S_FørOgNu_1918

Fra Gyldenløves Bastion, der ikke, hvad man skulde tro, har sit Navn efter den gamle Skanses heltemodige Forsvarer, Chri­ stian IVs Søn Ulrik Christian, men derimod efter Frederik IIIs Søn Ulrik Frederik Gyldenløve, blev Mindet om Tyge Brahes Ob­ servatorium opfrisket, da der i Halvtredserne blev opført et Hjælpeobservatorium paa Stedet. Men det blev ikke nær saa berømt som den vidunderlige Circus Rentz, der blev anlagt paa Bastionen i 1863, hvor den purunge Fräulein Katharina Rentz bedaarede Københavnerne, indtil hun en skønne Dag flygtede med Truppens bedste Akrobat Mr. Gode- froy. Efter hvilken verdensberømte Begivenhed det ganske Kø­ benhavn den hele Sommer ikke gjorde andet end snakke og synge om „Kätchen, som stak a’1'. Men da Kätchen nogle Aar senere viste sig paa Københavns Gader, var der næppe een, der saa efter hende. Sie transit o. s. v. Men nu var Idyllens Tid forbi. I 1856 var Vestervold bleven

Straffe som at staa i Gabestok eller Halsjern og Kagstrygning, d. v. s. offentlig Pisken, der fra 1783—1840 fandt Sted paa Halm­ torvet, ikke fuldbyrdedes i Promenadetiden. Men hvad man ikke kunde undgaa i denne, var Stanken fra Afløbsrenden gennem Filosofgangen, — Resterne af den tidligere Møllebæk. Den var sat med Bolværk paa bægge Sider, som skulde holdes ved lige af Beboerne, hvilket forsømtes i en utilbørlig Grad, saa Vandet stod stille og gav megen ond Stank fra sig, hvilket tillige med Broernes slette Tilstand gav Anledning til stadige Klager. Aaret 1784 bragte pludselig disse Musikpromenader til at standse. Der opstod nemlig en Række voldsomme Slagsmaal mellem Studenter og Officerer, Musikken fik ikke længere Lov til spille, og Godtfolk foretrak at blive hjemme og ikke sætte Liv og Lemmer i Vove. 1843 var Tivoli — som Christian VIII liaabede skulde vende Københavnernes Tanker fra Politik — bleven anlagt i den gamle

U dsigt fra N ikolaj Taarn over C ity-K varteret, hvor Om bygningerne er afslu tted e.

Hj. af Østergade og Kristen Bernikowgade.

Hj. af Østergade og Ny Østergade (Svane-Apotheket).

Standard, Kg. Nytorv.

Thotts Palæ.

Charlottenborg.

ICanneworffs Hus.

Garnisons Kirke.

Frederiks Kirke. „Dronningens Enghave“, med den skønne 0 paa Lynetten i Stads­ graven og det endnu skønnere „Capri“ længere ned mod Rusen­ stens Bastion. Det var en munter Genbo, selv om der kom en saa tung Tid som Kolerasommeren 1853, da det gamle Bindings­ værks Ridehus i Filosofgangen blev brugt som Lighus, hvor Folk kunde gaa mellem de opstablede Ligkister, der havde faaet en Navneseddel — ikke altid med et rigtigt Navn — paaklistret, og lede efter deres Paarørende. Ridehuset, eller Kolerahuset, som det kom til at hedde, var det store Hovedpakhus for Koleralig under Epidemien, og da det ofte ikke var muligt inde i Huset at finde Plads til alle de mange Lig, der bragtes dertil, maatte de stilles sammen rundt om Huset under aaben Himmel. Grufulde Scener fandt Sted her, hed det sig. Folk var lagt i Kiste, inden de endnu var rigtig døde, og bragt herhen, fortalte Rygtet, og kom til sig selv igen under de uhyggelige Forhold, som Stedet bød. Men Lystigheden fra den anden Side Volden og Stadsgraven forjog snart de mørke Minder. Det gamle Ridehus blev revet ned, og det berømte nye Ridehus, der bragte General Hansen for Rigsretten, blev opført for Enden af Stormgade.

skaaret igennem, og Vesterport blev revet ned ■— af Hensyn til den stærke Færdsel, som det hed! Som om Færdselen ikke kunde være ledet uden om! Først i 1869 fældedes dog den endelige Dødsdom, og hele Vold- terrainet gik 30. Juni over til Hovedstadens Kommune til Bebyg­ gelse. Og som en Slags Indvielse af det store Areal, som Byen ved Voldenes Sløjfning kom til at raade over, og Byens dermed følgende Udvidelse i alle Retninger, afholdtes allerede i 1872 den nordiske Kunst- og Industriudstilling i Industriforeningens store Bygning paa Glacis’et ved Vesterbros Ravelin inden for Tivoli. Endnu en kort Tid fik Gyldenløves Bastion med Volden ned til Rusensten og den herlige Badeanstalt Lov til at ligge i Ro som et Minde om, hvad Udviklingens jærnhaarde Nødvendighed havde ødelagt af Naturskønhed. Saa kom med 1888 Hundredaaret for Stavnsbaandets Løsning, Halvhundredaaret for Industriforeningens Stiftelse og 25 Aaret for Christian IXs Tronbestigelse, og alle disse Jubilæer gav Anledning til Afholdelsen af den Nordiske Ud­ stilling, der fik sin Plads paa den sløjfede Vold og Bastion. Og her, paa dette Sted, der alt da var udset til Byggeplads for det nye Raadhus, og som for mere end 200 Aar siden var farvet