S_FørOgNu_1919_5

ellers vilde gaa tabt, men Prisen, Kødet sælges til, er saa lav, at der næppe for Kommunen kan være nogen Indtægt forbundet dermed. Det er Kød af syge Dyr, som anvendes, Dyr som vel er syge, men som efter forsvarlig Kogning ikke er sundhedsfarlige. Denne Kogning foregaar under betryggende Kontrol i to store Kedler af særlig Konstruktion, en til Kogning af Oksekød og en til Afsmeltning af Svinefedt. Afsmeltningen foregaar under 1li Atmosfæres Tryk og Kogningen under et Damptryk, der holder Temperaturen oppe paa 100 Grader. Elektriske Termometre an­ giver hele Tiden Temperaturen, og ved Kogningen reguleres den tilstedeværende Vædskemængde ved Hjælp af en særlig Kedel, saaledes at Kødet ikke bliver udkogt og smagløst. Mange Ube­ midlede har nydt godt af denne Foranstaltning, men selv ved Uddelingen har man maattet anvende Kontrol og nedsætte Por­ tionens Størrelse, saaledes at man var sikker paa, at det virkelig kom den enkelte trængende tilgode, og at der ikke blev drevet Forretning med Kødet.

Selv Heste, der ellers har Modbydelighed for Riod, æder det gerne, naar de først nogle Gange har smagt det. Det er Firmaet B e c k e tt & M eyer, der driver denne Fabrikation. Heller ikke T a lg en , der skrabes af Indvolde eller paa anden Maade fremkommer, gaar tabt. Den gaar til T a lg sm e lte r ie t, og ved Smeltning og Rensning fremkommer der et Produkt, som navnlig finder Anvendelse i Sæbefabrikationen. Blandt det Affald, som fremkommer, er ogsaa Mælk, hvad maaske kun faa aner. Hver Gang Kreaturerne samles her til deres sidste Møde, kan der malkes h enved 1000 P o tte r Mælk. Det er nødvendigt at malke Dyrene, men det vilde jo være ufor­ svarligt at sælge den Mælk til Menneskeføde, da Malkningen naturligvis ikke kan foregaa under de bedste Forhold, og man endnu mindre paa Forhaand kan udsondre Mælken af syge Dyr. Man har derfor aldrig solgt den til Ernæring af Mennesker, men selv om man tidligere tilsatte et eller andet Stof og solgte den til Svineæde, havde man dog ikke nogen absolut Garanti for, at

V esterbros M orskabstheater (se Teksten Side 215—225).

den ikke blev anvendt til andet Brug. Nu har man imidlertid fundet en Løsning. Man s te r ilis e r e r Mælken — naturligvis — og tilsætter den Hæm otoxin eller Blodfarve. Man opnaar der­ ved at give den et saadant Udseende, at den bliver ganske uskik­ ket til Menneskeføde under enhver som helst Form, samtidig med at S v in en e dog kan æde den. Af de øvrige „Biprodukter“ kan i denne Forbindelse omtales Nyrerne. Der sælges naturligvis mange Nyrer i København, men alle kan de ikke finde Afsætning. De gaar til England i frossen Tilstand og anvendes som Grundlag for Fabrikationen af „Engelsk Sauce“. Mon nogen tænker sig, at naar man krydrer sin Mad med „Ægte W o rc h e ster sh ire S a u c e “, gør man Be­ kendtskab med en hjemvendende dansk Oksenyre. Ja, Kreds­ løbet kan være vidunderligt! Shakespeare lader Hamlet filoso­ fere over en Stodders Rejse gennem en Kejsers Tarme: Paa samme Vis gaar Blodfoderet i Svinene, og de igen i os, og de solide danske Nyrer vender tilbage som et kultiveret Verdens­ produkt ! Endnu en Ting er der Grund til at nævne fra Kvægtorvets Omraade. Det er Kødkogn ingen . Den er jo mindre en Ind­ tægtskilde for Kvægtorvet end en Art filantropisk Indretning. Ganske vist kommer derved en Del Kød til Anvendelse, som

Tilbage af Kvægtorvets Afdelinger staar nu — foruden Destruk­ tionsanstalten — kun F læ sk e h a lle n , der er beliggende ved den ny Godsbanegaard og ved Jernbanespor staar i direkte For­ bindelse med denne. Mange vil kende den af Udseende, og nogle vil maaske havde undret sig over, at dens mest anselige Facade med Hovedind­ gangen, over hvilken Københavns Vaaben er anbragt, vender bort fra Byen. Det er nemlig Hovedindgangen, der væsentligst benyttes af de ankommende slagtede Svinekroppe, som derved forhaabentlig faar et godt Indtryk ved Ankomsten. Dette for­ ringes ikke, naar Strømmen af de „Tilrejsende“ g lid e r ind i Hallen. De ophænges nemlig paa Perronen paa stærke Jern­ kroge, der ad en sindrigt konstrueret Rørbane glider gennem Vestibulen med de smukke polerede Granitsøjler og ind til deres Plads i den store komfortable Hal. Svinekroppene kan dirigeres til ethvert som helst Punkt i Hallen og fra denne igen videre til Kølerummene. Vi har tid­ ligere haft Lejlighed til at omtale Flæsltehallens Indretning og skal kun minde om, at i Facadebygningen mod Banesporet findes Administrationslokalerne, Trikinundersøgelsen og andre nødven­ dige Lokaler. Selve Salgshallen ligger i Midten af Anlæget, og i den lavere Facadebygning op mod Byen findes Kølerummene