S_FørOgNu_1918

ønskede at rejse hjem og paa vanlig Vis bad om deres Afskeds­ seddel. Det kom Mester Hallander meget ubelejligt. Ti han havde paataget sig store Arbejder og var i yderlig Forlegenhed for Svende. Og da han i de gamle Lavsregler mente at linde Hjem­ mel for, at Svendene ikke lovlig kunde sige op før Mortensdag, saa nægtede han dem den ønskede Af­

Det var udfordrende, og Tømmersvendene blev mere og mere mørke og gramme. Og da først Politimesteren og senere en Præst indfandt sig paa Kroen, og talte, den første med Myndighed og juridisk Kundskab, den sidste med Følelse og Bibelsprog, blev de rent ud sagt grint ud. Den offentlige Mening holdt med Svenden; hver Dag samledes

der en Masse Mennesker for­ an Kroen i Adelgade, der lagde deres venlige Sinde­ lag for Sven­ dene utvety­ digt for Dagen. Flyveskrifter blev udbredt, og Bladene in­ deholdt op­ muntrende Ord til Svendene om blot at holde ud. Men der var Revolution i Paris, og v a r kke dette her Begyndelsen til noget lignende i København ? Havde ikke og- saa denne By sine Jacobine- re ? I1 II sig og blev ført ud i Kastellet. Her blev der endnu engang ta lt formanende Ord til dem, med den Virkning, at 78 faldt til Føje, men 124, hvoraf 20 danske Svende var standhaftige, men lige saa ro­ lige og besindige som hidtil. Allerede den 6 . August blev der fældet Dom over dem. Paa to Mand nær, hvoraf den ene blev frikendt som nylig kom­ men fra Udlan­ det og ukendt med Forholdene, medens' den an­ den fik skærpet

skedsseddel før til Mortensdag. Politiretten, for hvem Sa­ gen blev ind­ anket, mente imidlertid, at der var Billig­ hed for at lade den ene Svend,, der var bleven kaldt hjem i Anledning af sin Faders Død, rejse, men de to andre maat- te ikke blot ikke rejse, men fik seks Dages Vand og Brød for deres ulov­ lige Opsigelse og Tilhold om efter udstan- samtlige Svende ikke a t indlade sig paa nogen som helst For­ handling. Det var saaledes ik ­ ke i Øjeblikket nogen Sag mel­ lem Svende og Mestre, men mel­ lem Svendene og Politimym lighe­ derne. Politimester Flindt, der ikke var meget popu­ lær i Byen, men­ te, at der m aatte Skraphed til. Po­ litiet var til for at putte Folk i Cachotten, naar de ikke m akke­ de ret, og Old- gesellen blev sat fast som Mester for det hele Myt­

GI. Ejendom i A delgade 127 (kaldet Peberbøssen) (1865).

O verlæge H alks Sam ling.

den Straf at gaa i Arbejde igen hos deres Mester. Denne Dom af 40. Juli 1794 virkede som en Gnist i et Fad Krudt. Samme Dag nedlagde saa godt som alle Tømmersvende i Byen deres Arbejde. Nu kunde de gode Mestre se, hvor de fik Svende fra. Tømmerkroen i Adelgade var Svendenes naturlige Hovedkvarter. Lønspørgsmaalet, Opsigelsesspørgsmaalet og alle andre Tviste­ punkter traad te foreløbig i Baggrunden. Nu drejede det sig kun om de to Svendes A rrestation. Inden de blev sat i Frihed, agtede

Men det var rigtig nok nogle mærkværdige Jacobinere, disse Tømmersvende. De foretog sig intet som helst ulovligt, men næg­ tede kun at arbejde under 2 $ 8 p. Men det var denne forbryderske Halsstarrighed, der skulde straffes. 5. August fik Politimesteren Assistance af en Deling Soldater paa 200 Mand for at fængsle de Svende, der endnu nægtede at arbejde, og føre dem til Kastellet. Tømmerkroen maatte nu udstaa en formelig Belejring, og de 202 Svende, der holdt fast ved deres Beslutning, maatte overgive

N vboders Vagt i A delgades Forlæ ngelse, Bygningen stamm er fra 1787. St. Pauls Kirke.

Straf, blev de alle idømt 4 Maaneders Arbejde i Jærn. Det var skrapt n o k ! Men Myndighederne, der ikke synes at have forstaaet det uheldige i deres vaklende Optræden, var hel­ ler ikke rolige ved deres egen Strenghed. Samme Dag omstødte en kgl. Resolution Dommen. Baade de sidste og de tidligere domfældte blev benaadede, men skulde forlade den danske Kon­ ges Riger og Lande og maatte aldrig indfinde sig her mere. Det blev straks udført. Alle Mand fik Lov at gaa hjem og

teri, ti andet var det naturligvis ikke. Og da Lorenz Kramp, den af de tyske Svende og den Mand, der var den egentlige Leder af Bevægelsen, sammen med en anden Svend henvendte sig til Kronprinsen og underdanigst bad ham tage sig af Tøm­ mersvendenes Sag, blev ogsaa han og hans Fælle, ikke blot put­ tot i Hullet, men straks dømt til flere Ugers Forbedringshus. Og on Svend, der tillige var Soldat, og som havde svaret Kongen en særlig E d !“ blev dømt til seks Ugers Forbedringshus.

191