S_FørOgNu_1919_5

mænd drives ivrigt nok. For at Damerne ikke skal forsømme deres Pligt, kontrollerer Dyrlægerne jævnlig Damernes Under­ søgelser, men man er snedigere endnu med Kontrollen. Lejlig­ hedsvis putter man Trikiner i en Prøve, for at Damerne ikke skal blive for tillidsfulde, og udviser den Journal, som Damerne skal føre, ikke, at Vedkommende har fundet Dyret, maa hun være belavet paa det værste. Til Gengæld belønnes Ind fang ­ n ing af Dyrene med Præmier. Mere sikker kan en Kontrol vel ikke blive, og saa sikres den yderligere derved, at Damerne inden Ansættelsen maa underkaste sig baade en praktisk og en teoretisk Prøve.

At et saadant barberet Hoved har tabt Mælet, er en given Sag, men er Ørerne ogsaa „gaaet af“, har Kalvens Sundhed ikke været tilfredsstillende. Ethvert Hoved af en sortstemplet Kalv bliver nemlig ta g e t i Ørerne af Kontrollen, og Ørerne bliver ubønhørligt skaaret bort, inden Hovedet faar Lov at tilbyde sig til forloren Skildpadde. Dette til Underretning for ærede Hus­ mødre. Som en yderligere Illustration til de Hensyn, der tages for at holde al Smittefare borte, kan anføres, at in d fø rt Kvæg slagtes i et særligt Lokale, der ligger i LTdkanten af Komplekset lige op til et Banespor. Det strejfer saaledes lige vore Slagtehuse og føres bort med Banen, uden at være kommen i Berøring med de øvrige slagtede Dyr. Saa er der endog særligt Slagtehus for tilsk ad ek om n e Dyr. Man ser altsaa, hvor omsorgsfuldt An- læget er indrettet.

Vi slap Kødet ved Kontrollen i Slagtehusene. Naar denne er til Ende, gaar Kødet til Kølerummene. De skriver sig fra Slagte­ husenes første Anlæg, og da Tekniken har gjort betydelige Frem­ skridt siden den Tid, staar de — selv om de i og for sig er rig-

Samme Parti — 1919 — som nederst paa foregaaende Side.

P ot. „Før og N u “.

„Hvor der hand les, der s p ild e s “, lyder et gammelt Ord, men selv om dets Sandhed ikke helt kan bestrides, søger dog Nutiden at reducere denne Sandhed saa meget som mulig ved at bringe Spild og Svind ned til et Minimum. Dette økonomiske Princip følges ogsaa i Københavns Slagtehuse. Vi har berørt, at B lodet af sunde Dyr under Kontrol anvendes til Menneskeføde, vel omtrent udelukkende som Blodpølser eller Blodbudding. Men dels kan ikke alt Blodet finde Anvendelse paa den Maade, og dels er der Blod, som ikke egner sig til Menneskeføde. Men det løber alligevel ikke altsammen i Kloaken. Inde paa Slagter­ husets Grund findes et Anlæg til Fremstilling af B lodfoder, nærmest til Anvendelse for Svin. Blodet føres op i Bygningen og b landes med Melasse. Det ophedes derefter til 100 Grader og er altsaa ganske sterilt. Den pulveriserede Masse blandes derefter igen med en ny ringe Portion frisk Melasse, hvorved det fugtes noget og faar en lidt sammenklumpende Konsistens. Foderet har en ret behagelig sødlig Lugt, og man kan godt tænke sig, at en velnæret Dame eller Herre af Svineslægten kan betragte det som en tiltalende Afveksling paa den daglige Menu.

tig gode — ikke fuldt paa Højde med de Kølerum, der findes i Flæskehallen. Kølerummene er delt i ca. 180 Celler, der er afgittrede ved Jernstænger; hver Slagter har sin Celle, hvortil kun han har Nøglerne, saa ingen anden kan aabne den undtagen Kølehusets Funktionærer. De har ganske vist ingen Nøgler til Lejerens Lukke, men kan ved en særlig Nøgle fjærne hele Laasemekanismen under Et, om det skulde være nødvendigt. Saadanne Tilfælde kan indtræffe ved, at Cellerne fyldes for meget, og Kødet hæn­ ges halvvarmt ind, saa at det tager Skade. Kølemaskinerne dri­ ves ligesom ogsaa Ventilatorerne fra det bagved liggende Kedel­ hus, der er forsynet med tre store Dampmaskiner. Herfra for­ synes ogsaa Lokalerne med varmt Vand til Udskylning og til Skoldning. K a lv eh o v ed e rn e skoldes og „barberes“ saaledes i et særskilt Lokale. Barberingen sker dog uden Kniv, men ved en kort Blik­ kegle, og under kyndige Hænders Behandling bliver Ivalve- hovederne i en Haandevending til de soignerede Fysiognomier, vi kan se ligge rundt i Slagterbutikernes Vinduer.

71