolgtes for Spotpris. Orglet erhvervedes af St. Jacobi Menighed i Hamburg, i hvis ældgamle K irke det, saavidt vides, endnu befinder sig. Broncegruppen „L ø v en og H e s te n “, som i mange Aar havde liavt sin Plads foran S lottet i Gliickstadt, op­ stilledes i Rosenborg Have, hvor den staar endnu den Dag idag.

A llegade 13. V ariete „B illigheden“, nu om dannet til „Thalia Teatret'

Og hvad Malerierne angik, bragtes de fleste og bedste til Slottet paa Frederiksberg. Slottets Værelser under Hanebjælken og Kamrene oven over samme afgav Bolig for Hofofficianterne, Lakajerne og det øvrige Tjenerskab. I den hvælvede Kælder fandtes Slotskøkkenet, Ølkælder, V in­ kælder, Hønseplukkerlcælder osv., osv. En særlig Køkkenbygning opførtes 1705, og fra denne førte der en underjordisk Løngang op til Slottets Anrettervæ relser. I Kælderrummene fandtes tillige Slotsbrønden og de saakaldte „P riveter“. Og først i 1706 opsattes der Lygter rundtom hele det kongelige Bygningsværk, som vi her i korte Træk har skizzeret. — E fter at vi nu har gjort Rede for S l o t t e t s Udseende udven­ dig og indvendig, vil vi søge at give et Rids af Frederiksberg H a v e s Historie i dens ældste Tid. Man havde allerede forlængst begyndt at beplante det Terræn, livorpaa Søndermarken ligger, men det egentlige Anlæg af denne Del af Slotsparken skriver sig fra en langt senere Periode. Anlæget af Frederiksberg Have skulde skabes h elt fra nyt. Bak­ ketoppen, livorpaa Slottet rejstes, var_ ligesom Terrænet om dens Fod jo ganske nøgen og bar. E fter Frederik den Ides Befaling bestemtes da, at der skulde

modtager og betaler den første Sending — 60 Lindetræer, og et Par Maaneder senere ankommer hele 380 Stykker „til Amaclt“, fjorten Dage efter en ny Sending paa henved 600, og saaledes bliver det ved med Indførsel af „Gevæxter“ tre Aar itræ k. Ikke blot Linde væ lter ind til Slotshaven, men en Mængde andre Træ­ sorter nedplantes efterhaanden i den jom fruelige Jord, der sik­ k ert har m aattet gødes s tæ rk t: A sketræer og Graner, Taxtræer og Frugttræ er, navnlig Kirsebær og Pommeranser, Rosenbuske, Nelliker, Myrther og Hyazinther blev indforskrevet i tusindvis. Foruden Mester Severin paa Rosenborg m aa baade Amalienborgs og Prinsens Gaards Gartner sæ ttes i Virksomhed for at A rbejdet skal kunne overkommes, og en hollandsk Skipper, P i e t e r R o ss, der senere er i Virksomhed, da Slotsparken ved Fredensborg skal anlægges, transporterer de kostbare Ladninger paa sin Skude fra Holland til København. Det hedder sig, at Hs. Majestæt jævnlig var ude for at have et Øje med Arbejdets Fremgang, ved hvilke Lejligheder der vankede rigeligt baade med 01 og D rikkeskillinger til hans svedende Land­ soldater. Ved én Lejlighed gav han „7 Tønder 01 til 2 Rdlr. Tønden til de 206 arbejdende Soldater og ved to andre Lejligheder endog 10 Tønder 01“, ligesom de Gartnersvende, der sikkert ikke ganske uinteresseret „bragte Kongen Blomster“, overraskedes med „en

1 5 4