S_FørOgNu_1918

Livserindringer, der indeholder gode kulturhistoriske Bidrag. Dette Arbejde og hans Folkekomedier har endnu bevaret hans Navn Han døde d. 13. Maj 1891, 72 Aar gi. Sangerne Frederik og Nordal Brun var hans Sønner.

en klog General i Tide trukket sin Ansøgning tilbage. Ved sine charmerende personlige Egenskaber havde Robert Watt Venner i alle Lejre; han var livfuld, sprogkyndig, ejede Kendskab til fremmede Teatre — navnlig tril dem, der ikke dyrkede Klassi­ kerne — og var omgivet af en international Air, som faldt sam­ men med Kjøbenhavns Bestræbelser efter Storstadsry. Watt var ingen Slider, han besad mere Startglæde end Udholdenhed, men hans Kapital af Ideer og Kræfter synes uopbrugelige, og Folk kunde lide hans aabne, elskværdige Ansigt. Det lyste af Livs­ mod og godt Humør — og det løj ikke, Heibergs Ord, at det eren Teaterdirektørs Pligt at holde sineSkuespillere i godt Lune, evnedehan sombekendt ikke selvat gennemføre i Praksis. Men detgjordederimodRobert Watt. Han var ikke alene Tea­ trets Chef,menPersonalets Ven ogKammerat. Derfor voksede Sammenholdet og med det Sammenspillet. Med Robert Watt i Spidsen gled Folketeatret ind i en lykke­ lig Periode. Men naar alle hans otte Sæsoner lykkedes, skyldtes det naturligvis ogsaa Tidens opadgaaende Tendens. Den rette, hel­ dige Mand var kommet i det rette, heldige Øjeblik. Han lejede Teatret foreløbig i fire Sæsoner, indtil Privilegiet udløb, og for­ pligtede sig til at betale en Afgift paa 22.000 Kr. om Aaret. Starten stod i Nyhedens Tegn: Tilskuersalen, der ikke siden 1863

IV. 1876— 1884.

Det eneste, Folketeatrets nye Direktør havde tilfælles med den tidligere, var et stort Kendskab til fremmede Lande. Men medens M. V. Brun som norsk Sømand havde pløjet Verdenshavene og mod­ taget det Præg af Barskhed, der aldrig forlod ham, havde Robert Watt som „flyvende Korrespondent“ pr. Jernbane gennemfaret store Dele af Jordkloden og erhvervet sig Mesterskab i Kunsten at om- gaas Mennesker: Han havde oplevet Verdensbegivenheder og været udsat for Farer, men klaret de vanskeligste Situationer, han havde levet sammen med alle Slags Mennesker, uden at gaa i Dybden med nogen af dem, og svømmet ovenpaa gennem alle Forhold ved sit friske, frejdige Væsen, sit hurtige Hovede og sit lyse Humør. Robert Watt blev født ved Aarhus den 28. Oktbr. 1837 og lærte

Handelen i Jyl­ lands Hoved­ stad, men hans urolige Natur vilde ikke tri­ ves i de smaa Forhold med deres stadige Gentagelser, derfor drog han i sit tyvende Aar ud i den vide Verden med bare Hæn­ der, men med et modtageligt Sind og stor Lyst til even­ tyrlige Hæn­ delser. Disse udeblev ikke. I Australien slog han sig igennem paa bedste Beskub, snart som Dag­ vognskusk snart som Ta­ skenspiller, men hvad der end hændte ham paa hans hjemløse Færd, greb han altid ligesom Alad- din Orangerne i Flugten. Om­ gangen med forskelligarte­ de Mennesker i det fremme- deSamfundgav ham et ypper­ ligt Stof, som han i 1861 ved sin Hjemkomst til Danmark formede til liv­ fulde Skildrin­ ger, der hur­ tigt henledte Opmærksomhe­ den paa ham. Han blev i de

var restaure­ ret, havde gen- nemgaaet en grundig Forny­ else, enkelte Billetpriser var forhøjede, men til Gengæld var Personalet for­ bedret med dygtige Kræf­ ter, deriblandt Carl W u1f f, som i de føl­ gende Sæsoner udviklede sig til at blive, hvad Jacques Wiehe og Fre­ derik Jensen var for den se­ nere Genera­ tion, en Blan­ ding af en Far­ cer og en Re­ vyskuespiller, medens Fru Ju lieH an sen atter betraadte sin gamle Sce­ ne og straks indtog den Stil­ ling, hun hav­ de forladt som Fru Lange, To Aar senere vendte Lau­ r id s S ti - gaard tilbage fra 12 Aars Landflygtighed paa Casino, og skønt han nær­ mede sig de halvtredsinsty- vø Aar, viste han i nogle af sine gamle Rol­ ler (for Eks. Lord Rochester i „Et Vajsen- husbarn“), at han endnu raa- dede over alle

Les artistes Zouaves du Jheatre d’Inkermann, o . det selsk ab af franske Zouavsoldater, der m uler Sevastopols Belejring 1855 ved dram atiske F orestfllinger bavde for­ kortet T iden for K amm eraterne paa Krim . I Tiden m ellem 1. og 2«. Maj 1868 gav Selskabet 21 O æ steforestilljnger paa F olketeatret til m eget forhøjede Briser og gjorde storm ende ly k k e . De bedst m odtagne Sm aastykker gik senere over paa F olketeatrets Ke™er^oire° f! Eks. „Svage S id e“, „Et forskræ kkeligt Pigebarn“, „En hem m elig L idenskab“ og „To Birade .

. . følgende Aar „Rejsefeuilletonist“ og Dagbladet den Avis, hvis Kronik oplivedes af „Bob “s Pen, hvad enten den fortalte om Krydstogter gennem Europa eller skildrede Atlanterhavet og Da­ tidens Guldland, Amerika, eller beskrev Nilens hellige \ånde. Nu, efter Kipling, Jack London og Johannes V. Jensen, fængsler watts Stil ikke mere — han var uden Tvivl betydeligere som mundtlig Fortæller — men dengang repræsenterede h a n s Korrespondancer et Fremskridt, et Udviklingstrin i dansk Journalistik. Paa Grundlag af sin Popularitet stiftede han i 1866 det litterære og underholdende Ugeblad „Figaro“, som to Aar senere omdannedes til „Dagens Nyheder,“, hvis Redaktør han blev indtil 1871. Saaledes var i korte Træk den Mands Livsbane, til hvem Folketeatrets Skæbne paa et Vendepunkt blev knyttet. „Nogen særlig Betingelse for at være Teaterdirektør besad V att i Grun­ den ikke“, fortæller Otto Zinck. Det synes rimeligere at tro, at han netop ejede alle Betingelser, naar Talen var om Ledelsen a et folkeligt Teater, og det viste sig da ogsaa snart, at Aktie­ selskabet havde handlet rigtigt, da det modtog hans Tilbud Gcm for et af dem, der fremkom fra Skuespiller C etti, Musikdnek ør Ramsøe og Direktør A ugu st R asmussen; Zinck havde som

de sympatiske Egenskaber, som tyve Aar før skabte ham et Navn just paa. Nørregades Scene. Dog, at det lykkedes Watt atter at vække Professor Høødts Interesse for Folketeatret, blev af den største kunstneriske Betydning. Han havde nylig taget Afsked som Elevinstruktør og dermed afbrudt sin sidste Berøring med Nationalscenen, og Folketeatret kunde nu alene høste Gavn af hans Indsigt og banebrydende Evner som Instruktør. Af de For­ fattere, som havde været tause, medens Brun regerede, stillede atter Erik Bøgh sin rutinerede Pen til Disposition. Og nye kom til, for Eks. W illiam Faber og R ichard Kaufm ann. Personalet, hvormed Watt d. 1. Septbr. 1876 aabnede Sæsonen,

var saaledes sammensat: Severin Abrahams. Axel E. Betzonick. J. F. Dorph-Petersen. Albert Helsengreen. A. J. Jansen. H. Rolling.

Frk. M. Becker. Frk. Johanne Betzonick (Fru Pe- dersen-Dan). Fru Bettty Borchsenius, f. Guid- brandsen. Fru Julie Braasch, f. Petersen. Fru E. Buchardi.

237