S_FørOgNu_1918

Det var Cornelle d. v. s. Cornelia v. Mander, den berømte Kunstner Karel van Manders Mor. Den nævnte Husrække var ikke hel og ubrudt som i vore Dage. Hvor man nu finder Huset Nr. 34, gik en Smøge fra Stranden op til Læderstræde, oprindelig lukket med en Port i begge Ender. Den hed „Nissegangen“ —, de omtalte Porte blev i 1639 efter Statholderens Befaling hugget ned, og Strædet forsvandt ved Branden i 1795. Gaarden paa H jør­

skaffet sin store Formue ud af Landet, inden han selv flygtede i Forklædning, og K raket kom. Men i Holland, hvor han først tog til, kom han snart paa den grønne Gren, købte store Ejendomme og ægtede en Dame af den berømte W assenar’ske Slægt. Men i Holland var det nær gaaet galt. Franske Agenter var ude efter ham. En skønne Dag, da han gik i sin Have og lugtede til sine Hyacinthcr, bliver han pludselig^ grebet bagfra. Han vil

raabe om Hjælp, men faar en Knevl i Mun­ den, og bliver af fire stærke Mænd en—to —tro b aaret gennem Haven, p u ttet ind i en lukket Vogn og kørt bort. Og han var ikke længe om a t forstaa, a t Køre­ turen først vilde faa en Ende, naar Vog­ nen holdt i Bastillcns lukkede Gaard. Og det vilde sik­ k ert ogsaa være gaaet saaledes, om ikke til­ fældig Vagten paa en af de sidste Græn­ sestationer, den Dag var besat af en De­ ling af de Danske Auxiliærtropper. Og d aen skikkelig Dansk Jens fik Øje paa en Mand, som laa bag- ■vogn, ikke engang i en magelig Ghaise, men paa et Knippe Hø. Og hun havde en blaa Kappe over sig, — det viste sig siden, at hun havde laant den af en af sin Fars Tjenere. Saaledes var hun set køre ud ad Ve­ sterport. Men i Ste­ det for at drage vi­ dere ud ad Vest- eller Sydlandet til, til Ros­ kilde eller Køge, hav­ de man set Vognen dreje om ad Fari- magsgade og køre ud ad Helsingør til. Hvad andet end Kærlighed kunde bringe en Grevedat­ ter til i øsende Regn paa en aaben Post-

net af GI. Strand og Højbrostræde tilhørte ogsaa en af Datidens store Købmænd Balt- ser Condevin. Han hørte gennem sin Mo­ der til de ansete Købmandsslægter Bernts og Schyrmann, — hele den oven for om talte Husrække her ved GI. Strand var i det hele tag et i Hænderne paa de ledende Slægter inden for Byens Borger­ stand v. Ham, Fyren, Motzfeld, v. Mander og flere andre, der saa godt som alle var knyttede sammen ved Slægtskabs forbindel - ser. Condevins Gaard, lige paa 2400 Daler. Ved hans Auktion i 1713 maatte Staden derfor overtage Gaar­ den, som den fik for 4500 Daler. — Den vilde koste lidt mere nu! I Maj Maaned 1722 blev Bremer-Schlos­ sel, om hvilket Hotel der ellers ikke vides synderlig meget — paa engang berømt eller kom i al Fald stærkt paa Tale. En Datter af den

D et kgl. M ilitær- o g V aisenhus-A pothek (Hj. af Kronprinsensgade) forinden Om bygningen i Aaret 1902.

bunden i Vognen, skreg han Gevalt, og et Øjeblik efter var den bundne Bankier en fri Mand. Og nu valgte han Danmark til sit fremtidige Hjemsted. Og her var alt gaaet efter Ønske. Men nu skulde han have den Tort, at hans Datter, en veritabel Comtesse, paa egen Haand fortsatte Slægtens Traditioner og forsvandt. — Hvorhen? Sidst „Frøkenet“ var set, havde hun en indtaget en meget be­ skeden Stilling. Hun sad i øsende Regnvejr paa en aaben Post-

hvor nu det kgl. octroyerede alm. Brandassurance-Kompagnis statelige Gaard pranger, blev i Slutningen af 1600-Tallet om­ dannet til Gæstegaard under Navn af Bremer-Schlossel og viste over sin Hoveddør, udhugget i Sandsten den Stad Bremens Vaa- ben : to Tønder og derover to korslagte Nøgler. Den tilhørte In­ spektøren over Gadeløgterne i København Hr. Husmann, der ikke synes at have spundet Silke ved sit Løgteinspektorat, eftersom han maatte pantsætte Ejendommen for en Gæld til det offent­

Franske Finansmand og Danske Godsejer Jean Henri IJuguetan, i 1720 adlet under Navn af Greve af Gyldensten, der til­ lige med sin uægte Søn Jean Henri Des- merciéres alt i no­ gen Tid havde vakt Københavnernes Nyfigenhed, forsvandt nem­ lig en Dag i den skønne Foraarsmaaned fra Byen. Det var nu ikke noget helt ualmindeligt i den Familie. Hendes Far var forsvundet to Gange. Den ene Gang fra Paris, hvor han frygtede for Regeringens Efterstræbelser; han var baade en rig Mand, og det kunde være farligt i Paris, og en ubehagelig Mand, ti han vidste for god Besked om mange Ting. Den anden Gang, han forsvandt, var det fra London, hvor alle hans Planer pludse­ lig styrtede sammen, og hvor han efterlod en Skare forbitrede Kreditorer, som sagde, at han havde gjort svigagtig Bankerot og

vogn mecj en Tjeners Kappe over sig og siddende paa et Knippe Hø at køre en saadan Omvej som ud ad Vesterport for at komme til Helsingør! Selvfølgelig kun Kærlighed. Samtidig omtrent forsvandt en ung Mand fra Hovedstaden, en Søn af den spanske Gesandt, An- toine Gasado Marquis de Monteleone. Han maatte altsaa være Genstanden for Comtessens ømme Følelser, og ham var det. Det blev snart oplyst, at den unge Marquis havde boet sammen med en udenlandsk Herre i „Bremer-Schlossel“ og dær havde bægge udgivet sig for Købmænd fra Hamborg. Den sidste havde imidlertid været katolsk Præst. Og det var ham, som nu ovre i

Det kgl. Militær- o g V aisenhus-A pothek efter Om bygningen.