S_FørOgNu_1918

E fter Branden 1795, i hvilken ogsaa Læderstræde med det hele Strandkvarter blev ødelagt, flyttedes Synagogen op i Krystalgade. Men langt ned i Tiden vedblev Læderstræde a t være sæ rpræget af sine jødiske Beboere, og Jødedrengen med Piskebaandene paa H jørnet af Højbroplads og andre Handelsmænd af hans Trosfæller hørte til de faste Træk i Gadens Fysiognomi, der særlig i Jøde­ maskeradernes Periode og paa Løvsalsfestens Tid kunde faa et helt fremmed Præg.

Men da Byggearbejdet vel var kommet i Gang, blev den konge­ lige lutherske Regering betænkelig og gav Ordre til at standse Arbejdet; hvorpaa den samme udmærkede Magistrat, der havde givet den jødiske Menighed Tilladelse til at bygge, idømte Menig­ hedens Forstandere en Bøde paa 800 Rdl. for deres „formastelige Egenraadighed“. Ved et smukt Kompromis mellem Regeringsvil- kaarlighed, Dansk Vrøvl og Dansk Skikkelighed blev Bøden efter­ givet, saasom det blev oplyst, at Jøderne havde handlet af „En­ foldighed og Uvidenhed“. Jøderne blev altsaa nødt til at købe et borgerligt Hus til deres

Medens „Strø­ g et“ fra Byen Københavns ældste Tid har væ ret Fortsæ t­ telsen af Fæ rd­ selsvejen ude fra Oplandet mod Vest, ind gennem Staden gennemVester- port, har Køb- magergade væ­ ret Fo rtsæ ttel­ sen af Fæ rd­ selsvejen fra Oplandet mod Nord, ind gen­ nem Nørreport og videre ned gennem Staden til Stranden. Men medens Strøget først er opstaaet og har udviklet sig med det histo­ riske Køben­ havn, gaar Be­ nyttelsen af den Fæ rdsels­ vej, vi nu be­ længere tilb a ­ ge i T id en ,id et den synes at have vær et Vej­ en ned mod et Udskibnings­ sted, der i en forhistorisk Tid, inden Lan­ det havde hæ­ vet sig, da Høj­ broplads og T errainet Vest derfor endnu var overskyllet af Vand og Kystlinien gik langt længere mod Nord end tegner som Købmager- gade, langt

Synagoge, og det gjorde de i 1742, da de erhvervede den omtalte Ejen­ dom, der i 1757 var saa falde­ færdig, at de søgte om Til­ ladelse til at opføre en ny. Og den fik de; men uagtet de paa en tidlige­ re Ansøgning kun havde faa- et Lov at byg­ ge paa Betin­ gelse af, at det blev „et ordi­ nært [Borger­ hus“ og uden ringeste Appa- rence og Udse­ ende af nogen publik Byg­ ning“, bad de dog nu om at maatte opføre „en ny Ejen­ dom af Eten- due og Udse­ ende“. Selve Thura anbefa­ lede Andragen­ det, da „en saadan Byg­ ning vilde bli­ ve Gaden til Zirat“. Men Jø­ derne maatte somderesStam- mefader Jacob ventei syv Aar, inden de naae- de deres Øn­ skes Opfyldel­ se. Og saa var Myndigheder­ ne, der ikke delte Arkitek­ tens kunstneri­ ske Syn paa. Sagen, endda

Eot. Trydcs Kunsthandel. Købm agergade m ellem K ronprinsensgade o g Rundetaarn. Denkgl.Postgaard. Rundetaarn. Schieltveds Ejend. nedrevet, en ny opført (nu Messen).

Vaisenhus Apothek.

bange for, at Bygningen skulde blive for smuk, for tempellig­ nende. Derfor fandt man paa, at Synagogen m aatte ikke indtage hele Bygningen. Stue og Kælder m aatte ikke gaa med ind i den, men skulde lejes ud til Beboelse og m aatte ikke udlejes til Syna­ gogens Betjente. I 1757 fik Menigheden da endelig Lov til at fortsætte det stand­ sede Byggeri. Den nye Bygning stod færdig i 1766 og skildres som en smuk og stærk Bygning. Den blev indviet med stor Høj­ tidelighed d. 3. November, men søgtes kun af de tyske og polske Jøder. De portugisiske Jøder, der følte sig højt hævet over disse og som var meget begunstigede af Regeringen, vilde heller ikke i Guds Hus have noget Fællesskab med dem og havde deres egen Synagoge.

nu, har ligget pa,a den østlige Side af Købmagergade mellem Silkegade og Østergade. Her er der fundet en primitiv, om trent 45 m lang Bro, bestaaende af flade Sten, der ligger i lige Linie i Gadens Retning. Denne Stenbro, ved hvis yderste Ende man sikkert maa tænke sig et Anlægssted for Baade eller mindre Fartøjer, staar utvivl­ somt i Forbindelse med Gadens ældste Navn, Bjørnebrogade, hvil­ ket Navn alene fører Tanken tilbage til meget gammel Tid, — en saa langt tilbageliggende Tid, at den maa tænkes forud for An- læget af Gamle Bodehavn Øst og Syd for Nicolai Kirke. Og det modsiges ikke af de ældgamle Vejanlæg, man andetsteds har fundet i samme Gade. Det er bedrøveligt, at dette prægtige, klangfulde Navn Bjørnebro-

48