S_FørOgNu_1920
net af Roskildevej og Fasanvej anlagde en Assistenskirkegaard, der i Aarenes Løb bestandig er bleven yderligere udvidet. I T iaaret omkring 1870’erne og 80’erne foregik betydelige For andringer med Frederiksberg
bleven restaureret og bedre ind rettet men h ar dog i alle Hoved træ k beholdt detsamm e Omfang, som da den blev bygget, og er derfor, selv e fte rat Vesterbro blev fraskilt, altfor lille, hvilket
viser sig ved mange Lejlighe der, ikke m indst paa de store Hel ligdage. K irken er saa k endt af vore Læsere, at en næ rmere Beskri velse maa synes overflødig, og vi skal da kun no tere, at den har en Altertavle, der er m alet af E c k e r s b e r g, to store M alm sta ger, hvis In d skrift fortæller os, at de i 1654 skænkedes F re deriksberg Me nighed af Kalt- liusets Ejer, kgl. Tøj mester P eter Kalthoff, og e n delig, at Kirken
Kirke. E fter at M a t t h æ u s k i r - k e n i 1886 var bleven rejst, blev det omfangsrige Vesterbrokvar ter, der i h a lv andet Aarhun- drede i kirkelig Henseende h a v de hørt til F re deriksberg Sogn, henlagt under denne Kirke. Og samme Aar blev det ifølge kgl. Resolution be stemt, at Bebo erne af de C la s - se n s k e A r b e j d e r b o l i g e r , for hvilke der var hleven opført en egen Kirke, frem tidig skulde u d
Københavns Vandforsynings Højde Reservoir i Søndermarken, anlagt sammen med Københavns Vandværk 1856—1858. Bassinet optager det formeget oppftmpede Vand, for atter at forsyne Byen om Natten, naar Maskinerne staa stille (1860’erne).
skilles som selvstændig Menighed og have sin egen Præst. 11876 indviedes den af Diakonissestiftelsen opførte E m m a u s k i r k e ,
fremdeles ejer fire Malerier, forestillende Christi Fødsel, H immel fart, Daab og Begravelse. Deres Plads var tidligere oppe paa
Bot. „Bør og N u“. Samme Parti — 1920 — som paa ovenstaaende Billed, efter at Bassinet i 1890—91 er omhygget og overdækket, og Springvandet opført oven paa Hvælvingen. Bassinet staar i Borhindelse med det paa næste Side viste Vandtaarn. Borandringen har ikke virket forskønnende.
Slottet, men i 1776 skænkedes de til Kirken her. Fra en langt senere Tid skriver sig to Mindetavler, den ene til Minde om de Faldne i Krigsaaret 1864, den anden til Minde om det Navn,
og i 1877 byggede endelig en Frimenighed M a r t i n s k ir k e n ved Vodroffsvej. Selve Frederiksberg Kirke er i Aarenes Løb gentagne Gange
Made with FlippingBook