S_FørOgNu_1918

Norgesgade har be­ varet sit gamle, van­ te Navn. Længere ude mod Nord førte et Afløb fra Sortedamssø en Del af Vandet herfra ned Vest for nuvæ­ rende Sølvgade og si­ den langs Fredericia- gade og ud i en smal Vig af Sundet, umid­ delbart inden for St, Anne Bro. Hernede laa det foran ofte omtalte St. Anne Kapel, hvis Opførelsesaar er ukendt, men som hø­ rer Middelalderen til. Og tæt ved dette og ved selve Landgangs­ broen, ud for hvilken de større Skibe, som laa for dybt til at gaa ind i Havnen, kastede Anker, landsatte de­ res Passagerer og ud- skibede deres Varer Pramme, som derefter førte Varerne ind til Toldboden og Vejer­ huset, stod et Par Galger, der sjælden var tomme. Det var, baade efter samtidige skrevne Beretninger og efter Afbildnin­ ger, „Vippegalger“ og lignede Vippetræerne paa de gammeldags Brønde paa Landet. I andre, faste, Galger blev Synderen ledet en Snes Trin op ad en Stige for at faa Løkken af den uhyg­ gelige Strikke lagt om Halsen paa sig, hvorpaa Stigen hur­ tig blev revet bort under Fødderne paa ham, saa han ved sit Legems Vægt faldt ned i Strikken og fik Halshvirvlerne knækket. Men ved Vippegalgen laa Syn­ deren paa Knæ paa Jorden med Strikken — der var gjort fast til Vippens yderste Ende — om Halsen. Naar Øjeblikket var inde, blev den neder- ste Ende af Vippen hurtig tynget ned, — den modsatte lange Ende foer til Vejrs og med den den arme Synder, der saaledes paa modsat Vis fik knækket sin Hals og blev hængende ved den — til han var død. Og det skete sik­ kert — dBødlernes

ved hyppige Hæng­ ninger erhvervede Færdighed — saa godt som altid med det samme. Det synes i Reglen paa dette mod Søen vendende Sted, hvor Galgerne og deres tavse Beboere var synlige for Søfolkene langt ud i Sundet, at have været Sørøvere, der maatte lide Dø­ den, altsaa Mænd, der havde forbrudt sig paa Kongens og Ri­ gets Strømme og som saaledes hang her paa et særlig hertil egnet Sted, Ligesindede til Skræk og Advarsel og Byens Borgere, blandt andre dem, der boede tæt her­ ved i deres Lystgaar- de og Haver, til en behagelig og betryg­ gende Vished for, at Øvrigheden i dette Land ikke bar Svær­ det forgæves, men værnede alle gode Borgere mod Røvere og Misdædere. Det er da ogsaa med sær Glæde, at Jon Olufsen, Bøsse­ skytte under Christian IV, som vi skylder saa mange morsomme Op­ tegnelser om dagligt Liv i København fra 1616—1620, fortæller om, hvorledes „den berømte og mægtige Fribytter, Juan Men- doza, blev taget til Fange tillige med sine Kammerater og selv- tredie blev vippet op i Galgen ved St. Anne Bro“. Den velbyrdige Jør­ gen Daa, der med Hæder havde taget Del i Kalmarkrigen som Admiral, blev efter Fredsslutningen flere Aar i Træk sendt op til Farvandene omkringNorges Nord­ kyst for at rense dem for Fribyttere. Da han kom derop i 1615 fik han at vide over alt, hvor han fik For­ bindelse med Land, at Mendoza nylig havde været der, men var sejlet bort igen, uvist hvorhen. Og først da han kom ind til Øen Kildin i det nordlige Ishav ud for Kola-Kysten, blev han i Stand til at følge

'

Fot. Raadhusforvalteren. Billedet viser Vognmagergade, omtrent ved Hjørnet af Store Regnegade; man ser i Baggrunden GI. Mønts østlige Husrække, altsaa imeliem Store Regnegade og Grønnegade, som henhørte til den Carré, som for­ svandt i 190G for at give Plads for den store Bygnings-Carré, som beskrives under Billedet Side 131, og som opførtes af Ingeniør Hein, hvoraf Billede findes Side 130.

>

Fot. Raadhusforvalteren. Billedet viser en Del af Kristenbernikovstræde, - tilvenstre Antoniestræde og i Baggrunden tilhøjre ses det Hus som laa paa Hjørnet af Grønnegade og GI. Mønt og tilhørte den Carré, som Ingeniør Hein op­ førte, og som er beskreven dels foroven og dels Side 131 og 1 3 6 .- Gaden i M u ltem Baggrunden er alt saa GI Mønt. Det Hus, som ses paa Hjørnet af Antoniestræde, blev senere nedrevet og erstattet af Kvindelig Læseforenings Bygning (se Side 140).

(

_ _ _ _ _