S_FørOgNu_1919_5

Mon ikke Adolph Price har været den ypperste Fremstiller, Pjerrot har havt? Han hævdede den fra Casorti nedarvede Tra­ dition med stor Pietet og øste samtidig af sit rige Lune, sin Fantasi og Intelligens. Alan véd, at hans Opfattelse af Figuren baade var finere og smagfuldere end Forgængernes, og det hedder sig, at han paa samme Tid som han bevægede sig med den store Adræthed og Smidighed, hvori han som Artist fra Barne- aarene var opøvet, forstod at gøre Figuren saa kantet og klodset, som Karakteristiken fordrede. Netop i denne mærkelige Blan­ ding ligger nemlig en overvejende Del af Pjerrots Komik, der er af en saa egenartet Natur, at den kan siges at være noget ganske for sig. Jævnsides med Adolph Price’s fremragende Udførelse af Panto­ mimens centrale Figur, stod Broderen James som en udmærket

Hele København var mere eller mindre forelsket i Rosa og Flora Levin, og det var derfor ikke med ublandet Glæde, at man erfarede Søstrenes samtidige Bryllup med Herrerne James og Adolph Price. Og Fader Levin — fortæller Sagnet — var den, der var mindst glad. Døttrene var jo i hans Forretning et sik­ kert Aktiv, som han kun nødtvungent gav Slip paa. Som bekendt blev de to yndefulde Søstre Stammodre til den talentfulde Prieo’ske Theaterslægt, medens den tredie Søster, Elisa, blev gift i Koborg (ned en Hofkok ved Nave No bl i n. I 1882 døde baadø Winther, Selskabets dygtige Pjerrot, der nu fandt sin Fremstiller i Adolph Price, og Kuhn, Selskabets mange- aarige Leder. Der hengik nu et Par Aar, der i Morskabstheatrets Historie betegner en ny og ret mærkelig, i kunstnerisk Henseende ikke

uinteressant, Periode. Ef­ ter Kuhns Død laa det en Tid ubenyttet hen, indtil Skifteretten fik det under- sine Hænder. Derpaa ud­ lejedes det til en Meka­ niker, der benyttede det til „geografisk Skueplads“ — en Slags Kosmoranm, hvor Natursoener frem­ vistes, f. Ex. fra Ætna og Mexiko, og samtidig ud­ lejedes en Del af Grun­ den omkring Tkeaterbyg- niogen til et Menageri, der hidtil havde havt Sta­ de paa Kongens Nytorv. Da Theatret i 1883 stil­ ledes til Bortsalg, tilsloges det Brødrene Carl, James og Adolph Price samt Chr. Lehmann. Men Price’rne var paa den Tid paa Rejse i Udlandet og færdedes navnlig i Rusland med Petersborg som Hoved­ kvarter, og da er det, at det B e ck e r ’sk e tyske Skuespillerselskab rykker ind paa Morskabstheatret og aabner deres Forestil­ lingsrække med en Scri- be'sk Farce ogVaudevillen „Rataplan eller den lille Tambour“. Man kan med nogen Grund atter undre sig over, at det kgl. The- aters Direktion fandt sig i denne Konkurrence uden strax at gøre Indsigelse. Men ved den ordinære Sæsons Begyndelse melder den sig da ogsaamed sine retfærdige Krav, og det

Harlekin med sin utrolige Vivacitet, og i de to unge Aladamer Price, der skifte­ vis medvirkede, ejede Sel­ skabet et Par Columbiner, hvis Skælmeri, sylfidelette Dans, fine Kvindelighed og legemlige Skønhed og Ynde ingensinde, hverken før eller siden, er set paa Pantomimetheatrene. I Løbet af 1830’erne førte Familien Price en uroligt omflakkende Til­ værelse, selv om den sta­ dig betragtede Theatret paa Vesterbro som sit egentlige Hjemsted. Og i Aarene 1835 og 1838 ude­ blev den helt. Thi Rej­ serne var nødvendige for at skaffe de tilstrække­ lige Alidler til Underhold af den stadigt voxende Slægt. Baade James og Adolph fik mange Børn, og Familiefølelsen var for stærk til, at man vilde skilles fra dem ved at sætte dem i Pleje under de lange Fraværelser. Disse Børn fik derfor tid­ ligt set sig om i den store, fremmede Verden, og fød­ tes for en stor Del uden­ for Danmark, ja, om Amalie Price,den senere Kasino-Primadonna,, blev det med nogen Ret sagt, at hun ikke havde noget Fødeland, da hun havde set Lyset første Gang paa Østersøen, da Aloderen i 1831 var paa Overfart fra

„D et ny T eater“ m ellem V esterbrogade o g Cl. K ongevej, set gennem Passagen fra V ester­ bros Torv Aar 1911. G rundstenen til Teatret blev la g t 14. A ng. 1907.

tyske Interregnum paa Morskabstheatret maa ophøre, efter at de tyske Skuespillere har indlagt sig virkelig kunstnerisk Fortjeneste baade ved deres ret værdifulde Repertoire og ved de Evner, de lagde for Dagen. I Sommeren 1884, efter mere end to Aars Fraværelse, rykker Price’erne atter ind paa Morskabstheatrets Scene, og vi er her­ med naaet til denne Scenes minderige Histories sidste Afsnit, da Familien Price for Alvor lægger Grunden til sin senere Be­ rømmelse indenfor den københavnske Theaterverden, og da dens Medlemmer forbereder deres mærkbare Skridt fra Kunstens Over­ drev til de hellige Haller paa Landets første Skueplads. Ved Førsteforestillingen den 27. Juli 1884 opføres „Harlekin mekanisk Statue“, hvori Adolph Price viser sig som Pjerrot. Som Dr. Nystrøm bemærker, laa Pjerrotfiguren allerede i det rent Ydre udmærket for denne Mimiker, hvis ejendommelige Ansigt med den kraftigt formede Næse egnede sig godt for den paakrævede Alaske.

København til Petersborg. — Navnlig i Rusland havde Familien Price vundet sig etNavn. Det varmægtige Rejser man foretog i det vidtstrakteRige,helt ud i det fjerne Østen. Navnlig var det dog til de største Byer, man kom, til Aloskov og Petersborg og til Nislini-Novgorods stærkt besøgte aarlige Alarked. Og det var i Petersborg, at Familien i 1836 oplevede den sørgelige Katastrofe, at deres Bræddetheater gik op i Luer, hvorved over Hundrede Alennesker omkom. Det var omtrent paa denne Tid, at den ene af Brødretriumvi­ ratet, Carl Price, dannede sit eget Selskab. Han begyndte ial- faid 1836 sine selvstændige Tournéer til saagodtsoin alle Europas Lande og kom endogsaa til — Ægypten. Den nuværende Cirkus- direktør C in is e llis Hustru, en født Price, er lians Barnebarn. I 1835 var det den bekendte Rappo, der med sin syvaarige Søn gav Forestillinger, de saakaldte „atletisk - olympiske og huronisk-kirgisisk-herkuliske Akademier“, paa Aiorskabstkeatret. Han forsøgte sig ogsaa med Pantomimer, men de med Price’rne

250