S_FørOgNu_1920

færdigede af Sten- og Billedhuggerne A n d r e a s N ie m e y e r og A n d r e a s G e r c k e n og stod Kongen i 350 Rdlr. hver, hvilket i vor Tids Mønt antagelig svarer til mellem 2 og 3000 Kr. F ra den ene Portal førte en Trappe „ n a c h d em G a r t e n “, altsaa i Bygningens nordlige Side, hvor vi jo endnu ser denne

Vognmændenes Oldermand, D id e r i k J e n s e n , i .1702 modtog 290 Rdlr. paa sam tlige de Vognmænds Vegne, der havde kørt Sten til Frederiksberg. — Lige saa lid t som der findes Bygningstegninger eller Beskrivel­ ser af Slottet i dets tidligste Skikkelse, existerer der m indste

\ .tø f

¿Lars A'bualiicsi'H

K læ'strup.

Lars M athiesens Traktørsted i AUegade.

O riginalen tilh . F ru W incling.

Trappe, der i Facaden mod Frederiksberg Have vender ud imod den store Terrasse. Bygningens Ydre har efter A lt at dømme væ ret ret tarv elig t udstyret, og Facaderne har frembudt en tarvelig og kedsomme­ lig Ensformighed. Det øverste Stokværk har væ ret lavt og try k ­ ket, og Taget, der hævede sig ovenover det, temmelig fladt med sine sex Gavle, sin D obbeltaltan, sine Tagvinduer og Skorstene. En lille Afbrydelse i Ensformigheden har det B illedhuggerarbejde frembudt, som pyntede de sex Gavle — rimeligvis store massive Blomster og Blade efter den seneste Baroktids Mønstre. For­ resten véd vi, a t Gavlene nogle Aar senere prydedes med Kugler af forgyldt Jernblik. Slottets A l t a n var stor og fritbeliggende. Den vendte baado mod Syd og Nord og var belagt med Kobber, der, ligesom de oven­ nævnte Fliser, hentedes fra Rosenborg. Den stod Majestæten i 404 Rdlr. 1 M | 8 p og var, før A aret udløb, fix og færdig. Den blev baade Herskabet og alle dets Gæster til stor Glæde i Tidens Løb. Der forløb sjeldent en Dag, uden at man besøgte den for a,t nyde den enestaaende, storslaaede Udsigt. Slotstaget skulde efter E rnst Brandenburgs Plan have væ ret belagt med ordinære lybske Tagsten, men den unge Konge, der uafladeligt ændrede i sin Bygmesters Anordninger, befalede, at det skulde prydes med gla­ serede hollandske „Tagpander“. Og i Forsommeren 1700 løb en Flok hollandske Skibe lastede med glaserede Tagpander ind til Helsingør, hvorfra de paa Vogne transporteredes til Frederiksberg. S lottet var ikke halvt opført, før Frederik den 4de indsaa, at det var altfor urim eligt lille til at kunne afgive Plads for et Hof af saa mægtigt et Personantal, som det i hine Tider var stands­ mæssig Skik og Brug. Selv om man tog Prinsens Gaard til Hjælp, hvilket vilde blive ganske nødvendigt, m aatte det komme til at knibe svært med den nødtørftigste Mængde Værelser, — baade til Gæsternes og til det daglige Hofs Behov.

Spor af den Byggeplan, som Ernst Brandenburg fulgte. Og san-t er dét at tænke sig, a t vi egentlig ved nok saa god Besked om, hvorledes Salomons Tempel og de gamle ægyptiske Paladser har set ud for fire A artusinder siden, som om hvorledes Frederiksberg Slot i dets tidligste Skikkelse har vasret beskaffent. Naar man alligevel ikke er ganske og helt uvidende i denne Sag, kan vi takke de sam tidige kongelige Regnskabsbøger, ormstukne og næsten ulæselige Regninger og K vitteringer og en­ kelte efterladte K ontrakter derfor. Men som vore Læsere vil indse, er dette en lang og besværlig Omvej at gaa, naar man ud fra saa mangelfulde K ilder skal danne sig en Forestilling om Slot­ tets ydre og indre Billede fra den alleræ ldste Tid, der jo er af stor Interesse. Frederiksberg Slot bestod af H o v e d b y g ­ n in g e n , F o rm u r e n og P o r t h u s e t , og vi skal i Korthed dvæle ved hvert enkelt af disse Bygningsværker. H o v e d b y g n in g e n var firesidet, opført paa en rektangulæ r Grundplan. Den havde ingen F lø je ; over Kældrene fandtes to nogenlunde statelige Stokværk og ovenpaa andet Stokværk et tredje, der var lavere. Taget var temmelig fladt, havde sex Gavle og dobbelt Altan. Kældrene fik Hvæl­ vinger af Murværk og adskiltes indbyrdesved Brandmure. I Kælderen gravedes en Brønd, og der anlagdes i For­ bindelse med den to lange Render, hvoraf den ene sørgede for Vandets Tilløb — den anden for dets Afløb. Man ved in tet om, h v o r f r a Tilløbsvandet kom, heller ikke hvor Afløbsvandet blev af, — men det formodes, at Brønden og Tilløbsrenden stod i Forbindelse med det store Reservoir paa Taget af Porthuset, hvorfra det Vand kom, der benyttedes til Springvand, Kaskader og de omliggende Parkers øvrige „V andkunster“. Alle Kælderrummenes Gulve var belagte med Fliser, der var hentede paa R o s e n b o r g , og som altsaa Hs. M ajestæ t selv le­ verede. Hovedbygningen havde to Portaler, en mod Nord og en mod Syd, og over dem anbragtes forgyldte Kroner. De var for-

1 5 0