S_FørOgNu_1918

Skaftet hos disse Dannemænd, saa sad Tungen ikke mindre løs i Munden paa deres Kvinder. Og medens Mandfolkene blev dømt efter Holmens Ret, og den var ikke blid med sine 3 Gange27, med Kølhaling eller Springen fra Raaen og andre Straffe, blev de altfor mundrappe Nyboderskoner dømt til a t gaa rundt i Gaderne med „Fiddelen“, et Slags Narrehovedtøj af Træ med Bjælder og Ræverumpe, eller hvad der var værre, dømt til at miste sin Hud, d. v. s. piskes i Boden paa Holmen. Fra gammel Tid var der et spændtForhold mellem de meget nationale Nybodersfolk og de hvervede, oftest tyske Landsoldater, og utallige Slagsmaal blev udkæmpet mellem de to Partier, snart som en Holmgang mellem to eller enkelte Personer, snart som en regulær Bataille mellem større Afdelinger. E fter gammel

først da Hestgarden ved Aftenens Komme trak op og besatte Gaderne her og i den lille Sømandsby, blev der bragt Ro til Veje. For at undgaa en Gentagelse af disse Voldsomheder og for i det hele at kunne holde bedre Orden herude, blev der bygget en særlig Nyboders Vagt, hvor U rostiftere hurtig kunne føres hen. Den laa mellem Ulvegade og Bjørnegade ud til den gamle skraa Hovedgade, Adelgades Fortsættelse. I 1787 blev den afløst af den endnu staaende Vagt, som med sin høje K lokkestabel, hvor­ fra Klokken om Morgenen kaldte Befolkningen til Arbejde paa Holmen, dannede et saa karakteristisk Midtpunkt i Nyboder. De klare, stærke Draaber var Beboernes største Lyst og farlig­

ste Fjende. For en billig Penge kunde man faa Varme i Krop­ pen, se Livet i et Rosenskær og glemme Dagens Slid og Møje og Besvær. Men blev man for kry af den gode danske Snaps, trængte man til at røre lidt paa sig, kom man let i Ulejlighed, blev for voldsom, slog for haardt og lavede andre Ubesindigheder, som man kom til at bøde haardt for bagefter, saa begik man dog den største Daar- skab endnu i ædru Tilstand, i sin Længsel efter at faa de Par Skilling, som skulde til, og som man aldrig havde i Lommen. Man solgte sit Tøj, det vil sige det Tøj, man gik i, og som i Vir­ keligheden var Kongens Tøj, og det sved haardt til de letsindige Skælmer bagef­ ter — 2 Gange 3 Gange 27 Slag Tamp — eller man solgte sin Proviant. Det hørte med til Nyboder-Li­ vets Ejendom­ meligheder, a t Befolkningen fra gammel Tid blev forplejet in n a­

Skik havde Ny- bodersfolkene i 1690 St. Hans Aften rejst de­ res flag- og k ran ­ seprydede Maj­ stang og fejrede Aftenen med Dans og Lystig­ hed. Nogle Sol­ dater havde ind­ fundet sig for at se til, men en af dem havde ikke nøjedes med det, men kisse- misket med en Nyboderspige og sluttelig taget en eller anden Genstand fra hende, og det kunde hendes Bysbørn n a tu r­ ligvis ikke lade gaa ustraffet hen. Soldaten skulde have Klø, men da han fik Undsætning af nogle Kamme­ rater, udartede det snart, ikke til Slagsmaal, men til en hel Bataille. Baads- mændene var i en utrolig F art blevet bevæb­ nede med Økser, Knive, Knipler og Stænger, og fra Tagene bom­ barderede deres raske og modige Kvinder Fjenden med Sten og hvad andet Ka­ steskyts, der var for Haanden. Og

F ot. „Før Og Nu 1 9 1 ^ p a rt, af Gothersgade (i Aaret 1918), «om ses paa forrige Side. ■ kt , nwpristrp derfor S to r e K o n K e n s g a d e ; paa H jørnet af denne Gade ses det i 1902 S ^ Ejendom ; H usrækken er Nr. 8 i Gaden, som frem deles ligger uforandret. S e n P I f f o r n y lig solgt ti” et Konsor'tium, som v il restaurere Ejendomm en, m en absolut lade Facaden urørt. I Stuen bor frem deles det ansete Urmagerfirma U r b a n J u r g e n s e n & S ø n n « som har boet her siden 1840erne. YderBt tilhøjre ses K o n g e n s^ J

tura. Hver Maanedsdag m aatte Fatter, eller Mutter, om han var til Søs, med Bistand af Børnene — Børn og Blomster vrim­ lede det altid af i Nyboder — stille ved Proviantgaarden, den nordlige Længe i Tøjhusfirkanten, som nu er delt mellem Gene­ ralstaben og Rigsarkivet. Der udvejedes til hvert Medlem af Husstanden Rug, Gryn, Æ rter, salt Kød, Flæsk o. s. v., alt hvad de skulde leve af Maaneden igennem. Rug, Æ rter og Gryn kom i hver sin Pose og blev baaret i et Toug over Skulderen, Kød og Flæsk og Spedelys blev baaret i Knipper og fordelt paa Familiens Hænder. En fornuftig Nyboderskone, som kendte sin Mands Svagheder,

Soldaterne, der kom styrtende til fra Byen, satte Bajonetterne paa og gik løs med dem og med dragen Klinge, ja enkelte gav endogsaa Ild med deres Musketter. Der herskede den vilde­ ste Larm, og de tilstedekommende Officerer var ikke i Stand til at holde igen paa Folkenes Raseri. Der var mange Saarede paa begge Sider, en Matros huggede Armen af paa en Fændrik og en Løjtnant blev dødelig saaret. Matroserne stormede Vagtbygningen ved Østerport og Vagten maatte tage Flugten. Hele St. Hansnat og det meste af den føl­ gende Dag vedvarede Bataillen, der strakte sig langt op i Boi gergade, Adelgade og Dronningens Tværgade og Rigensgade, og