S_FørOgNu_1918

Om Brolægning i Gaderne var der naturligvis ikke Tale, — og endnu har Nyboder som en Arv fra Fortiden en ikke brolagt eller asfalteret Gade, V itriolgade som den hed oprindelig, nu kendt i København som Stokhusgade, men i Nyboder endnu som før som Jordgade. En Vandrende fra Ferskvandsledningen reg­ nedes heller ikke nødvendigt for Nyboders Folk og Lygter ej heller, selv da alle andre Gader i København havde faaet saa­ danne. Først omkring 1800 blev der sat nogle T ranlygter op. Og først 1772 kom „en længe forønsket og nødvendig Indretning“, nemlig Natterenovationen, i Stand herude. Christian IV. havde straks paatæ nk t a t forsyne den ny By med en egen Kirke. Og det er et Udslag af hans ejendommelige Lune og Gemyt, naar han byggede Kirken i Sømandsbyen i Kom- pasform, altsaa som en Rundkirke. Den fik Navn af St. Anna rotunda, St. Annæ runde Kirke, men blev paa Grund af de kom­ mende daarlige Tider aldrig fuldført og naaede end ikke at komme under Tag. Den laa i Gaarden til nuværende Sølvgades Kaserne, lige for Enden af den Nybodersga.de, som til en Begyn­ delse, efter K irken her, hed Kirkegade, senere Kokkegade, og som nu danner den nordligste Del af Fredericiagade. I 1754 beskrives den af en sam tidig: „Uden for Hs. Majestæts Have ser man den nye underlige Kirke, som staar i Bygning, hvis Skabelon er nedenfor rund

Draaber, kan ikke tilfredsstille selv beskedne Fordringer om en hyggelig Bolig. Den største Mangel ved Lejligheden er dog den, at der ingen Ovn findes. Da „Skorstensaabningen ikke er vendt ind i Stuen'*, kan Ovnens Ild ikke opvarme dette Rum. Køkkenet, som er ud­ sat for Trækvinde, er det eneste Sted, Arneildens Varme kommer til Gode. Udenomslejligheden er ikke saa mangelfuld. Kælderen, som adskillige Steder er udgravet under Gulvet i det lille Kammer, kan være til megen Nytte, naar den blot ikke træ kker Vandet fra den fugtige Grund til sig. Gaardsrummet, der er 20 Alen bredt og ikke belemres af høje Tværbygninger, er lu ftig t og godt. Loftsrummet under T egltaget frembyder ligeledes et anseligt Areal. En Lem i Forstuen aabner Adgang dertil. Stige eller Trappe eller Toug til at klatre op ad, m aatte Beboerne selv om. Heroppe er der kun et tyndt Skillerum mellem Nabohusene, som i Stueetagen derimod er af solid Grundmur. Tværskillerummene mellem Værelserne er dog af Bindingsværk, men Skærværket paa langs mellem de to Lejligheder bestaar kun af simple Brædder.

Kong Christian IV har Nyboder rejst, at Sømanden Hvile kan finde,

synger den be­ gejstrede Digter. Men det er nu ikke ganske rig­ tigt. Naar Chri­ stian IV byggede Nyboder, tænkte han mindre paa Sømandens Vel end paa sit Ri­ ges Vel. Det fremgaar tyde­ ligt nok af Kon­ gens egne Ord, at han „med vo- ris elskelige Dan- marksRigesRaad flittig og ofte har overvejet og raadslaget saa og paa Middel tænkt, hvorledes nødvendig godt Søfolk kunde idelig underhol­ des og Landet for den Udskrivning saa vel i Freds- som i Fejdetid derimod forskaa- nes, og eftersom Baadsmænds fri Vaaning saadant mærkelig befin­ des at kunne for­ fremme, da have

som et Kompas med alle sine Streger, hvor der over hver Streg er muret og gjort en Hvælving paa Jorden, paa hvil­ ken Hvælving alle Stolene ned­ ad udi samme Kirke sæ ttes og gøres skal, er der uden paa Kirken en Dør til hver Hvælving at gaa ind og ud af. Samme Kirkes Skabelon er med 12 Gavle. St. Anna rotunda blev nedbrudt i 1663-65, og Ny­ boder fik ikke nogen egen Kir­ ke før St. Pauls K irken blev op­ ført to Hundrede Aar senere. Beboerne af Sømandsbyen m aatte saaledes i lange Tider savne mange af de Goder, som efterhaanden

Overlæge H alks Sam ling.

N r. 12.

N r. 10.

Nr. 8.

N r. 6.

Parti af G othersgade for ca. 60 Aar siden. Yderst tilhøjre ses paa H jørnet af Store K ongensgade (Nr. 2 og 4) „Skandinavisk H o tel“, som nedreves i A aret 1902 for paa G runden og G runden ved Siden af (Nr. 6) at give P lads for et nyt stort H o tel „C osm opolite“ (se B illed et næ ste Side). Ejendom m en N r. 8 er opført i 1767 af Baron H e n r i k B o l t e n , som indvandrede fra B elgien 1752 og ansattes som Y in­ kyper i den k ongelige K ælder. -— U nder K rigen im ellem E n gland og A m erika tjente han en b etyd elig Form ue som V in ­ handler og Skibsrheder paa V est- og O stindien, og ophøjedes i 1780 til Baron paa Grund af sine store Fortjenester. — 1 1783 købte han Sorgenfri Slot, fik derefter B etalingsvanskeligheder og lod sig um iddelbart derefter erklære fa llit. D et viste sig im idlertid ved R egistreringen af hans B o, at han ejede flere Tønder Guld udover, hvad han skyldte hort, og B oet blev ham derfor udleveret. I 1785 var han atter i B etalingsvanskeligheder, m en overvandt ogsaa denne K rise. I 1784 købte han F r e d er i k s d a l , A s s e r u p og S æ b y g a a r d , som han dog atter solgte, ligesom han i 1789 solgte Sorgen­ fri til A rveprins Ferdinand. B olten døde 1790, 55 Aar gam m el, og efterlod sig tre Tønder Guld.

vi bl. a. og med forbemeldte voris elskelige Rigs Raads Raad og Samtykke naadigst for godt anset til saadanne Vaaningers Opbyggelse udi næst følgende tre Aar at lade oppebære ved vore Toldere af alle Skibe, Krejer, Skuder og Fæ rger“ o. s. v. saa og saa meget i Skat. Med andre Ord: Skibsfarten, som vilde komme til a t høste størst Fordel ved Oprettelsen af en saadan fast Stok af Sømænd, skulde selv betale Sømandsboligerne, der skulde lokke Søfolkene til at blive hjemme og ikke søge en fjern og usikker Lykke under fremmed Flag. En Sømand har alle Dage m aattet døje langt mere ondt end godt. Søfolk paa Christian IV.s Tid var af en haardfør Race, og Luksus og Bekvemmelighed var der ikke taget Hensyn til i Christian IV.s Nyboder. De Folk, der var vant til at ligge paa Søen i alskens Vejr med Datidens Skibe, m aatte føle sig om trent i Paradis, naar blot de havde Tag over Hovedet paa den faste Jord. Savnet af Kakkelovn i Lejlighederne, som først blev af­ hjulpet i 1782, taler højt om Søfolkenes Nøjsomhed og Haardførhed. Og saa var der dog stadig Rift om a t komme til at bo i Nyboder.

blev Byens andre Borgere til Del. Men værre var det, a t de paa Grund af de lange Krige, Dyrtid og Statskassens stadige Mangel paa Penge, ofte m aatte savne det nødvendigste til Livets Under­ hold. I lange Tider kunde de ikke faa deres knapt tilm aalte og surt fortjente Lønninger udbetalt. Det er altid lettest at springe over, hvor Gærdet er lavest, og Holmens Folk mente man nu altid kunde klare sig. Og det var deres Ære, a t de kunde klare sig, hvor de allerfleste andre m aatte give op. Men der var Grænser selv for en Nyboders Mands Nøjsomhed, og den Fattigdom og Elendighed Befolkningen i det 18. Aarhundrede herude efterh aan ­ den sank ned i, virkede i Længden demoraliserende. Der var stadig Spektakler herude, og de haarde og raa Straffe avlede yderligere Raahed og Voldsomhed. Allerede i 1641 skrev Christian IV, a t der m aatte tænkes paa. hvorledes Justitsen i Nyboder kunde holdes i Agt, før man faar Havn derfor af de Dannemænd, som allerede findes derude, ti de kan gøre alt det, de vil, og ingen kan faa a t vide, hvem der gør det.“ Og Kongen vidste af Erfaring, a t sad Næverne løs paa

176