S_FørOgNu_1917

af Skibsbroen og af den Bro, der førte over Afløbet fra Mølle­ dammen paa nuværende Vandkunst, var der nogen Mening i, at denne Gade fik et Navn, hvori der fandtes Stavelsen Bro. E fter Branden 1728 blev der i Knabrostrædes Fortsæ ttelse brudt en Gade ud til Vimmelskaftet, hvorved Sudervraas Idyl blev ganske forstyrret. Begyndelsen h ertil var gjort med Nygades Anlæg under Chri­ stian V. Dette nye Gadeanlæg skyldtes ligeledes en Brand, der 15. November 1685 var opstaaet i Badstuestræde, som „formedelst en temmelig Blæst hastig formerede sig og holdt ved indtil under Højmesse, da Bøn udi alle Kirkerne blev gjort for saadan Guds Vredes Afvendelse og im idlertid lagde 40 Gaarde“ smaa og store i Badstuestræde og Endeløsstræde — en Fortsæ ttelse af Knabro­ stræde op ad V imm elskaftet til —, i Aske og dertil en Del Bag­ bygninger til Brygger Laurids Ibsens Ejendom paa Gammeltorv. Gennembruddet af Nygade skyldes sandsynligvis den berømte Ole Rømer, dengang Politimester i København, — a t tænke sig,

Gade, der har beholdt dette Navn længe efter, at Nybeden er gaaet af den. Den fik paa en Maade sin Indvielse i 1695, d. 5. December, da Landets vordende Dronning, Prinsesse Louise af Meklenborg, blev ført ind i Byen i en højtidelig Procession, der for første Gang undlod at benytte Klædeboderne og Skoboderne, men gik den lige Vej gennem Nygade. Og nu fik de gamle Bag­ bygninger i Klædeboderne en kort Tid Facade mod den nye Hovedgade, saaledes i Fru Lassens Ejendom, Huset paa Hjørnet af denne Gade og Skoboderne, hvor den tapre, unge General Ulrik Christian Gyldenløve var død under Belejringen, og den gamle Raadhusbygning, der dog for længe siden var gaaet ud af Spillet som Byens Raadhus. Vi staar nu paa Københavns ældste Torv, der i Byens første Tid, om trent sidste Halvdel af det 12. og første Halvdel af det 13. Aarhundrede, maa antages at have dannet en aaben Plads, der har stra k t sig fra den lille Trækirke, senere ombygget til en

F o t. E lfe lt. Den Holsteinske Gaard, Stormgade 10, er v istn o k o pfø rt i B egy n d elsen af 18. A arh . a f G eh eim eraad , O v erk rig sS ek retæ r V a le n tin v. E ic k ste d t, e fte r h v is D ød 1718 den ejedes a f G e n e ra lp o sld irek tø r A n d r. W eyse, h vis D a tte r 1726 skødede den til Jo h . G. H o lste in . U n d er dennes Søn, Jo h . L u d v. H ., blev 1756 B y g n in g en , d er o p rin d e lig h av d e Stue og 1ste E ta g e sam t A lta n e r p a a F a c a d en , om byg g et, id et den m isted e A ltan e rn e og fik eri ny E ta g e , ligesom den v estlig e S id eb y g n in g tilfø jed es. D en solgtes 1807 a f den H o lstein sk e S læ gt til K o n feren sraad Ch. C olbjørnsen, d er dog nogle A a r e fte r afhæ nd ed e den. D en v a r i de n æ ste A a r p a a flere H æ n d er, in d til K m h r. Clir. ('o rn . G reve D erclie solgte den 1827 til S ta te n , d er fø rst tæ n k te p aa a t an v ende den til B olig fo r A rv ep rin s F e rd in a n d og G em alinde. E jendom m en tilh ø re r sid en 1872 B an d b y g n in g ern es alm. Brandforsikring.

Stenkirke, Frue Kirke, mod Nord, om trent Vandkonsten mod Syd Skovbogade mod Øst og Kattesundet-Larsbjørnsstræde mod Vest., Oprindelig var denne store Plads kun paa de aarlige Markedsdage delvis optaget af de handlendes Telte eller Boder. Men efter- haanden som Byen tog til, blev det nødvendigt at have en eller flere Torvedage om Ugen. Derved opstod Gaderne eller Vejene mellem Boderne, og da disse efterhaanden blev afløst af faste Huse, i Begyndelsen af Træ eller med klinede Vægge, senere af Bindingsværk og tilsidst af Sten, opstod der forskellige Gader, der ved deres Betegnelser endnu i Aarhundreder mindede om de­ res Oprindelse : mod Nord Saltboderne, senere Nørregade, mellem Frue Kirke og Torvet, Klædeboderne, mellem dette og Skovbo­ gade, og endelig denne, i sin oprindelige Form Skoboderne. Imellem disse og Torvet, lige over for Kirken og paa det høj­ este Sted i Byen, laa Byens første Raadhus, af hvilket der utvivl­ somt endnu findes Spor i den dybe Dobbeltkælder under Ejen­ dommen Nr. 45—47 i nuværende Skindergade. Foran Raadhuset, mellem dette og Kirkegaarden, saa at sige i 1. P arket eller paa Orkesterpladserne, havde Byens ledende Mænd, dens rigeste og

a t vor gamle By, som dengang var en lille By, indeklem t inden for Voldene og aandelig indskrænket og begrænset af Særheder og Fordomme, til Politim ester havde en Videnskabsmand, hvis Tanke formaaede at følge Lyset paa dets Vej gennem Verdens­ rummet, og følge det med en saadan Skarphed, at han naaede til at kunne beregne dets Hastighed. Men ihukommende det gamle Vers Vort Levned er mod Tid og Evighed som liden Landsby mod en stor og mægtig Stad, . holdt han sig ikke for stor til ogsaa at følge Færdslen i Køben­ havns Gader med et opmærksomt Øje, og for ham stod det, efter Branden 1685, klart, at nu var Ø jeblikket der til a t slippe bort fra Strøgets morsomme, krinkelkrogede, men selvfølgelig meget upraktiske Retning om ad Skoboderne og Klædeboderne. Og nu havde Byens Folk faaet Øjnene lukket op for Faren ved de tæ t sammenbyggede, gadefattige Kvarterer, og nu laa en Del af Hu­ sene mellem Sudervraa og Torvet i Aske. Nu m aatte der handles. Og saa blev V immelskaftet ført ud til Torvet, gennem den nye