S_FørOgNu_1918

endelig i 1793 den berømte Posthusfejde, der endte med, at Re­ gensen mistede sin Klokke, med hvilken der var bleven ringet til Yaaben mod Fjenden. I det frygtelige Pest-Aar 1711 fik Studenterne det for mange af de fattige Stakler betydelige Privilegium at maatte lade sig benytte som Ligbærere, og intet maler vel bedre Forskellen paa Studenternes

Tyendet — for at de med deres røde Hænder ikke skulde stikke altfor meget af ved Ligfærden. Og Jærnstængerne i Vinduerne, der gav Studentens Kammer K arakteren af et Fængsel, den haarde, ydmygende Skoledrenge­ tvang, Fattigdommen og Urenligheden med deres tro Følgesvende Raahed og Drukkenskab, var flyttet med over i den nye Bygning. Men en ny

Kaar i Fortid og i Nutid. Dog maatte der ifølge Konsi- storii Bestem­ melse mellem dem, der blev udtagne til det­ te Hverv, ikke lindes Druk­ kenskab eller anden Uskik- kelighed, lige­ som det blev paabudt, at de skulde møde i sømmeli geKlæ- der. Men selv for disse Ud­ valgtes Ved­ kommende var Forholdene dog ikke bedre, end at man i de finere Sørge­ Men da den henimod Mid­ ten af Aarhun- dredet havde rejst sig igen i sin Helhed, var der ikke blevet gjort mere for Studenten i hans Hul, end man havde fun­ det nødvendigt hundrede Aar i Forvejen — maaske med Undtagelse af, at der hist og her var kommet et Klædeskab til i nogle af Kamrene. Se­ nere hen i Aar- hundredet kom der Brædde­ gulv, Tapeter af Papir og runde Ovne. Men den stør­ ste Forbedring turde dog være Ligbærer privi -

Tid var dog begyndt at gry. I 1736 ophørte den fælles Spis­ ning paa Kom­ munitetet, og i Stedet for to Maaltider dag­ lig gaves der nu Studenten 4 Mark om Ugen i Kost­ penge. Det er lidet troligt, at han vandt ved Byttet i Huld, men dette Skridt havde sin store Betyd­ ning derved, at det aarhun- dredgamleFæl- lesskab mellem Regensianerne her for første Gang blev rok­ ket. blev oprettet, maatte Folk i Byen bestille Begravelser og alt herhen hø­ rende der. Og som et Symbol paa, at den gamle Tid virkelig var omme, blev i samme Aar de hæslige Jærn- stænger taget fra Vinduerne. I Stedet for at være et Fæng­ sel, begyndte Regensen nu at blive et Hjem. Og i dette Hjem blev den ven­ lige, beskedne og stilfærdige RasmusNyerup en Fader for de unge Miner- vasønner — først som Vice-

R egensen efter Om bygningen 1908—09. A f Hensyn til den store Færdsel forbi Bunde Taarn blev en Del af Stueetagen indrettet til Buegange for Fodgængere.

huse satte Mad og Drikke ud i Gangen og lod Studenterne staa og spise derude, for ikke at faa dem ind i Stuen „med deres megen ilde Stank“. Den gamle Regens, der havde set Mænd som Ole Borch, Thomas Kingo, Henrik Gerner, Jacob Winsløv, Hans Gram, Adolf Brorson og mange andre inden for sine Mure, sank i Aske i den store Brand 1728

Bordøvelserne gik nu over til at blive almindelige akademiske Øvelser eller Forelæsninger, men ophørte i 1777 som alt for gam­ meldags, og endelig bortfaldt i 1790 det ydmygende Ligbærerpri­ vilegium, der dog mindedes lang Tid endnu ved Betegnelsen „Lig­ bærerkontoret“ for Værelset til Venstre fra Porten. Ti lige ind­ til Begravel­ seskontoret

Kr. Kongstad fecit.

set i m odsat Retning af det øverste Billede. provst, ogsiden — efter at Jens Baggesen havde trukket sig tilbage — som Re­ gensprovst. Men Regensen blev tillige Hjemstedet for den nye Tids Ideer. Klubviserne fortrængtes, da man begyndte at interessere sig for, hvad der skete ude i Verden. Det var dog imidlertid ikke Poli- tiken, der først skulde samle Studenterne i Danmark og skabe

Parti af K øbm agergade m ed R egensen og Runde Taarn,

legiet fra 1711. Og det var endnu en haard Straf, at man mistede sin Ret til et „Pengelig“, om man kom hjem en Aftenstund, efter at Porten var lukket. Ti Fattigfolk maatte bæres til Jorden uden Betaling. Det var kun gode Folk, der ydede et Vederlag for at blive baaren til Graven, og det var igen kun rigtig fine Folk, der gav de sølle Studenter hver et Par Handsker i Lighed med

65