S_FørOgNu_1918
cellen mellem Chr. IX’s Gade, Ny Østergade og Store Regnegade paabegyndtes i Efteraaret 1908 og var færdig Oktober 1909. Af den tredie Parcel mellem Gothersgade, Chr. IX’s Gade og Ny Østergade paabegyndtes Hjørnet af Gothersgade i Foraaret 1908 og var færdigt i April 1909, medens Resten stod færdig i Somme ren 1910, hvormed de Aktieselskabet tilhørende Ejendomme var fuldt bebyggede. Ejendommene indeholder: 92 Beboelseslejligheder med fra 3 til 9 Værelser foruden Pigeværelse, Badeværelse m. m. Endvidere 9471 □ Al. Forretningslokaler i Mezzaninetagen og 8888 □ Al. Butikslokaler med tilhørende Kælderrum. Paa faa Lejligheder nær er der overalt Centralvarme og Ele vatorer, samt overalt varmt Vand.
tildelt henholdsvis 1ste og 3die Præmie) udarbejdet Projekt, Be myndigelse til at paabegynde Udgravnings- og Funderingsarbej derne. Bygningen, hvortil blev givet en Bevilling af 1,149,810 Kr., fuldførtes saaledes, at Indflytning kunde ske i Foraaret 1913. For enkelte Lokalers Vedkommende dog allerede i Efteraaret 1912. Sjæleboderne og Lønporten blev anlagte og asfalterede, og Møn tergade udvidet og asfalteret i 1912. Udvidelse og Asfaltering af Vognmagergade blev paabegyndt i 1912 og af Landemærket i 1913. Begge Gader fuldførtes i 1914.
Kort forinden Brøndstrædekvarterets Ombygning gennemgik dets Nabokvarter mod Syd en lige saa gennemgribende Forandring,
idet Kommunen i Efter aaret 1906 overdrog et Konsortium ca. □ Alen af den tætbe- byggede Karré mellem Gothersgade, Mønter- gade, Gammelmønt og St. Regnegade. Konsortiets Projekt gik ud paa, — efter Udvidel sen af de ældre Gader og Anlæg af en 26 Alen bred Diagonalgade i For længelse af Kristen Ber- nikowsgade og en Del af Gammelmønt til Hørups Port, — at opføre mo derne Beboelses- og For retningsejendomme i Ste det for de gamle falde færdige og højst sund hedsfarlige Rønner. Kom munen eksproprierede pr. April Flyttedag 1907 ca. 23,000 □ Alen Grund areal med paastaaende Bygninger. Af dette Areal udlagdes omtrent 7000 □ Alen til Gadeud videlser og til Anlæg af Diagonalgaden; denne havde i Efteraaret .1906 erholdt Navnet Christian den IX’s Gade. Ombyg ningen af Chr. IX’s Gade Kvarteret saavel som Brøndstrædekvarterets Forandring er som tid ligere nævnt et Led i en langt videre rækkende Plan om Etablering af en praktisk Færdselsaare mellem Holmens Kanal og Nørrevold. Efter Ombygningen og Gadeomlægningen reguleredes efterhaan- den Trafikforholdene. Sporvejslinie 7 førtes gennem Chr. IX’s Gade,
(Fortsat fra Sicle 97.) Efter Borgerkrigens Afslutning 1536 fulgte en lang Fredsperiode, i hvilken Københavnerne var saa lykkelige ikke at se Røgen fra fjendtlige Lejrbaal. En ny, lysere Tid synes at have afløst Middelalderens Mørke, og med Renaissancen sprængtes mange hæm mende Baand. Naturen blev opdaget, og Folk strømmede fra de med Volde og Pallisader strængt aflukkede og usunde Byer ud i Om egnen, opdyrkede Haver og byggede Lysthuse. Saaledes gik det over alt i Europa, og saaledes gik det ogsaa her. Medens der mod Nord og Vest lidt efter lidt opstod by-lignende og særlig af Smaakaarsfolk beboede Forstæder, blev Egnen uden for Øster- vold, det Terrain hvor- paa der var bleven kæm pet i 1523 og 1536 og paa hvilket senere Ny- København blev anlagt, fra Midten af 1500-Tal- let benyttet til Anlæg af Haver med Lysthuse og Lystgaarde af Byens mere velhavende Bor gere. Og dem var der mange af. Under Chri stian III’s og Frederik II’s fredelige Regeringer — Freden blev kun af brudt af den i 1570 lyk kelig afsluttede 7aars- krig, der førtes uden for Rigets Grænser — tiltog
Fot. Slotsforvalter Bering Liisberg. Man ser her Sværtegacle, som i 1750erne hed „Reinegade“ (se Gjeddes Kort Side 108/109) og var For længelsen til Pilestræde af den nuværende Store Regnegade. I Nr. 7 (Matr. 201 i 1757), Huset til- venstre, havde „Det norske Selskab“ til Huse; dette Selskab havde Lokale paa 1ste Sal, hvor Ma dam Juul residerede, og hvor en Række Skønaander med Johan Herman W essel i Spidsen lod deres Yid sprudle.
med den voksende Skibsfart Handel og Haandværk; mange frem mede, særlig mange Hollændere, kom til Byen, og for dem, som for de over for alt nyt stærkt interesserede Københavnere, blev Haver og Grønnegaarde en Nødvendighed. Det før omtalte Kort over Byen fra omtr. 1600 viser da ogsaa en Mængde saadanne Anlæg, der krydses af enkelte Veje, som endnu delvis kan paa vises: Vejen fra Østerport til Helsingør, af hvilken Helsingørs- gade endnu er en sidste Levning, og Vejene fra Østerport ud til St. Anne Bro, der endnu er til som de to Strandstræder, der løb og løber sammen paa den lille Plads Øst for Garnisons Kirke. I samme Retning som disse, men udgaaende omtrent fra det nu værende Hjørne af Store Kongensgade og Kongens Nytorv, førte „den brede Gade“ med en Bøjning ud i det nuværende Bredgade, der trods alle Forsøg paa at paatvinge den det officielle Navn:
ad den, gennem den tidligere Lille Regnegade, forlængede Ny Østergade, hvilket i Forbindelse med Kongens Haves Regule ring, den ny Boulevardbane m. m. i Løbet af faa Aar har for vandlet store og forældede (men ejendommelige) Dele af Køben havn til dens nyeste og mondæneste Kvarterer, midt i Byen og dog ved brede og luftige Gader, samt nær ved Sporvogne og Jern baner, Parker og Teatre. I Foraaret 1907 paabegyndtes Nedbrydningen og Ombygningen af Kvarteret. I 1908 omdannedes Konsortiet til Aktieselskab med fuld indbetalt Aktiekapital og fik Navnet: Akts. Chr. IX’s Gade Kvarteret. Af de 3 paa Gadeplanen Side 144 viste Hovedparceller paa begyndtes Parcellen mellem Møntergade, Chr. IX’s Gade og Gam melmønt i Sommeren 1907 og stod færdig i Oktober 1908, — Par
132
Made with FlippingBook