S_FørOgNu_1918

Redaktør L. J u stn ie lse n , Inspektør C. Lehmann, Murermester Th. Lind hard og Direktør C. O. R im estad, og disse, i Forening med Repræsentantskabet og støttet af Medlemmerne, bygger vi­ dere paa de store Traditioner, søger yderligere at befæste dem og kan nu, med den Højtidelighed, „Arbejderforeningen af 1860“ ved Formaal og Virksomhed har gjort sig fortjent til, fejre For­ eningens halvthundredaarige Bestaaen.“ Efterhaanden var Lokaliteterne, trods de allerede foretagne Udvidelser bievne for trange, og i 1916 besluttede Repræsentant­ skabet og Bestyrelsen at nedrive hele den gamle Foreningsbyg­ ning (Nr. 92) og den omkring Aar 1900 erhvervede Naboejendom (Nr. 94), og paa deres Grund i Tilslutning til Nr. 90 at opføre

Borgerrepræsentationen — naaede sin Løsning sidstnævnte Sted og førte til det for vor By saa overordentlig gavnlige Resultat: Fjernelsen af et af dens mest usunde og berygtede Kvarterer. Dette bestod, som det vil være de fleste bekendt, og som det frem- gaar af vedføjede Plan (Side 120), af 3 Carréer begrænset udadtil af Gothersgade, Møntergade, Vognmagergade og Landemærket og ind­ adtil af Store og Lille Brøndstræde. Da det er disse to Gader, der har givet Kvarteret sit Navn, vil vi i denne Sammenhæng anføre, hvad L. Both har at bemærke til dem i sin historisk­ topografisk beskrevne Bog om København, der udkom i 1865. Om Lille Brøndstræde skriver han, at den: „strækker sig fra Slippen (nu Landemærket) til Store Brøndstræde, men tidligere har den under Navnet „Ud mod Volden“ været fortsat over Møn­ tergade til den før omtalte Vismergang, langs denne til Lille

en ny, stor og mere tidssva­ rende Bygning, helt igennem indrettet efter Foreningens Ønsker, og kort efter maatte den gamle, køn­ ne Bygning — som gennem saa mange Aar havde huset saavel Medlem­ mer som Gæ­ ster og som vistnok var den ældste i Kvar­ teret, opført af røde Munke­ sten, og hvis Indre trods de gennem Aarene foretagne For­ bedringer end­ nu bar Præg af Fortids Tar­ velighed og Nøjsomhed, — lide den kran­ ke Skæbne at blive jævnet med Jorden. En Del gamle Medlemmer sender den sik­ kert af og til en vemodig Tanke, Minder­ ne er jo ufor­ gængelige. — I Slutningen af Maj 1916 var Nedriv­ ningen tilende­ bragt, og Haandværker- ne gik straks i

Regnegade, vi­ dere i lige Li­ nie over til Grønnegade og (nu Ny Adel­ gade) til nuvæ­ rende Kongens Nytorv. Paa hele denne Strækning fulgte den nem­ lig den davæ­ rende Volds In­ derside i Form af en smal Ga­ de. Fra Store Brøndstræde til Møntergade er Gaden endnu tilstede, kun aflukket ved en Bræddeport ved Store Brøndstræde, og en Port ved Møntergade samt en Mel­ lemportmellem begge disse. Den Række Huse, der er beliggende ved den sydvestlige Side af denne Gennemgang fraStoreBrønd- stræde ned imod Mønter­ gade, var end­ nu i Midten af forrige Aarhun- drede et Ho­ spital, der kald­ tes „De Fatti­ ges Senebo­ der“, og hvilke langs Lille. Grønnegade

Fot. „Før og Nu" ved Elfelt (1918).

Den nye Gade „Lønporten“, set mod G othersgade.

Egmont H. Petersens nye Trykkeri-Bygning.

Belysningsvæsenets nye Bygning.

I Baggrunden „Rosenborg Brøndanstalt“ og bagved denne skimtes „Kongens Have .

senere erinddragne underAlmindelig Hospital. Navnet Brønd­ strædehar Gaden rimeligvis faaet efter Store Brøndstræde, hvor­ til den førte; men dette Navn er i ethvert Tilfælde af ny Op­ rindelse, thi endnu 1757 kaldtes den „Ud mod Volden“. Om Store Brøndstræde er ikke andet at bemærke, end at den „forbinder for Tiden Vognmagergade med Gotersgade, men indtil 1728 gik den ikke længere end fra Vognmagergade til nuværende Lille Brøndstræde. Gaden har formodentlig sit Navn af, at den førte til en eller anden Brønd. I Forordningen af 18. December 1728 befales iblandt andet: „Saaskal ogsaa Tværgaden fra Vogn­ mands-Gaden strække siglige udtil Gothers-Gade, og den unyt­ tige Arm,den tilforn har haft, ganske borttages.“ Vi skal idet efterfølgendegive en kortfattet historisk Skil­ dring af Sagen, saaledes som den forløb, baseret paa de herom førte Forhandlinger i Borgerrepræsentationen.

Gang med Opførelsen af den nye af Arkitekt Andreas Fussing tegnede Bygning, som allerede i Slutningen af Aaret var færdig og taget i Brug, og hvis Ydre adskiller sig fra de saakaldte „moderne“ pralende Nybygninger ved sin enkle, stilfulde Facade.

„Brøndstrædekvarteret“. Ved Fuldmægtig i Magistraten V. L a r se n .

Naar vi nu gaar over til at behandle det i Aaret 1908 for­ svundne Brøndstræde-Vognmagergade Kvarter i en Række Bille­ der, visende dette saavel før som under og efter Nedbrydningen, vil det sikkert interessere vore Læsere at erfare lidt om, hvor­ ledes denne Sag (Brøndstræde Kvarterets Ombygning), om hvilken der har været talt og diskuteret en Del, — saavel i som udenfor