S_FørOgNu_1918
kende, blev Garnisonens Skarpretter tilkaldt, som fremviste Tor turredskaberne og forklarede deres Brug, og frugtede dette hel ler ikke, skred man til det pinlige Forhør, hvorpaa Retten efter Sagens Beskaffenhed enten straks fældede Dommen eller henviste den paagældende til Bytinget. Den Tortur, der anvendtes, den saakaldte „polske Buk“, havde tre Grader, af hvilke hver enkelt kunde anvendes for sig, men ogsaa alle tre tilsammen, dog ikke um iddelbart efter hinanden. Ved den første Grad blev Tomme skruen af en Stokkeknægt sat paa Delinkventens Tommelfingre og lidt efter lidt blev der skruet til; der blev forskellige Gange holdt inde og Delinkventen formanet til Bekendelse. Ved den anden
tvinge Bekendelse. . I 1771 forbødes al Anvendelse af Tvangs midler, men Aaret efter tillades det dog at anvende nogle Slag af Tamp eller Kat, naar en Inqvisit af Vrangvillighed holdt Sand heden tilbage. Howards Skildring af Stokhuset i 1784 giver et højst uhyggeligt Billede af Forholdene i dette m ilitæ re Fængsel, hvilkedog sikkertforbedredes en hel Del fra det 19de Aar- hundredes Begyndelse, menmange vil endnu mindes de uhyg gelige Optog paa Volden af „Slaver“ med Lænker om Benene, der bevogtedes af Soldater med skarpladte Geværer, medens de groveste Forbrydere, de saakaldte „uærlige“ Slaver, kun fik Lov til at trække frisk Luft i en af Palissader omgiven Fold i Stok husets Gaard. Æ ldre Billeder fra det ned lagte Stokhus, paa
Grad blev Skjorten trukket h elt ned til Bukserne og bunden fast om Livet med Æ r merne. Derpaa blev begge Arme og begge Ben spændt tæ t sam men, saa a t Armene kom udenfor Lænderne og begge Hænder un der Benene, Hovedet blev ved Hjælp af en Kæde tru k k et helt ned til Knæene for a t det ikke skulde tage Ska de ved Rulningen og endelig blev Delin kventen med den nøg ne Ryg lag t paa smaa ituslagne F lintesten og formanet til Beken delse. Naar dette ikke nyttede, blev to om trent halvanden Alen lange Stokke anbragte under Armene og Knæ ene, to Stokkeknægte greb dem og rullede, væltede og drejede De linkventen omkring paa Stenene. Af og til holdt man inde, rejste Synderen op og op fordrede ham til at bekende. Ved den tredje Grad lagdes dei endelig Delinkventen en Krans, det saa kaldte P aternoster el ler Rosenkransen, som bestod af et tyndt Reb med fem å seks Knu der paa, om Panden, saaledes a t Knuderne kom til at ligge tæ t ved Øjenbrynene og nogle ved Siderne af Hovedet, men ikke i Tindingen. Stokke knægten anbragte der paa en lille, tre Kvar ter lang Stok i K ran sen og drejede rundt, indtil Knuderne træ ng te godt ind i Hovedet og
hvilket Levningerne af Palissadegaarden end nu ses, har et næsten idyllisk Præg, der staar i mærkelig Kontrast til al den Ulykke, Elen dighed og Lidelse, som fordum var kny ttet til denne Plet. Da den franske Ge neral St. Germain hav de begyndt sin Reor ganisering af den dan ske Hær, blev der lagt endeligt Beslag paa den gamle St. Anne Kirke- gaard, og Sølvgadens Kaserne blev opført efter Tegning af Jar- din, med en Grund plan af to mod hinan den vendte latinske F’er, som' Kvarter for de danske og norske Livregimenter. I 1775 blev Bygningerne for en kort Tid overladt Magistraten for at tje ne som et alm indeligt Hospital, men gik i 1785 atter tilbage til M ilitæ retaten som Ka serne. Af andre offentlige Bygninger rejstes h er ude i Tidens Løb St. Markuskirken, eller Metodistkirken (1864) paa H jørnet af Rigens gade og Stokhusgade, hvor Nyboders Mate- rialgaard tidligere hav de ligget paa Nybo ders Torv, skraas over for Rakkerens for længst nedbrudte Hus mellem Krusemynte- og Salviegade,— Søetatens Hospital x Kokkegade, bygget 1805 og nedre vet 1905, Frimurer
Nyboder med Admiral Ed. Suensons Monument
o-o
i Seslacet ved H elgoland). Veteran fra dette Slag, K aptajn Grev Tramp, som m istede t 3 >n i 19U ved 50 Aars Festen for Veteranerne fra 1804.
(H elten
logen i Klærkegade (1868), St. Paulskirken (1877) imellem Kamelgade og Ulvegade og Kadetskolen, oprindelig opført som Pigeskole for Nyboder 1869. Christian IV.s Nyboder havde imidlertid delvis skudt Ham. De lave Huse paa et Stokværk voksede efterhaanden med et Stokværk til, og nu ses kun faa af de oprindelige Huse derude. Under Christian VI byggedes der for Enderne af Længerne ud modBorgergade en Del større Pavillonbygninger til Officers boliger. Det hele Kvarter mellem Gotersgade og Nyboder, Store Kon gensgade og Kongens Have—Østervold, som blev skaanet ved de to store Ildebrande i det 18. Aarhundrede, har bevaret en stor
Øjnene begyndte at træde ud af deres
Hulheder, saa holdt han inde og formanede atter til Bekendelse. Foruden „den polske Buk“ brugtes der andre Torturmidler, som f. Eks. Benskruer, hvilke man efter Navnet skulde anse for et Slags „Spanske Støvler“, men som dog snarere havde været et Instrument til a t anbringe paa Tommeltæerne, ligesom Tomme skruen paa Tommelfingrene. I hvert Fald fortæller Inqvisitions skriver Ussing i 1781, at et saadant Torturredskab forefandtes i Stok huset, hvorimod ingen „spansk Støvle“. Saavidt vides, an vendtes den polske Buk endnu i 1746, men faa Aar eftei maa den være bleven afløst af Piskning, da en af Assessorerne i 17.)-. nedlægger Indsigelse imod, at der anvendes Piskning foi at frem
189
Made with FlippingBook