S_FørOgNu_1918

Magistrat forlod St. Anne, tilspurgte de de Syge derinde, om de nu vilde tage ind i Helligaandshuset eller ud til St. Jørgen, da Klaus Denne havde opsagt dem, d. v. s. havde erklæret, at han ikke formaaede at underholde dem længer. Og dertil havde de svaret, at de havde hans Brev paa deres Ophold og vilde ikke af med ham. Skulde det være, vilde de nok tage til Helliggestes, dog kun naar han fulgte med som deres Forstander. Men hellere vilde de sænkes i Stranden end gaa i St. Jørgens Hospital. De levede rigtignok i saa stor Armod, som de paa nogen Maade kunde taale, men hvis Klaus Denne vilde forlade dem, vilde de

Mænd, Povl Helgesen, udtalte i sit Skrift om Syges og Fattiges Pleje: „Den, som bygger et Hus til fattige husarme Folk, som ikke formaa at betale Husleje og sidde dog for Skat og anden Besværing, han bygger og et mærkeligt Hospital“. Det var en nemmere og dog meget virkningsfuld Maade at øve Barmhjærtig- hed paa, og den blev øvet af mange. En ny Gade med et gammelt Navn her paa Rosengaarden bærer endnu Vidne derom. Det er „Sjæleboderne“, den nye Gade mellem Vognmagergade og Gotersgade, der blot har den Fejl, at den — i Stedet for at løbe jevnsides med eller nøjagtig at følge Ret­

klage derover for Gud, Dom­ mere og Dan- nemænd. Derpaa blev Klaus Denne kaldt ind. Han lovede, at om de vildfarne Tider end skul­ de nøde dem til at spredes, saa vilde han dog siden sam­ le dem igen. Og det mente han bedst kun­ de ske, naar han forenede dette St. Anne Hospital med hans andet Ho­ spital ovre i Aahus. Saa kunde de der blive sammen til deres Døds­ stund. Og han lagde sine Hæn­ der over Kors paa Evangelie- bogen og bad Gud og alle Helgen hjælpe sig at fuld­ komme de fat­ tiges Ønske, og han lovede at ville være de­ res ydmygeTje- ner med Liv og Gods til sin Dødsstund. Middelalde­ ren var en Tid med store Mod­ sætninger, med dybt Mørke og med straalende Lys. Og det er ejendomme­

ningen af de gamle „Sjæle­ boder“, løber vinkelret der­ paa Men her­ til skal vi snart komme tilbage. Indtil Midten af det 17. Aar- hundrede førte, ligesom i Mid­ delalderen, fra Lille Købma- gergades nord­ lige Afslutning — hvor den i vore Dage ud­ munder i Kul­ torvet — tre Gader videre: i vestlig Ret­ ning Rosen­ gaarden langs nuværende Kultorvs syd­ lige Husrække hen til Skiden torvet og Nør report, i nord* lig Retning St. Gertrudstræde, langs nuværen­ de Kultorvs østlige Hus­ række ud til Volden ved Aabenraa og Pustervig, der dannede en cul-de-sac el­ ler, for at bru­ ge det gode gamle danske Ord og mulig redde det fra Forglemmelse, en Slip, der førte ud til de store Haver bag Ulfeldter- nes og Linde-

Den nye E jendom -K øbm agergade Nr. 40 (Hj. af K lareboderne) under O pførelse 1917 (H ennebique-K onstruktion) (Bygherren: Direktør Ernst Bojesen).

novernes Adelsgaarde i Landemærket og Lille Købmagergade. Fra Rosengaarden gik, langs det nuværende Kultorvs vestlige Husrække, en kort Gade, Mikkel Vibes Gade, ud mod Volden. Denne løb fra Nørreport ud for Nørregade, i samme skraa Ret­ ning som Husrækken paa Nørretorv over i Retning af Reformert Kirke i Aabenraa, hvor en Forhøjning af Gaden endnu minder om den gamle Vold, og derfra ned mellem Gothersgade og Aa­ benraa. Men da Christian IV’s allerede 1629 markerede Udvidelse af Byen i Slutningen af hans Regering blev til Virkelighed og Øster­ port i 1647 blev flyttet fra sin gamle Plads paa nuværende Kongens Nytorv ud i den nye Voldlinie, blev denne føjet til den gamle ved Nørreport, som derfor ogsaa maatte flyttes. Den gamle Hovedfærdselsaare gennem Absalons København fra Oplandet Nord for Byen og ned til Stranden, Nørregade med Fortsættelse ned over Gammeltorv, blev nu først forladt. En ny

ligt, at vi inden for det gamle Københavns Vold, netop paa den berygtede Rosengaard, hvor Bøddelen paa Grund af Tidens Van­ kundighed og Mørke tit og ofte maatte viske sit Sværd, møder Beretningen om en Fromhed og Menneskekærlighed, som alene kunde fostres i Middelalderen. Herude paa Rosengaarden laa ogsaa „Daarekisten“, i hvilken de Ulykkelige, der led af Sindssygdomme, blev indespærret. Det var et Tremmebur, de puttedes ind i, oprindelig vel for at de ikke skulde gøre andre Skade i deres Anfald af Raseri. Men det blev efterhaanden mere et Udstillingsbur. Om Sindssygdommenes Væsen havde man ingen Forestilling. De „Gale“ var — troede man besat af onde Aander. Derfor lod man dem undertiden i from Iver og behagelig Rettroenhed piske af Bøddelen. Det var nu ikke enhver givet at bringe saadanne personlige Ofre for de Fattige og Ulykkelige som Klaus Denne. Man maatte da trøste sig med de Ord, som en af Reformationstidens kendte

51