S_FørOgNu_1918

Men der kunde være en vægtig Grund for dem til at skaane Slottet og ikke rette Ilden imod det. Ti Frederik III havde — af Hensyn til sine mange kostbare Sager, som han meget gerne vilde have skaanet — været saa snild at lade den svenske Ge­ sandt, Sten Bjælke, hensætte her med Kone og Børn som Fanger. Kongen naaede sikkert sin Hensigt, at aflede Faren for Rosen­ borg, ved dette Paafund. Ti Sten Bjælkes Ophold her kunde ikke formodes at blive skjult for Svenskerne, og Rosenborg har mulig­ vis denne Skytsaand m a lg r é lu i at takke for, at det gik frelst ud af Belejringen. Og man synes at have følt sig tryg i Rosenborgs Nærhed. Trods Tidens Alvor morede Dronningen sig efter Evne og kørte i Karoussel, d. v. s. stak til Ringen fra Vogn i Rosenborg Have. Svenskerne lavede Spotvers derover:

Bøger og sine Kunstsager og Kuriositeter, og ligesom det af ham paa Københavns Slot anbragte Kunst- og N aturaliekabinet var Begyndelsen til de fleste af vore senere Museer, saaledes var hans lille, men righoldige „Kunstkammer“ paa Rosenborg Begyn­ delsen til Kongehusets store Samling, som nu fylder alle Slottets Rum. Og det var hans Lyst, naar der kom fremmede Fyrster eller Gesandter til København, at vise dem sine Herligheder. Frederik III var i Modsætning til sin aabne og meget skri­ vende Fader en taus og lidet meddelsom Natur. Fra hans egen Haand har vi ingen Meddelelser om Kongeparrets Ophold paa Rosenborg, men fra Dagbøger og andre Optegnelser kan der af og til falde smaa, oplysende Glimt. Men mere er det heller ikke. Den stæ rke Spænding mellem Kongeparret og Rigets fornemste Mænd, Christian IV’s og Kirsten Munks Svigersønner, sam t Kongeparrets fortrykte Stilling i de første Aar efter Christian IV’s Død vanskeliggjorde

Holsten have vi

vundet, og Jylland have vi fundet. Konning og Dron­ ning de aag i Ring, da vi fik Fyn og Sjælland ind. En Del af Hoffets Forlystelser var alt- saa henlagt til Kon­ gens Have. Det var nu ikke altid, at de kongelige H erska­ ber selv optraadte. En Gang imellem, og vistnok altid paa Fastelavns Mandag, blev Amagerne hen­ te t ind i deres ejen­ dommelige D raater for a t lave Faste­ lavnsspil. Ifølge en Regnskabspost fra 1653 blev der i Ha­ ven hængt „et Vand­ trug op i en Line, som Bønderne red e fte r“. Altsaa, naar R ytteren med sin Lanse eller Stage tra f dette V andtrug paa en bestem t Maade, drejede det rundt og udgød sit Indhold over Pris- tageren. Dernæst maa man

større Selskabelig­ hed ved Hove. Det første Gæstebud, der holdtes paa Rosen­ borg for en Del Medlemmer af Rigs- raadet med deres Fruer fandt Sted under Herredagen 1649, d. 8 . Juli, be­ tegnende nok paa en Tid, da Corfits Ulfeld og Leonora Christine var b o rt­ rejst. Dronningen havde saaledes ikke nødig, som netop et Aarstid forinden, at lade sig se over Hovedet af sin Svi­ gerinde, den høje, statelige og saa ube­ hagelig overlegne Grevinde Ulfeld. Men paa den an­ den Side opnaaede Dronningen heller ikke den Glæde at kunne føre den for­ hadte Dame forbi Løven og Hesten. Men det kunde jo komme en anden Gang. Det skulde ikke blive glemt. Men om Lejlig­ heden nogen Sinde bød sig, bliver et Spørgsmaal. Netop to Aar senere, N at­ ten mellem den 14.

tænke sig Kongen og Dronningen om Aftenen forklædte som Amagerbønder holde „W irtschaft“ som K rofar og Kromor for deres Gæster, der alle mødte i Forklædning, i „Det blaa Lysthus“. E fter 1660 synes Festlighederne dog først a t tage Fart. „Den lange Sal“ hedder nu altid „Dansesalen“; der tales i Regnska­ berne om Knager til at hænge Ballettens Klæder paa og om Foderalet til Dronningens „Symphoni“. Dronning Sophie Amalie el­ skede Dans, Maskerader og Udklædninger; hun var ung, med et hæ ftigt Temperament og holdt af at more sig, særlig yndede hun selv at optræde i Forklædninger — helst saa mange som muligt. Medens et tre Dages Besøg af Sveriges tidligere Herskerinde, Dronning Christine, i September 1660, ikke vides a t have givet Anledning til større Festligheder, gik det derimod lystigt til i E fteraaret 1663, da Rosenborg fik Besøg af Prinsesse Anna So- phies Fæstemand, Kurprins Johan Georg af Sachsen, Der holdtes Tafler og der holdtes Karouseller, hvor Kavalererne var til Hest og Damerne til Vogns. — Blandt disse saa man ved Siden af de kongelige og fyrstelige Damer de to senere saa berøm te eller rettere berygtede Fruer, Madame Marie Giildenløve, née Grubber 150

R aadhusbibliotheket.

Klareboderne. D et G yldendalske B ogforlags B ygn in g inden O m bygningen i 1904— i

og 15. Juli, kørte Leonora Christine og hendes Mand i al Stilhed forbi Rosenborg og ud ad Østerport lidt længere henne i Vol­ den. Fra sin Storheds Tid havde Ulfeld endnu Portnøglerne i Hænde og kunde lukke sig ud. Landflygtighedens Dage var begyndt. Den gamle Konge havde ikke muret saa fast under sin Yndlingsdatter, som han havde tro et og trøstende havde sagt til hende paa Rosenborg under sin Sygdom. Naar Kongeparret opholdt sig i København i det første Tiaar af Frederik JII’s Regering, boede de vist som oftest paa Rosen­ borg. Her fandt i alt Fald en Mængde vigtige Forhandlinger Sted, bl. a. de, der endelig førte til det skæbnesvangre Brud med Sverige i 1657. Om S lottet eller Bygningerne i Haven led nogen Skade under den voldsomme Beskydning i E fteraaret 1658, vides ikke. Det laa i alt Fald tæ t nok ved den lave Vold til med sine høje Gavle, Tag og Taarne at afgive et udmærket Maal for de svenske A rtillerister.