S_FørOgNu_1917

Statsherren, blev indsat i sit Embede, eller som det hed „ind­ led et“ paa Tinget. Lige over for R aadhuset stod „K aget“ en Stolpe hvortil Syn­ dere, der skulde piskes, „hudstryges“ som det hedder, blev bundet, og Galgen. Dette fremgaar af Arild H uitfeldts Beretning om Didrik Slaghecks pinefulde Død: E fter at han pinlig var forhørt, blev han 24. Januar 1522 ført op til Gammel Torv (se foran S. 801). Sigbrit havde dækket sine Vinduer til den Dag og vilde ikke engang se ned til ham. „Først blev han ledet til Galgen, der blev ham lag t en S trikke om Halsen; han havde paa en Fløjels K jortel og Hoser, en rød Skar­ lagens ulden Skjorte, et P ar Fløjels Tøfler og en smaa Skjorte af hollandsk Lærred. Der han kom under Galgen, satte han Tøflerne af, og Bøddelen drog ham et Trin eller to op. Nej, sagde han (Bøddelen), dot vil ikke saa fort med os. — Vi maa en anden Vej! Ledte ham saa ned, og da tog a tte r den Stymper Tøflerne paa igen, før han vilde fort. Siden førtes han til Baalet. Der blev han dragen af alle K læ­ der uden Skjorten og et Femorale (Lændeklæde), hvorpaa han blev bunden paa Stigen og k astet paa Ilden. Profossen opreg­ nede og forkyndte tilforn (altsaa inden Afklædningen) offentlig, hvad hans Forseelse var, og at han som havde væ ret Aarsag til, at saa mange udi Sverige var hængte og brændte Pu igen skulde lide samme Forsmædelse (nemlig med at ledes op paa Galgen) og Straf. Ved 3 slet efter Middag fandtes hans Mave sammenkrym­ pet udi Asken som en Bold. Der gik en Baadsmand til og stødte en Aalestage der igennem ; da flød der meget Vand ud, og der­ med faldt den hen i Asken. Noget Skafot har der næppe staaet paa Gammeltorv. Hals­ hugning foregik uden saadanne V idtløftigheder. Synderen knæ ­ lede paa den blotte Jord foran en lille Bunke Sand og rakte Hovedet frem. Og Bøddelen — som havde saa meget a t gøre i hine Tider, a t han ikke kunde komme ud af Øvelse, svingede sit Sværd og huggede Hovedet af. N aar vi nu tæ nker os Bysvendene en mørk V interaften med drivende Skyer staa og varme sig ved Brændeilden, der flammer lystigt i Jæ rnkurven, som hang ned fra en Jæ rn stang ved Siden af Raadhusdøren, medens en to, tre Benrade svinger for Blæsten i deres pibende og hvinende Kroge og Kæder under Galgen, be­ lyst af det flammende Baal, der skinner i Bysvendenes Vaaben og Stormhatte og i Biskop Absalons Kobberalen og Kobberpotte ved Døren, — saa har vi et af de karakteristiske By-Billeder fra M iddelalderen, som vi finder maleriske og interessante, men som vi dog glæder os over kun a t kende som et Billede. Raadhuset — en svær Bygning i to Stokværk med et højt, stejlt Tag og kam takkede Gavle — var Borgernes Hovedkvarter id e urolige Tider, der gik foran Reformationens endelige Indførelse. Og her lød der frie og dristige Ord. I Christjern II havde Landet h aft en Konge, der var opdraget i Borgerstandens Midte, kendte deres V ilkaar og Forhaabninger og ønskede at hæve den for ved dens Hjælp at kunne magte Adelen. Allerede ved hans Hyldning havde Københavns Borgere ym tet om, at de nok vilde have et Ord med at sige i Rigsraadets Forhandlinger om H aandfæstningen Saadanne Stemninger kom i stigende Grad til Orde paa Byens Raadhus. Københavns Borgere var varme Tilhængere af den lu th er­ ske Lære, i hvilken de ikke alene saa en Opposition imod Kirken. Og fra Raadhuset var det uden Tvivl, at den fanatiske Skare 8. Juledag 1530 med Borgmester Ambrosius og andre ansete Mænd i Spidsen og en Mængde Almuesmænd i Følge drog op ad Torvet og brød ind i Frue Kirke, hvor de øvede det vildeste Hærværk paa A lterbilleder og Helgenfigurer, sønderrev Messeklæder og Messebøger og bespottede de hellige Kar og vanærede dem paa det skammeligste. Kpn ved Byfogedens og Hans Tausens Mellem­ komst blev H øjalteret skaanet for Ødelæggelse. D. 14. Juli 1533 er en Mærkedag i Københavns Raadhus’ Histo­ rie. R igsraadet og de katolske Bisper, der efter Frederik I.s Død sad inde med Magten, havde ført Klage over Hans Tausen, Byens afholdte evangeliske Præ dikant. De beklagede sig over hans Op­ træden ved forskellige Lejligheder, over hans formentlige k æ tte r­ ske Yranglære i Nadverlæren og endelig over hans skammelige og hovmodige Ord om Bisperne, som han skældte ud for Tyve og Bedragere. Den 14. Juli skulde Rigsraads-Dommen fældes over Hans T au­ sen. Inde i Raadhuset samledes tid lig paa Form iddagen som Re­ præ sentanter for Byens Borgere, Byens sam lede M agistrat — 4 Borgmestre og 12 Raadmænd —, af R igsraadet mødte 17 Med­ lemmer og endelig mødte Roskildebispen, Joachim Rønnov med 348

fornemste Borgere, K lædehandlerne, opslaaet deres Boder. — — Her samledes altsaa Byens Borgmestre og Raad, sikkert — hvad der var dem en Torn i Øjet — under Kontrol af Biskoppens Fo­ ged paa Borgen, og drøftede Byens og dens Borgeres Ve og Vel. E t saadant Raad h ar sagtens væ ret indsat fra dens ældste Tid, men det nævnes første Gang 1275, og da maa Raadhuset sikkert have væ ret til. L idt over hundrede Aar senere blev det — af Grunde, som nu ikke kan udredes — flyttet hen paa Nordhjørnet af Nørregade og Studiestræde, som i den Anledning dengang, og mange Aar efter, hed Raadhusstræde. Navnet Studiestræde hidrører fra, at Raad- husbygningen her en Tid blev beny ttet som Studiegaard eller Universitet. Det var 1479, a t Christjern I, — der paa sin Romafart faa Aar i Forvejen havde faaet Pavens Tilladelse dertil, oprettede Uni­ versitetet i København. Men med sin stadige Mangel paa Penge var Kongen ikke i Stand til a t opføre en ny Bygning til Univer­ sitetet og m aatte derfor nøjes med at laane Borgernes Hus paa Nørregade foreløbig for 10 Aar. Naar disse kunde undvære det, havde det sikkert sin Grund i, at Byen, efter at Erik af Pom­ mern i 1416 havde tag et den fra Roskilde Bispestol og lagt den ind under Kronen, var vokset stæ rkt, og at det gamle Raadhus var blevet Borgerne for smaat, og at de alt havde bygget et nyt Raadhus m idt paa Torvet med Længderetning i Øst og Vest og med Facade mod Nord. Bagved, altsaa mod Syd, laa en stor Gaard og Have, der har optaget det meste af den Plads, som nu danner Nytorv. Øst for Raadhusgaarden og dens Have førte Raadhusstræde fra Torvet ned til Vandmøllestræde, det nuværende Raadhusstræde. Da de 10 Aar var gaaet, skaffede Borgernes Selvfølelse, der var vokset med Byens materielle Fremgang, sig et Udtryk, som man ikke skulde have ventet over for den folkekære Kong Hans. Da Kongen ikke viste nogen Tegn til at ihukomme K ontrakten om de 10 Aar og ikke gjorde noget for at skaffe de „Højtæ rede“ d. v. s. Professorerne, noget andet Hus, besluttede Borgmester og Raad i Kongens Fraværelse sig til paa Byens Vegne at tage til­ bage, hvad Byens var. De kastede de Højtærede paa Gaden og satte sig med Vold i Besiddelse af Huset. Ved et „venligt og kæ rligt M ageskifte“ af 1492 fik Kongen Sagen bilagt. Universi­ te te t beholdt det gamle Raadhus, og Byen fik i Bytte den store Byggegrund paa det sydlige Hjørne af Klædeboderne og Torvet. Borgernes Adfærd mod de Højlærde maa vistnok snarere for­ klares som et Uclslag af Uvillie over for Gejstligheden end over for Kongen, der paa mange Maader havde væ ret virksom for Byens Opkomst. En saadan Uvillie kunde nok sidde dem i Blodet fra den Tid Gejstligheden var Byens Herrer, da Borgerne var bleven holdt i stramme Tøjler af det kirkelige Herskab. Borgmester Esberns Skriver, der havde væ ret den ledende Mand ved Stormen paa Studiegaarden, synes i hvert Fald a t have haft en Horn i Siden paa Sortkjolerne. Præsten, Hr. Morten, ved St. Mikkels Alter i Frue K irke, berettede i 1492, a t han sidste N ytaarsaften havde væ ret til Bords hos Borgmesteren. E fter Maalti^gj; var Familien og dens Gæster begyndt at lege Julelege, og Præ sten og Borgmesteren var da ogsaa gaaet med i Legen. Men bedst, som det gik, var de to værdige Mænd bleven uenige om et eller andet. De kom op at mundhugges. Fra Ord til Ger­ ning var der ikke langt i hine Tider, særlig i Tiden mellem Jul og Nytaar, hvor der var sat ekstra Styrke paa Juleøllet, og Enden paa Legen blev, at Borgmesteren lagde Præsten op paa Bordet, sandsynligvis med Ansigtet nedefter, og gav ham nogle forsvar­ lige Dask. Og havde det saa endda væ ret ude med d e t! Men det kede­ ligste kom bagefter. Naar Hr. Morten siden besøgte Borgmester, blev han ikke mere sat til Højbords for at a>de af Fad med Fa­ milien, — nej, lian blev bare sat nede mellem Tyendet og m aatte stikke til Grødfadet sammen med dem. Medens alle Sager, der vedrørte Byens Udvikling, Handel, dens Bestyrelse og økonomiske Forhold, drøftedes inde i Bygningen, foregik alle Retshandeler paa gammel nordisk Vis under aaben Himmel paa Bytinget, der holdtes foran den vestlige Halvdel af Facaden. Til liojre for Raadhusets Hovedindgang saas de fire „Ting-Stokke“, d. v. s. Bænkene, paa hvilke Fogeden, Vidnerne og Nævningene tog Plads, medens den Anklagede sad eller stod paa „Tyvestenen“ i Midten. Paa et Bord foran Fogeden laa et stort Sværd, Symbolet paa den retfæ rdige Myndighed, der ikke fører Sværdet forgæves. Sværdet blev i højtidelig Procession baaret foran en ny Foged, naar han af Kongens Repræsentant,