S_FørOgNu_1918

hun dog næppe faaet Lov til a t passe sin syge Herre. Den Ret lod Leonora Christine sig ikke røve, — og nu havde Ulfelds Magten. Men den stolte Leonora Christine var ikke mere rolig for sin Frem tid, end den hadede og foragtede Vibeke Kruse, hvem Chri-

skulde naa ham, inden lian kom til Hovedstaden. Ti saa rask kørte de, at den ene Hest styrtede, da Slæden holdt for Rosen­ borgs Dør. I den Uge, som kom, gik Alles Tanker i København ud til Rosenborg, og Adelige og Borgerlige stimlede sammen ved Foge-

R aadhusbibliothekel

Huset Nr. 21 i P ilestræ de, som blev nedrevet i Aaret 1874.

dens Hus foran Broen over Graven — det var kun Rigsraaderne og de fornemste Herrer, der fik Lov at gaa over Broen — for a t spørge til den gamle Konge. Vibeke Kruse, som havde væ ret hos ham den sidste Snes Aar om trent, laa selv syg i den anden Ende af Stueetagen. Men selv om hun havde væ ret rask, havde

stian IV trofast havde holdt af de sidste 20 Aar, hvilket var Grunden til Kongedatterens og hendes Mands Had, var for sin. Fra den Halvbroder, der vilde blive Konge nu, og særlig fra hans Hustru, Sophie Amalies Side, havde hun in tet Godt a t vente. Hun brast i Graad, da hun kom ind i Taarn-Stuen og saa sin Fader, knæ ­ 148