S_FørOgNu_1919_5

I disse Vintre benyttedes Price’s Theater af P l oug s nystiftede Studenterforening „Ac a d emi c um“ nogle Gange til Privatfore­ stillinger, og her fik han da under sit Pseudonym Poul Ry t t e r opført flere af de saakaldte „Atellaner“, f. Ex. „Sylvesternat“, hvori de sædvanlige Pantomimefigurer optraadte, og blandt de Medvirkende var den unge Kr i s t i an Mant zi us. I Vintrene 1842 og 1843 spilledes der paa Morskabstheatret, men i den paafølgende benyttede man sig for første Gang af det nye Privilegium og installerede ^sig paa den lille Privatscene, der af alle. gamle Københavnere er kendt under det folkelige Navn: K a lk eb a lle n , paa Hjørnet af store og lille Kannike­ stræde, hvor mange af vore senere mest yndede Skuespillere, f. Ex. Folketheatrets udmærkede H arald K o llin g , vandt dei;es Sporer. Men Rumforholdene var for indskrænkede, og ved mere solenne Lejligheder, naar der kunde forventes Tilløb ud over det sædvanlige, benyttede man sig af Theatret paa Vesterbro.

fornyedes Ansøgningen og havde da faaet et kraftigt virkende Bilag i nedenstaaende Anbefaling fra Adam Oehlenschhiger. der mener at det Price’ske Selskab er fuldtud værdigt „til allernaa- digst Hjælp og Understøttelse“. Han skriver blandt andet i denne Anbefaling: „Den afdode Casorti vidste at indbringe en Poesi og Natur i Pjerrots Overdrivelser og Overgivenheder, som man i hele Eu­ ropa ikke fandt Mage til, og som forædlede denne Rolle fra en almindelig til en „Carricatur, Shakespeares Genie, værdig. Af denne skønne, poetisk groteske Maske giver Herr. Price os med stort Talent en tro Copie efter sin genialske Forgænger. Frem­ stillingen af Pjerrots Rolle tar i mange Aar været en Yndlings- fornejelse for Københavnerne, og det var Skade, hvis de skulde miste den. Hertil kommer endnu begge Madame Price’rnes yn­ dige Væsen som Cøliimbiner, hvis Lige i dette Genre heller ikke let findes. Foruden denne æsthetiske Grund vover jeg endnu at

Y bsierferogaae ®lr, 4 !, tij, af G asvæ rksvej.

Nr. 43. V esterbros Torv set fra V esterb rogad e 50, Hj. af B agerstræ de ca. Aar 1895. 3?aa G runden Nr. 49 (H ugget) opførtes i A arene 1907— 08 „E lias K irken“.

Nr. 51.

anføre den personlige: at den Price’ske Familie i alle de 40 Aar vi kjende den, har levet sammen i et højst sædeligt og smukt Venskabs­ forhold, og langtfra at give Anledning til Misnøje, tvertimod været et Mønster for: hvorledes Kunstfæller bør leve med hverandre“. Christian den Ottende, der, i Modsætning til den ubegavede og knastørre Frederik den Sjette, var en livlig og kunstinteres­ seret Aand og ovenikøbet Oehlenschlager en bevaagen og beun­ drende Ven, modstod ikke al denne Veltalenhed. Prices Selskab fik næsten omgaaende Tilladelsen til i Vintermaanederne at give Forestillinger i et Lokale indenfor Voldene hver Søndag og Ons­ dag Aften. Men — i hvilket Lokale? Hoftheatret maatte ikke benyttes, og der fandtes ikke nogen anden Plads, der egnede sig til Formaalet. Man maatte altsaa overveje Muligheden af at faa bygget en egen Scene, men dertil var to Spilleaftner om Ugen for lidt at basere et blot nogenlunde rentabelt Udbytte paa. Saa søgte man — og fik virkelig, trods den vrangvillige kgl. Theaterdirektions gnavne Modstand! — Tilladelse til at spille fire Gange om Ugen. Alligevel naaede Price’rne aldrig at faa deres eget Theater i selve Byen København, men maatte nøjes med det gamle.

Vi er nu naaet til det Tidspunkt, da det kære gamle Morskabs- theater synger paa sit sidste Vers. Dets Skæbne besegledes ved Oprettelsen af Forlystelsesetablissementet Tivoli, der snart skulde opsluge Publikums hele Interesse, og som bød paa alle de Ad­ spredelser der var fordelte enkeltvis andre Steder, ovenikøbet til meget folkelige Priser — bl. a. ogsaa paa Pantomimer, der i Tivoli opførtes under Navn af „ R u stiq u e s“. Herimod fik dog Morskabstheatret nedlagt en Protest, der understøttedes af Au­ toriteter som Bournonville og J. L. Heiberg. Carsten sen, Tivolis entreprenante Direktør, havde i sin Concession faaet Til­ ladelse til at give „Kunstpræstationer“ men ikke „sceniske Fore­ stillinger". Med et noget sofistisk Ræsonnement gjorde Carstensen gældende, at Pantomimer ikke var „sceniske Forestillinger“, og naturligvis blev det betydet ham, at han havde overskredet sin Competence, og han maatte pligtskyldigst atter indstille sine Pantomimeopførelser. Alligevel var den nyopdukkede Konkurrent Morskabstheatret for mægtig og Sæsonen 1844 blev dets sidste. Den 27. Oktober i det nævnte Aar gav Theatret sin uigenkaldelige Afskedsfore­ stilling, „Hjortejagten eller Harlekin Informator“, og i Marts