S_FørOgNu_1920
Sporvognslinien ad Vesterbrogade („Sorte H est“), som førtes gen nem Pilealléen til Runddelen. Adgangsprisen var stadig l(i Skil ling (Børn 8 Sk.), og der fandtes kun én Indgang, den fra Roskilde vejen. Om dennes Tarvelighed giver B illedet Side 126 et Begreb. Der var hyggeligt og gemytligt i Dr. K jæ r b ø ll in g s lille Have, som 1867 havde modtaget endnu en Udvidelse, der gengav den
K j æ r b ø l l i n g s Have var brudt ud, og den korpulente gamle Herre ikke selv kunde indfange Desertøren, var Drengene strax parate. Selv gik K jæ r b ø ll in g rundt i Haven hele Dagen og var u træ t telig i at forklare dens Vidundere. Man vil af Texten til Kortet se, at Dyrebestanden efterhaanden var bleven udvidet, og at der
den kvadratiske Form, saa- ledes som det gamle Kort ud viser. Det var et Stykke af „Brune Dyrehave“s østre En de, som lagdes til. Den var nu om trent 3 Tdr. Land, og dens mange, smalle og laby rintiske Gange gav den Ind tryk af a t være større, end den var. E t af Glanspunk terne var Løvehuset, en Træ bygning, med Rovdyrbure i Baggrunden af en A rt Ve randa, hvis Facadevinduer to ges af om Sommeren. K jæ r b ø ll in g s første Løve blev en berøm t Personlighed. Ved sin Død blev den udstoppet og anbragt som Reklame i et Buntmagervindue paa Øster gade. Den fejredes bl. a. ved følgende V ers:
til de indenlandske Dyr var tøjet ikke saa faa fremmede, bl. a. Kameler, Lamaer, Kæn guruer og Strudse; Løven var den sidste større Forøgelse i Slutningen af Tredserne, og i det om talte K atalog findes Dyrenes Konge endnu ikke optaget. Det vil sikkert in teressere, som T ext til Kortet, a t hidsæ tte K jæ r b ø ll in g s egen populære Beskrivelse af Havens Herligheder, som dan ner Indledningen til selve Fortegnelsen over Dyrene. Til Vejledning for de Be søgende anføres Dyrene her først i den Rækkefølge, hvori de er fremstillede i H av en ; derefter følger en systematisk Fortegnelse. — I Havens Midte findes Conditoriet.
Fra N ordpolspanoram aet i 1898.
„Alle Østergades Løver det gjort ondt har, at sin Løvegrav den fandt hos en Buntma’er.“
I Indelukket, strax ved Indgangen tilhøire : M a r a b u s t o r k e n , d e n g r a a T r a n e , K r o n tr a n e n , den alm indelige S to r k samt hvide og alm indelige P a a f u g l e . Følger vi nu den samme Gang, møde vi først, tilvenstre tæ t forbi Hønsegaarden, E m u e n . Lidt længere tilhøire i et halvrundt Bur, hvilket forøvrigt ikke har
Den stod der næsten lige til det 20. Aarhundrede. Et andet Glansnummer var Isbjørneburet, som var anbragt bag Svømmepar- ken, saaledes som Kortet viser; det vendte da Forsiden mod Øst
og Bagsiden mod Parken. Men da Overvintringshuset senere blev ned revet, flyttedes det over, hvor det staar endnu som et sidste historisk Minde om Havens ældste Periode. Af disse Bure fandtes der endnu for en Snes Aar siden ikke saa faa. Oprindelig havde hvert af dem sit eget, højst simple Kloaksystem. D ette bestod i et Afløbsror, som førte Urin og Skyllevand ned i en aaben Be holder bag ved, i Reglen en nedgravet Tønde, hvorfra man øste Indholdet op, naar en Oversvømmelse truede. N aar dertil kommer, at der i K jæ r bøllings Tid vistnok ikke fandtes Vandledninger, som kunde foranledige hyppig og forsvarlig Udskylning, saa vil man let forstaa, at Zoologisk Have i gamle Dage var i Miskredit for ilde Lugt. Havens M idtpunkt i mere end een Henseende var „Abeburet“, som var bygget sammen med et prim itivt „Konditori“. Af Burets ofte skiftende Beboere mindes endnu Veteranen „gamle Jacob“, der tyranniserede alle Aberne og delvis ogsaa de Besøgende. Særlig havde Jacob Kig paa Dame- h atte og Parasoller, og under Jubel fra Publikum (minus Offerlammet) masakrerede han sit Bytte og uddelte højmodig Tøjblomster, Fjer og Baand
nogen fast Bestemmelse, findes for T id en en J a v a - A b e . Videre tilhøire: det store Overvintringshus, hvor under tiden ogsaa om Sommeren findes ad skillige Dyr interim istisk anbragte. Nogle faa Skridt dybere nede til ven s tr e : V ild s v in e t og P e k a r i eller det amerikanske V ildsvin; tilbage derfra igen kommer vi til Indgangen til den store Park, men standse først til venstre fra Indgangen ved lisbjør nen, og vi følge dernæ st Parkhegnet, for at beskue Svømmefuglene, der ere temmelig ta lrig t repræsenterede. Naar vi nu er kommen igjennem den anden Laage, der afspærrer Parken ud imod Apistemplet, forefindes strax tilvenstre en Række Bure, hvori vi finde Je r- v e n , L o s s e n , P u n g m a a r e n (den saakaldte Djævel) og Ulvene. Nu fører Gangen os, lid t længere henne tilhøire, til Oxegaardene med G ry n te - o x e n og Z e b u o x e n . Ligeoverfor til venstre: H'jortegaarden med K ro n d y r , D a a d y r , R e n s d y r , W a p i t i h j o r t e n og S v i n e h j o r t e , medens bagved H jortegaarden tilhø ire: K a m e le n har sin Plads og ved Siden af den, G u a n a k o - L a m a e t. Lidt længere henne, i Havens nederste Hjørne, i de 4 jevnsides stillede Bure, see vi først d e n b la a Ræv; dernæst K o r s a k r æ v e i Midten: d e n s t r i
U dsigtstaarnet under O pførelse 1 Foraaret 1905.
til sine U ndersaatter. — Hvis Jacob paa en varm Sommersøndag sovnede ind var der altid et Par Drenge inde fra Slottet, som ved nogle velrettede L erk latter fra deres Pusterør fik sat Humør i ham igen, saa at han skred til nye Bedrifter. I det hele spillede „Drengene paa S lo ttet“ en stor Rolle, maa- ske større end heldigt var. K jæ r b ø llin g havde selv faaet Bolig paa Slottet, hvor adskillige andre Fam ilier boede, bl. a. D igteren Hauch. Drengene i disse Fam ilier gjorde Tjeneste som Stafetter, og naar en og anden af de befjerede eller behaarede Fanger i
b e d e H y æ n e ; saa den a lm in d e l i ge Ræv. Ligefor disse Bure eren Indhegning for R a a d y r. Vi følger nu P lankevæ rket til den anden Gang til venstre, som fører os til et større Huus med en Samling P a p e g ø je r og forskellige inden- og udenlandske Smaafugle. Derfra tilhøire ligger en Række Bure for større Rovfugle med G jø g le r ø rn e n fra Afrika, V a n d r e f a l k e n , I s l a n d s f a l k e n , C a r a c a r a , K e is e r ø r n e n og G r a a g r ib b e n . Her gjør Gangen en Bøjning tilhøire, og ligefor tilvenstre i det lille Indelukke findes den unge P u k k e lo x e ; ved Siden deraf Vaderparken, hvori som oftest
1 3 0
Made with FlippingBook