S_FørOgNu_1917

eller inde, eller om de var beskadigede. Ti Residenten, omend kun 32 Aar, „var saa fed og korpulent, at han ej fornam straks til S kaden“. Men derp aa vidste Trojel intet at svare, men skikkede hurtigst Bud efter B adskæ ren Mr. Baumann og efter Residentens Fader, der boede p a a Vestergade. Han kom og bragte Dr. Aspach med sig, men trods al Møje og Umage stod den saarede ikke til at redde, og den næste Dags Morgen mellem 2 efter i Notarius publicus N æ r v æ r a j f j ^ ^ ^ ^ ^ ^ * ^ ^ nedenfor. sin Banemand. bevaret fra hin Tid- da rv„ rLa<^ ^ ^ ^ ® * ¥ U n i n d e i den østlige Del af Gaden <* „ . . g, men fordi her endnu paa som Sej>-U'"p

Æ R E F A H N E over Høyædle og Velbaarne Hr. Resident Schades Hvilested,

og h eraf lyder første Vers, som følger:

Her hviler Schaden, der — for han sig vilde tage Æ re an — uskyldig kom af Dage,

gen 12 Aar forinden havde staaet paa Christian iH V / Blod faaet sin Jordskyld nedsat fra 15 til 10 Mark a a 'rterod- Aarsag „at Byen skal have et frit Stræde derigenn. senere gennem hans Ejendom, 30, hvis vestlige Maade blev Stræde. Allerede 1473 Grund af v ind og for­ 1 n 1 g'k til sine Del altsaa . n rer i Gaarden. udlagt t u TT , Urmager, der Omkring 1800 a t være Bryg-

ovenfor frem sat frit, saaledes som var vant til res Gaarde

besluttede ner havde stopher han afklædt og saa sen. Og so han a t kl sig p a a igf Nu hørte j Vagten paa Portei forlange aJ ve lukket pas

■p«,

Kronprinselige , , „ 3 — de to For­ j ¡rgade — som ^ lied for a t give 'Plads for Ny Gaarden Nr. 22 var ligele­ des oprindelig en Adelsgaard og tilhørte ved Midten af Aar- hundredet den smidige Otto Krag, Medlem af Rigens Raad og Herre til Egeskov og Voldbjerg, der besad den i Sameje med sin Frænde Christian Gjøe. Otto Krag var en fuldblods Repræsentant for den gamle Danske Adel. Det var ham, der under For­ handlingerne angaaendeFor­ fatningsforan­

E fter Mil

hørte

Lesser og talt ud ad due og

indre, var en

og ukræi^ire

„Vi vil i ra ab te Solda­ terne. „Her er o verfaldet en M inister“. „Her ligger en Minister Lig,“ Lesser og lu k ­ kede Vinduet. Men i det samme Vagten

Parti af Østergade kort før Nedrivningen af „Ef t e r s l æ g te n “s Ejendom.

dringeni 1660 medHarmeudkastede det Spørgsmaal, om der da h erefter ikke skulde være Forskel paaen Herremand og paa en Bonde. Og han var den, der længst søgte at værne den saa- vel mod Kongehusets Planer som mod de upriviligerede Stæ n­ ders Angreb. Den 9. Oktober 1660 mødte han, — Adelens Repræsentant — paa sin Vandring op til Kongen, paa Slotsbroen Hovedmanden for det andet Parti. Borgmesteren Hans Nansen. Og i sin Iver for at stække Vingerne paa Borgerskabet, der med et var ble­ ven saa kolhøgen, pegede han truende paa B laataarn og spurgte Borgmesteren om han ikkevidste, at der var Fængsel til i Landet for Oprørere ogUrostiftere. Men HansNansen blev ham ikke Svar skyldig, men spurgte, om han vidste, at der i Frue Kirketaarn hang en Stormklokke, der i et Nu vilde kunne kalde Københavns Borgere under Vaaben. E fter Otto Krag ejedes Gaarden af Fru Annike Rosenkrantz og Hundrede Aar senere af Justitsraad, Toldinspektør Hornemann, hvis Søn Christian Horneman, den bekendte Miniaturemaler, blev født her 1765. Den rige Købmand Agier købte senere Gaarden der i 1802 beboedes af bl. a. Admiralinde Kaas og af den berømte Madame Mangor, Kogebogens udødelige Forfatterinde, der var gift med Grosserer Mangor. 1816 ejedes den af Silke- og Klæde­ kræmmer Knud Lund, hos hvem Stadsbygmester Malling boede til Leje. Nr. 24 var som de foregaaende en Adelsgaard, men tilhørte al­ lerede 1661 en borgerlig Mand, den velstaaende Købmand Her­ man Isenberg. 1668 var Poul Klingenberg, Danmarks første Gene­ ral-Postmester og Stifteren af den første danske Tontine dens

raabte, a t den vilde ind, kom Suhm ned i Stuen. „Hvor skal jeg dog gaa h e n ? “ spurgte han sin Broder, der var Kaptajn i Garden, og som lige var kommen til. Men Pigen viste ham ud i Baggaar- den og saa ham gaa ind i Vaskerhuset og saa ham aldrig senere. Ti Kaptajnen havde fortalt ham, at der alt var givet Ordre i Byportene til at anholde Kammerraad Suhm, naar han m aatte for­ søge at slippe ud. Og da vi ved, at han samme N at slap bort til Vands, ligger det næ r a t antage, at han er sprunget ud ad et Vindue i Vaskehuset til Pistolstræde eller Peder Madsensgang og hos en Skipper her i Nærheden har skiftet Tøj og faaet lejet en Baad. Kort sagt: Borte var han og kunde forsaavidt tage sig Døds­ dommen let, som Højesteret afsagde over ham et Aarstid senere. Trods August H ’s Forbøn vilde Frederik IV ikke benaade ham, saa h an m aa tte stadig opholde sig i Udlandet og døde roligt i sin Seng 1722. Den afgangne Resident, der var gift med en D atter af Profes­ sor Marcus Meibom, blev med stor Højtidelighed begravet i Ros­ kilde Domkirke den 8de November 1708. P aa Kisten blev sat en ikke altfor beskeden, alenlang latinsk Indskrift. Alle, som hørte om Suhms nedrige Handling, beklagede hans Enke og hans gamle Fader. Og Frederik IV ’s milde H jæ rte blev saa bevæget, at han naadigst udlod sig for sine Ministre og sagde: „Er der noget, hvormed vi kunde soulagere den gamle Mand i hans store Bedrø­ velse?“ og fik det praktiske Svar: Deres Majestæts Naade kunde meget soulagere ham, om hans værdige Søn m aatte allernaadigst med Succession ham adjungeres i R ektoratet (i Roskilde). Hvil­ k e t saaledes skete. Men over den saa hastig bortrykkede Resi­ dent blev der fo rfattet et Æ resdigt med Titel: