S_FørOgNu_1918
lvnuth og forlængst er nedrevet. Og endelig laa paa det sydlige Hjørne af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal den smukke, røde Gaard, som nu ejes af Greve Frijs. En Følge af Opfyldningen af Mølledammen paa Vandkunsten og dens Afløb ud til Sundet, den nuværende Kanal, var Anlæget af en ny Gade, der langs Kanalen forbandt GI. Strand med den nye Gade langs Frederiksholms Kanal. Den fik Navnet Nybrogade efter en smal Træbro, der efter Løngangens Nedbrydning og som
Frederik (V) og Louise af England kom Gaarden paa ny i For slag, men blev fundet for uanselig. Kronprinseparret fik derfor anvist Bolig paa Cbarlottenborg, og i 1743 og følgende Aar blev Michelbeehers gamle Gaard ombygget. Arbejdet blev paabegyndt af Hofbygmester Nicolai Eigtved og fuldført af Thurah. I 1758 stod „Prinsens Palais“ eller — som det endnu hedder officielt „Palais’et i Kalveboderne“ — færdigt i alt væsentlig, som det staar endnu. I nogle Aar tjente det som Bolig for Dronning Sophie Magda- lenes Søster Enkehertug
en Erstatning for den, saa- længe Opfyld nings arbejder ne mod A^est stod paa, blev lagt omtrent for Enden af Knabrostræde over til Slots holmen. Fore løbig var den nu ikke egnet tilFærdsel, idet Pladsen mest benyttedes til Oplag af Tøm mer og andet Bygningsmate riale. AH staar nu ved Midtpunk tet for Køben havns Handels liv i Middel alderen, Stræk ningen fra Høj bro til Knabro stræde, Byens gamle Havn — den Havn, der — til Forskel fra Oldtids- Markedsplad sen Havn med Gamle Bode- liavn Øst for Nicolai Kirke — gjorde Ab salons By læn gere mod A’est til Købmanne- havn. I Navnet Læderstræde bar vi endnu et ved daglig Udtale fordrej et Navn paa Byens middel alderlige Hav negade, idet denne Gade op rindelig hed Ladbrostræde — Strædet der
inde Caroline Sophie af Ost- friesland og for Trins Carl af Bossen og se nere hen som Fribolig for en Del fornemme og højtstaaen- de Personer — bl. a. for Stats minister Høegh-Guld* berg. Naar Folke vittighe den i åen An ledning gav det Navn af „de Adeliges Var tov“, maa det antages, at det hos Palais’ets Beboere ikke altid har væ ret saa stort med Formuen som med For nemheden. Fra Midten af forrige Aar- hundrede fik Palais’et Be tydning som Hjemsted for flere af de be tydeligste af vore offentlige Samlinger som Oldnordisk Museum, — nu Nationalsani
lingen I. og II. Afdeling, Eth- nografisk Mu seum, Mønt- og Medaille- samlingen, Kobberstik- samlingen og Antiksaml in gen. Ogsaa Land- husholdnings selskabet, Videns kåbernes Selskab og Højesteret har haft Hjem sted i Prinsens Pal ais. Af andre anselige Gaarde i denne nye Bydel maa nævnes i Stormgade Generalbygmester Lambert van Havens Gaard — der senere blev ombygget og nu er det Harboeske Fruekloster — samt Hofmarskal Ulrik v. Lutzows Gaard, der ligeledes er ombygget og fra Midten af det 18. Aarhiindrede tilhørte Slægten Holstein og hed det Holsteinske Palais, der efter adskillige Omskiftelser blev Hjemsted for Landbygningernes Brandforsikring. Lige overfor, paa der, anden Side Gaden, laa Stiftsbefalingsmand Greve v. Ra- bes Gaard, hvor siden Døvstummeinstitutet en Tid fik sin Plads. Ved Frederiksholms Kanal, imellem Ny Vestergade og Ny Kon gensgade, laa. det Plessiske Hotel, der 1758 gik over til Slægten Nr. 20 (Simonsen hvor Sciiucani & Weei).
Ejendomm en K øbm agergade Nr. 18,
k Portas Kafé siden 1S67 har haft sine Lokaler. I 1896 solgtes Ejendommen til Direktør Ernst Bojesen som Aaret efter nedrev den og opførte den Ejendom, som ses paa næste Side.
førte hen til Ladbroen, d. e. Skibsbroen. Om Navnet kommer af den Bro, hvor Skibene ladede og lossede eller om det betyder Stenbroen, faar staa hen. Ogsaa. en Del af nuværende Kompagni stræde har tidligere baaret Navnet Ladbrostræde; selve Skibs broen maa sikkerthave ligget mellem Hyskenstræde og Knabro stræde, hvorStrømmenfra Mølleaaen skaffedenogenlunde dybt Aand, sandsynligvis paa Strækningen mellem Snaregade og Ny brogade, hvor omtrent Kystlinien i Middelalderen har gaaet. Iler laa ogsaa, i selvfølgelig Nærhed af Skibsbroen, Byens ældste Arejerbod, imellem Knabrostræde og GI. Strand. Udenfor Ladbro,omtrent midtvejs i Sundetmellem Byen og Slotsholmen, laader enlav langstrakt Holm; saa længe der var rigelig Aand i Aaløbet og deraf følgende Strøm, var der Van m
Made with FlippingBook