S_FørOgNu_1918

Ved den reformerte Dronning Charlotte Amalies Gavmildhed og ved Indsamlinger i Udlandet kom man saa vidt, at Grund­ stenen til Kirken allerede kunde nedlægges 20. April 1683, Dagen efter Kongens Fødselsdag. Det var Dronningen selv der, ledsaget af sin Hofstat og af Menighedens ældste, kunde foretage den højtidelige Gerning. Og med Kongens Kontrafejer, den franske Hofmaler Jaques d’Agar som Tilsynsførende, blev Kirken, der ikke maatte prydes med noget Taarn, men nok med et lille Tagspir, saa hurtig rejst, at den allerede kunde indvies den 10. November 1689 i Dronningens Nærværelse „uden megen Ceremoni“, — det skulde den lutherske Præstestand nok have sig frabedt. Calvi- nisterne maatte i det hele taget finde sig i mange Ydmygelser, de maatte f. Eks. nok have en Klokke i Spiret, men ikke ringe Menigheden sammen med den, og deri var ikke blot den luther­ ske Selvgodhed Skyld; men Calvinisterne blev betragtet som arge Republikanere, der var farlige for den endnu i Danmark saa spæde Absolutisme, og enkelte fanatiske Præster, der ikke vilde indlemme Kongehuset i Bønnen efter Prædiken eller som ufor- sigtigvis døbte Børn af lutherske Forældre, bidrog ikke til at gøre Forholdet bedre. I Kirken, der tilligemed hele Kvarteret paa nær Husene mellem Gotersgade og Tornebuskegade brændte 1728, men blev opført straks efter i omtrent samme Skikkelse som før, blev der holdt Gudstjeneste baade paa Fransk og paa Tysk. Men medens den Franske Præstegaard blev opført ud mod Aabenraa inden Aarhun- dredet-s Udgang, blev den Tyske først bygget en 10—15 Aar senere paa Grunden ud mod Gotersgade. Til den før Branden bugtede og krumme Gade Aabenraa har Holberg henlagt Skuepladsen for sin berømteste københavnske Komedie „Barselstuen“. Der er saa fuldt af Vogne og Folk, at Klaus ikke kan komme frem, hvorfor han vil op paa Rundetaarn for at se, hvad der er paa Færde. Af Korfits’s Dreng Troels faar han at vide, at han kan spare det Enesteskilling, som det kostede at komme op i Taarnet. Det er ikke andet end Folk, som skal ind og aflægge Visite hos Mutter Madame Korfits’s i Anledning af hendes Nedkomst. Og paa den med københavnske Forhold ukendte Klaus’s forundrede Spørgsmaal: Ej det er ikke muligt, — kan der gøres saadan Alarm ved en lumpen Barselstue, besyndex-lig hos maadelig Stands Folk? bliver han af den verdenserfarne Troels oplyst om, at det netop hos jævne Folk gaar aller prægtigst til. — Se kun til Brylluper! Kommer man til en Skrædders eller en Skomagers Bryllup, bliver man lxxodtaget med Trompeter og Vald­ horn, sat ved et Bord, der er saa langt som fra Kyndelmisse til Paaske og stuvende fuldt af kostbare Retter. Kommer man til Folk af anden Klasse, som er højere paa Straa-, faar man kun Te, Kaffe og Komplimenter; og kommer man til Folk af første Klasse, faar man undertiden ikke uden Brudevielsen at høre og en Pris Tobak for Næsen. Jeg hører nok, Klaus, at Du ikke kender Kø­ benhavn ret! I Aabenraa boede ikke blot den opdigtede Korfits med sin Hus­ stand, men her boede tillige de Danske Komediers Konkurrent, den spillevende Salomon Poulsen von Quoten, Okulist, Sten- og Broksnider, Tanddoktor og Komediantspiller, hvem Holberg fører ind paa Scenen i „Hekseri eller blind Allarm“. „Hillem end der ser jeg von Quoten komme“, siger Abelone, „hvor glad han ser ud ! Nu mener han, at hans Komedier og Marionetter vil komme paa Fode igen.“ Aarsagen til, at von Quoten ser saa glad ud, er den, at det er gaaet i Staa med de Danske Komedier, Holbergs egne, som ganske havde taget Luven fra hans tyske Skuespil, paa Teatret i Grønne­ gade, som vi snart skal komme til at beskæftige os med, saa at der nu er Haab for von Quoten om paa ny at kunne komme til at gøre sig gældende som Teaterdirektør. Det fremgaar klart af hans Replik, da han et Øjeblik efter staar paa Scenen: „Ich habe Ursache mich fiber ihren (de Danske Skuespillere) Fail zu erfreuen, denn først kommer jeg udi min gamle Næring igen og for det andet faar jeg Has over dem, som har skammelig railleret med mig og min Bande.“ Men „Dr. Faustius“ vil han ikke spille. „Nej, Madame 1“ siger han til Abelone: „vi har nok en bedre, som hedder „Zauberei von Armida“ 1 Det er et tout-å-fait Stykke, ti alting der bliver ageret udi Luften. Armida lader sig aldrig se uden paa en gloen- dis Drage, som spyr Ud. Det er noget andet, end jere nxavre Komedier!“ S. P. v. Quoten boede netop paa den Tid i Nr. 249 i Aabenraa, hvilket svarer til nuværende Nr. 10—18. Ved Siden af ham boede en Gørtler, der undertiden ogsaa kaldes Guldsmed, selvom han 82

men med Siøjfningsarbejderne gik det mindre end smaat. De første Byggegrunde, der blev udlagt til Bebyggelse paa det gamle Voldterrain, var Kvarteret mellem Nørre Port og Kongens Have. Her fremstod gamle Frederiksborggade, Rosenborggade og lorne- buskegade — atter et Minde om Egnens landlige Karakter — der oprindelig var en Forlængelse af Aabenraa, allerede 1650 1655. Omtrent hele Firkanten mellem gamle Frederiksborggade og Kongensgade, nuværende Gotersgade, \oldgaden og Rosen­ borggade blev tilskødet Kongens Destillerer Nicolai Holst, der havde sit Arbejde i Laboratoriet i Kongens Have. Af Grundene mellem Rosenborggade og Landemærket, Øst for St. Gertruds- stræde blev den største, der indtog det meste af nuværende Hauserplads samt den gamle Vold og Stadsgrav langs Aabenraa-, tilskødet Henrik Rantzau, der saaledes fik en meget stor Grund, — den hvorpaa senere Reformert Kirke blev bygget — ud til den lange, lige Gade, der under Navn af Kongensgade, nu Gotersgade, vinkelret paa den nye Voldgade, blev anlagt paa et langt Stykke af den gamle Stadsgrav. Denne Gade blev udstukket allerede i 1650—55 og mange Grunde ud til den paa den gamle Vold og Stadsgrav, blev solgte, medens Gaderne inden for: Grønnegade, Regnegade, Møntergade, Slippen og Brøndstræde blev forlænget ud til den; men det varede længe, inden denne Gade i sin Helhed blev farbar. Endnu 1680 var der Partier af den gamle Stadsgrav mellem Volden og Slip­ pen, som ikke var opfyldt paa anden Maade, end at Folk i Nabo­ laget havde kastet Skarn og Affald ned i Stadsgraven, og endnu 1690 var der store aabne Vandhuller, Levninger af Stadsgraven, længere ned imod det nye Kongetorv. Københavns Gader og Torve havde aldrig udmærket sig ved Renlighed, men i den lange Tid den gamle Østervolds Sløjfning og Stadsgravens Opfyldning stod paa, har Ævret ganske været opgivet i denne Del af Byen, og det synes som om Forholdene her har smittet rundt omkring i Staden, saa at det i en Magistrats­ klage over Renovationsmesteren af 1678 hedder, at „Københavns Torve, Gader og Porte med andre publiqve Steder nu befindes med Urenlighed at være saa forfyldte, som de næppeligen nogen Tid tilforn været har“, hvilket er til største Ulejlighed ikke blot for Stadens Indbyggere men ogsaa for Fremmede, som kommer rejsende hertil. Værst synes det dog at have været i den nye Gade, Goters­ gade, der blev Grænsen mellem det gamle og det ny København. I Januar 1680 skriver Kæmneren til Politimesteren: „Jeg har straks efter Eders velædle Velvisheds Befaling været ved Kgl. Majestæts Have, hvor jeg befinder Gaden langs den kgl. Haves (Rosenborg Haves) Plankeværk noksom at være brolagt paa den venstre Side ud til Gotersgade, men ellers befindes den af uforskammede Mennesker meget ilde at være besmittet med Menneskers Urenlighed, hvilket at forekomme jeg ej kan vide noget Raad, eftersom saadant mest begaas af Soldater og Baads- folk, som har deres Tilhold i de smaa Huse og Kældre der straks hos; ti Godtfolk der bor tværs over Gaden, beklager sig, at naar de laster saadant, da staar dette Karnali op imod dem med Ban­ den, Trusler og haanlige Ord, saa at de kan intet forbyde dem deres store Uhøflighed. Desforuden er samme Gade mange Steder belagt med store Møgdynger, som mest er tilsammenbaaret af en Del der omkring boende allehaande Slags Folk. De hosboende, paa hvis Fortov det ligger, vil gerne gøre Pladsen ren, om Øvrig­ heden vil lade straffe dem, som fra andre Steder bærer deres Urenlighed herhen, hvortil en sær Vagt vilde gøres fornøden. Af de paastødende øde Pladser er Rantzaus Haveplads ud til Aaben­ raa den største; dens Ejer bør lige saa vel at holde sit Fortov rent som nogen af Naboerne“. Efter den snart efter udstedte Forordning om Gadernes Renhol­ delse, skulde enhver, som førte Skarn ud paa Gader og Torve, sættes i Halsjernet paa Nytorv eller ved en af Portene og samme Straf skulde alle Portnere og Gadefogeder lide, som saa gennem Fingre med sligt. Og for engangs Skyld nøjedes Myndighederne ikke med at tage haardt fat paa Smaafolk. Den højadelige Grev Rantzau mistede sin store Haveplads i Aabenraa. Han havde ikke opfyldt sin Forpligtelse og bygget Hus paa den, og nu blev den konfiskeret og som hjemfalden Jord af Kongen skænket de ind­ vandrede Calvinister, der først havde faaet Tilladelse til at bygge en Kirke paa Christianshavn, medens de, som foran omtalt, fore­ løbig holdt Gudstjeneste i Vigant Michelbeckers Gaard ved Frede- riksholms Kanal. Nu i 1687 fik de anvist den tidligere Rantzauske Grund i den modsatte, ikke synderlig ansete Del af Byen, til der- paa at bygge sig en Kirke.