S_FørOgNu_1919_5

forvænte Københavnere vilde ikke akceptere dem. Og i 1836, inden det Price’ske Selskab var vendt tilbage fra Udlandet, var Theatret atter paa fremmede Hænder. Russiske Nationalsangere og en Taskenspiller Becher appellerede i nogle Maaneder, men uden Held, til Publikums Gunst. 1 1837 kommer da Price’rne tilbage og modtages som altid med Begejstring. Det var i dette Aar, at Morskabstheatret fandt en ny Genre, der vakte udelt Bifald, ogsaa blandt Byens bedste Publikum. Chr. Lehmann introducerede de „Antikke Stillinger“ paa Programmet. Navnlig hans egen Fremstilling af Herkules var i den Grad ypperlig, at man hildedes i Illusionen om at se den klassiske Billedstøtte for sine Øjne. Genren udvidedes se­ nere af Adolph Price til de saakaldte Tab leaua rrang em en ter. Det var jo i de Tider, da Thorvaldsen og andre store Billed­ huggere hjemsendte deres Skulpturer fra den evige Stad, Inter­ essen for den bildende Kunst var i Stigning, Kunstværkerne gen-

Balletdanser, der med Dygtighed arrangerede smaa lette Diver­ tissementer, hvori hans egne og Prices Børn var de eneste Age­ rende. Alt Gøglet — Linedansen, Akrobatiken og Jonglørkun­ sterne blev i denne sidste Periode, saa vidt muligt var, ban­ lyst, og Parolen lød Aften efter Aften paa: Pantomime og Kunst­ dans paa Scenens Gulv. Det senere saa stærkt feterede Tre­ kløverblad, de tre Gratier Am alie, J u lie t t e og Sophie P rice dansede netop i 1839 paa Morskabstheatret for første Gang deres beundrede pas de trois. Da sjette Frederik lukkede sine milde Øjne, der ogsaa havde set mildt til Forestillingerne paa det lille Trætheater paa Vester­ bro, kom der en vanskelig Tid for Price’rne. Konkurrencen med Pettolettis Selskab, der excellerede i et mere afvexlende Reper­ toire, var skarp, og man saa sig i den sørgelige Nødvendighed at maatte fire lidt for den mindre gode Smag for at trække Folk til Huset. Man tog sin Tilflugt til de gamle Trækplastre,

F ot. „Før og N u“.

Nr. 45. -^r- ^7. G asvæ rksvej — 1919 — set fra V esterbros Torv mod Halm torvet (i 1857 „G asvejen“ efter A nlæ get af Gasværket). I Baggrunden Gasværket.

Jonglørgymnastik og Akrobatik, og vi ser for første Gang paa Thealrets Programmer de Navne, vi nulevende Københavnere kender saa godt fra vore Denge- og Pigeaar, — Navnene V ö l­ kersen , Hesse og Busholm , af hvilke Völkersen senere skulde komme til at udmærke sig som Pjerrot. Det var ikkeheller til at skjule, at Theaterbygningen stod for Fald. Den var udslidt Og hærget af Vejr og Vind. Navnlig om Vinteren var den daarlig egnet til Opholdssted. Publikum frøs ubarmhjertigt, og Forestillingerne gav jævnligt Tab. Og da Price’rne nødig indlod sig paa at genoptage det vidtløftige Rejse­ liv med de mange smaa Børn, som efterhaanden voxede op om­ kring dem, besluttede de sig inden Udgangen af 1839 til at ind- gaa med Ansøgning til Autoriteterne om Tilladelse til at give nogle ugentlige Forestillinger ved Vintertid indenfor Voldene. Direktionen for det kgl. Theater forhindrede Ansøgningens Fremme. Men Price’rne havde i Tidens Løb erhvervet sig formaaende Vel­ yndere, hvis Ord havde offentlig Vægt. Baade Thorvaldsen, der havde havt Adolph Price som Elev i Tegning, og Oehlenschläger havde tidt været blandt Morskabstheatrets Tilskuere. Og i 1840

i Blade og Tidsskrifter, og nu bragte Morskabstheatret lem ud i det brede Publikum som plastiske Billeder, fremstil- ede af Mennesker af Kød og Blod. Ogsaa fremragende Malerier ik deres Genfremstilling. I Price’rnes Familie lever saaledes Erindringen om en Raphaelsk Madonna, der fremvistes af den kønne Flora Price med hendes lille Søstersøn Carl paa Armen — len Carl Price, der siden blev Skuespiller paa Casino og endte ed det kgl. Theater, hvor han navnlig vil erindres som en dyg­ ig og statelig Mimiker i Bournonville’ske Balletter, som f. Ex. „Valdemar“ og „Toreadoren“. Til Fremstillingen af disse le­ ende Tableauer fandt Theatret paa Vesterbro en udmærket Ijælp i Adolph Price, der paa Theatermaleriets Omraade var en remragende Elev af Lehmann. Der forefindes endnu de nyde- igste Modeller og Sætstykker fra hans Haand, smaa Mesterværker ler viser, hvilket omfattende og mangesidet Talent han besad. I Fyrrernes første Halvdel falder Morskabstheatrets sidste ævetid. Da det Price’ske Selskab efter Fraværelsen i 1838 holdt sit ndtog paa Theatret i 1839, medførte det Mr. Gabrie, en fransk

•251