S_FørOgNu_1918

Efter de ved Bombardementet 1807 anrettede Ødelæggelser blev Hauserplads anlagt og bebygget af en af Datidens store Købmænd, Konferensraad Hauser. Pladsen havde, som omtalt, i det 17. Aarhundrede været optaget af Haver, der hørte til de forskellige omkring den liggende Avlsgaarde. Ved Midten af det 18. Aarhundrede betegnedes den største Del af Pladsen efter Ejeren, en anset Handelsmand og Etatsraad, som Fabritius’s Have. Indkørslen til hans Gaard, der laa med Facaden ud til Aabenraa, var den nuværende Lille Hausergade. Et Stykke af Pladsen hørte som Have til den bekendte Histo­ riker, Kammerherre P. Suhms Gaard, der laa mellem Landemær­ ket og Pustervig og en Tid havde tjent Arkitekten Thurah til Bolig. Efter Suhms Død og efter at hans store Bogsamling var

bred og regulær Gade blev 1650—1655 ført gennem den gamle Rosengaard fra Sammenstødet af de tre ovennævnte Gader og vinkelret paa den nye Voldlinie. Frederiksborggade — som den nye Forbindelsesvej med god Grund blev kaldet førte saaledes nu i Fortsættelse af Købmagergade ud til den nye Nørreport. Det varede ikke længe inden Københavnerne fik at mærke, at der var kommet lettere Forbindelse med Oplandets Befolkning Nordpaa. Kulsvierne, som holdt med deres smaa Vogne lige fra Nørrevold gennem Frederiksborgade og ned i Købmagergade, var livlige Folk, hos hvem baade Mundtøj og Fingertøj hurtigt kunde komme i Bevægelse. Der var altid Spektakel og Klammeri, hvor Kulsvierne havde Holdeplads, og i 1729 — Aaret efter den store

Raadhusbibliothcket. Ejendomm en K øbm agergade Nr. 42, Hj. af Klareboderne, nedrevet i Aaret Brand, der ogsaa havde lagt hele dette Kvarter i Aske — be­ klagede Magistraten sig over de vanskelige Forhold i Lille Køb­ magergade, der var saa snæver, at den var ufremkommelig paa Torvedagene, naar Bønderne holdt der med deres mange Vogne for at sælge Kul og deslige. Ikke blot var det besværligt for Rejsende at komme frem, men Vognene kørte hinanden itu og Bønderne kom stadig op at skændes og slaas. Magistraten ind­ stillede derfor, at der nu, da Kvarterets Genopbyggelse stod for Døren, blev indrettet et Torv inden for Nørreport. Saaledes fremstod Kultorvet, der ved sit Navn minder om dets oprindelige Torvehandlende, de smaa iltre og vimse Kulsviere og deres snart forsvundne Industri ved Kulmilerne. Ved Kultorvets Anlæg forsvandt den østlige Halvdel af Rosen­ gaarden paa Sydsiden, Mikkel Vibesgade paa Vest- og St. Ger- trudstræde paa Østsiden. Men medens Mikkel Vibesgade spor­ løst forsvandt og gik op i det nye Torv, blev Forlængelsen af St. Gertrudstræde, der i sin Tid var ført ud over den gamle Vold og Stadsgrav, ved at bestaa og har ført Navnet ned til vore Dage.

1895 og erstattet af den paa næ ste Side afbildede store F orretningsejendom . gaaet ind i det Store kongelige Bibliotek, blev hans Gaard, hvor der var ført saa megen stor og elegant Selskabelighed, købt af Staden og benyttet som Tvangsarbejdsanstalt. Paa den anden Side Pustervig, paa Hjørnet af Gamle St. Ger­ trudstræde og for Enden af Lille Købmagergade, hvor tidligere St. Gertruds Kirke og Stiftelse havde ligget, laa efter Reforma­ tionen en stor Adelsgaard, som i Slutningen af det 16. Aarhundrede tilhørte Rigskansleren Niels Kaas og efter ham Gert Rantzau. Den omtales af en af de første Turister, der har beskrevet Kø­ benhavn, Herman von Zesterfleth, der var her i 1600. Han om­ taler den som en prægtig Gaard med en dejlig Have. Ejeren boede ikke selv i Gaarden, men havde lejet en Del af den til Kongen, der lod sin Broder Prins Ulrik bo her i den forholds­ vis korte Tid han ikke var paa Farten, snart rundt om i Europa - bl. a. i Krig med Tyrkerne — snart til Søs, som 1599 med sin Broder Kongen paa det berømte Togt ind i Hvide Hav, snart i Sverig o. a. St. Vor Hjemmelsmand saa ogsaa. Prinsens Stald med hans seksten Heste og hans Rustkammer, hvor der fandtes 52