S_FørOgNu_1918

gade maatte vige Pladsen for det mindre vellydende Navn Kød- mangerstræde. Det skete, da Kødmangerne, d. v. s. Slagterne inden Midten af 1400-Tallet dyttede deres Boder, som tidligere havde haft deies linds i lyskemannegade, mellem Hyskenstræde og Knækket ved Skoboderne, hen i Bjørnebrogade. Her opstod der en Række Slagterboder eller Kødmangergaarde, der ikke maatte benyttes til anden Næringsdrift. De laa mellem Trinita­ tis Kirkegaard til ned mod Klareboderne. Gaden nævnes endnu med sit gamle Navn i 1448, men omtrent en Menneskealder senere er det forsvundet for det ny. Et Par Menneskealdre senere igen, kort efter Midten af 1500- Tallet forsvinder Kødmangerne, der nu almindelig kaldes Slagterne, om end det gamle Navn Kødmanger kan findes af og til i nogen Tid endnu. De flyttede hen i Skindergade, der den Gang ikke bar dette Navn endnu, men kaldtes lidt ubehjælpsomt „Strædet der løber fra Kødmangerboderne til Klostret“. Bjørnebrogade, der omkr. 1880 ses at være bebygget paa begge Sider, naaede mod Nord omtr. til Landemærket, der en Tid synes at have været Byens Grænse. Da denne efterhaanden flyttedes længere ud, opstod der en Fortsættelse af Gaden, der blev betegnet som Strædet der løber ud til Rosengaarden, senere Lille Kød- mangerstræde. Men da Kød­

var Rosengaarden i Middelalderen et meget berygtet Sted. „Ja, hvor mange mistede ikke deres Liv i København for den Rosengaard var ved Magt!“ sukker Sjællands første Biskop efter Reforma­ tionen, Peder Plade. Her boede en Tid Rakkeren, her stod under Christjern II et Rettersted, — det var saaledes her, at den høj- baarne Peder Okse blev halshugget for sin vel frie Omgang med Kongens lille Due. Og det har vel været en vanærende Skær­ pelse af Straffen, at han maatte lide Døden herude i denne Egn. Efter Reformationen og Byens frygtelige Trængselsperiode un­ der Belejringen 1536, synes Forholdene her at have bedret sig, saa Peder Plade kan til sit foran citerede Hjertesuk føje: „Ikke visker Bøddelen sit Sværd saa tit i vore Dage, som han gjorde det i hin Tid“. St. Gertrudstræde bærer Minde til os om St. Gertruds Kirke eller Kapel, der maa antages at have ligget mellem nuværende Kultorv og Hauserplads. 1524 blev St. Gertruds Kirke omdannet til St. Anne Hospital,.hvortil blev lagt det meste af den Grund, de to omtalte Torve med deres tilstødende Gader og Byggeplad­ ser nu indtager. Den Mand, der foretog denne Omdannelse, som maaske har givet Anledning til det kendte Mundheld, at Forgyldningen eller Glan­ sen er gaaet af St. Gertrud, nemlig da hun maatte vige

mangerne blev til Slagterne og flyttede bort, kunde Navnet Kødmanger ga­ de ikke holdes i Live. I sid­ ste Halvdel af 1500-Tallet, da der blev Køb og Salg i Ga­ den af alle mulige andre Varer end Kød, blev det lavet om til det i og for sig ikke meget mere I Middelal­ deren naaede Købmager gade ikke længere i nordlig Ret­ ning end til Landemærket, forstaaelige Købmager­ gade.

Pladsen for St. Anna var en meget mærke­ lig Mand, af en Støbning som kun Mid­ delalderen kendte. Klaus Denne var hans Navn. Han havde i den gamle Kon­ ges Tid, nemlig i Kong Hanses Dage — siddet i et strengt Fængsel, og havde mistet al Udsigt til nogen Sinde at komme paa fri Fod igen. Og da havde han gjort det Løfte, at om han imod al Forventning

„K ugleposten“, en lille gulm alet Kuglevogn, som i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, Tirsdag og Lørdag førte Posten til Boskilde, hvor­ fra den viderebefordredes til Sjælland, Fyen og Jylland samt til Hertugdømmerne og Hamborg.

skulde have saa god en Lykke, at han kom fri, vilde han — Gud og St.*Anna til Ære — bygge et Kapel og et Gæstehus for fattige ogsyge og saarepockige —Kopper eller Pocher var en af Datidens værste Svøber —som ellersplejede at ligge paa Gader og Stræder i København, eftersom ingen vilde tage dem i Hus eller give dem Herberge for deres Sygdoms Skyld. Klaus Denne kom ud af sit Fængsel og begyndte straks at ar­ bejde paa at opfylde sit Løfte. Havde han haft Penge staaende i Ejendomme eller liggende paa Kistebunden i rede Sølv eller Guld, saa havde det været ganske ligetil. Men saadan var det ikke. Pengene skulde først skaffes, og dem skulde Klaus Denne skaffe. Forsynet med Anbefalingsskrivelser fra Kong Christjern Il og Dronning Elisabet til alle deres Undersaatter om at yde Bidrag til Hospitalets Bygning og med lignende Opfordringer fra 15 Kardinaler og fra alle Bisper i Riget, drog Klaus Denne selv ud og sendte sine St. Anne-Bud ud for at indsamle milde Gaver over alt i Danmark, Norge og Sverige, ti ogsaa her havde han faaet Kongens — Gustav Vasas — Tilladelse til at samle ind til sin Stiftelse. Hospitalets Bygning begyndte i 1516, saa der maa hurtigt være kommet Bidrag ind. Men Klaus Denne fik andet at tage vare end at føre Tilsyn med sit Hospitals Byggearbejde og sørge for Udsendelsen af sine St. Anne-Bud. Han faldt i Unaade hos Kong Christjern II, paa Grund af dennes haarde Fremfærd over for de katolske Kirker og Klostre. Han saa ingen anden Udvej end med alle sine Høns „St. Annes Syge og Sunde med al Til-

et Navn der i og for sig betegner Byens Begrænsning. Paa den modsatte Side, omtrent i Flugt med Landemærket, finder man i Middelalderen Betegnelsen Byens Ende — hvis ikke der skal læses Byens Rende, hvilket er nok saa sandsynligt; men i hvert Tilfælde finder vi ogsaa her Udtryk for Byens Afslutning. Et Minde om Byens Rende turde man mulig endnu se i Krystalgades oprinde­ lige Navn Skidenstræde, der i sig bevarer en Erindring om den Tid, da der var et Vandløb her, der som Tilfældet var med de andre Søer eller Damme og Vandløb heroppe, i Tidens Løb blev tørret ud og stod som sumpede, fugtige Strækninger, der nok kunde begrunde en Betegnelse som Skidenstræde paa en her­ igennem ført Gade. Uden for Landemærket laa mod Nord og Nordøst et andet stort Morads, hvorom endnu Pustervig — Pus er Navnet paa et Morads — bærer Minde, der i Tidens Løb blev tørlagt og ind­ taget til Haver og Kaalgaarde og endelig fik Navnet Rosen­ gaarden. Da disse Strækninger lidt efter lidt blev bebygget, opstod først lille Købmagergade og derefter St. Gertrudsstræde som Købmager- gades umiddelbare Fortsættelse mod Nord. Var det i Middelalderen smaat bevendt med Orden og Sikker­ hed inde i Byens Gader, var det naturligvis endnu værre i de store delvis ubebyggede Kvarterer, der laa hen med Haver og Tofter uden for Byen. Endnu langt ned i Tiden boede Byens Udskud un­ der Voldene eller ud ad Forstæderne til, fjærnet saa langt som muligt fra det øvrige Samfund. Og sit idylliske Navn til Trods „Før og N u“. 4de Aarg. Nr. 3.