S_FørOgNu_1917

vilde Lesser tillade. — Men nu kom K amm erraad Suhm til. „Hvad har I her at gø re?“ spurgte han, „og hvad er det for mange F o lk ? “ Da svarede Hr. Schade overmodig „med latterlig Mine“, d. v. s. smilende: „Jeg har flere end de! Men hvem er 1?“ Hvorpaa Mr. Suhm ved en h u rtig Manøvre fik to af Schades T jenere sat udenfor og kaldte i det samme flere af Moreaus Folk ind. Derefter tog han til Orde: „Jeg er en Ven af Huset og af den sal. Herre. Og lader nu den døde Mand i Ro, eller I skal med Prygl blive udført paa P o rte n “. D erpaa tr a k Suhm

og Carolus svarede, som sandt v ar, a t Gehejmeraad Piessens Tjener, Lesser, havde forseglet dem. Han spurgte da videre, hvad Lesser havde med Envoyeens Breve at bestille. Om han (Carolus) ikke vidste, „at jeg (Slag i Bordet) som polsk Minister er her. Hvorfor lod I mig ikke vide, at den salig Herre var dod? Jeg skal gøre Eder en Proces d e ra f“. Men Carolus var ikke ta b t bag af en Vogn. Han vidste ikke af andre polske Ministre at sige end salig Herren; havde vel hørt, at Residenten Schade for nogle Uger siden havde h a ft sin Afskeds-Avdiens paa Slottet, og formente derfor, a t han m aatto være forlængst rejst af Landet. Men nu skulde han skikke Bud efter Mr. Lesser. Chaisen m aa tte saa.

og Schade deres Kaar- der. Den sidstes Vidner kunde ikke sige noget om, hvorledes det gik til mellem de to H e r­ rer, men deri stemm e­ de alle V idner overens, a t ingen andre blottede Kaarderne. Ti S tuden­ ten, der vilde blande sig i Striden, blev gre­ ben af Baadsmandens b arkede Næver og blev holdt fast som i en Skruestik. Tjeneren, som var inde i Stuen, følte en H aan d i N a k ­ ken paa sig og blev tr y k k e t saadan ned, at hans Ansigt blev holdt t æ t mod Gulvet. Suhms T jenere kunde ikke nægte, a t de havde set deres Herre slaa Scha­ de oven i Hovedet og stikke efter ham med Kaarden, men først da Schade ra abte: „Hola, Hola, jeg vil ud!“ sprængte hans Folk udenfor Døren og sty r­ tede ind. „Da vi indkom, stod vor sal. Herre i Stuedø­ ren, hvor Liget stod, og en T jener i en lys Kjol med b laa Opslag, som sagdes at være Suhms Tjener, havde hannem om Livet. Som vi saa ham saaledes antastet, fik vi hannem ud, og da vi udgik af Porten, blev jeg vaer, a t min sal. Herre havde hverken Kaarde eller Hat, hvorfor jeg sendte K amm ertjeneren ind for at hente dem, men da h an kom ud igen, havde h an ingen af Delene.

a tte r af Sted. Men Ca­ rolus gav Hans Vil­ helm Ordre til at gaa den i Møde og sætte Lesser ind i S itu ati­ onen. Han mødte den hjemvendende Vogn ved det norske Post­ hus og b eretted e ham om Schades Optræden, saa Lesser var forbe­ redt, da han naaede Huset. Imidlertid var Scha­ de og hans Broder gaa- et ru n d t i Huset og var komne ind i et Værelse, hvor Pigen, Maren Andorsdatter, sad og udleverede T je ­ neren noget Sølvtøj, „hun havde h a ft i Ant- w o rt“. Til hende siger saa Schade: Hvor er det Skrin b rag t hen, som er kommet ud i Aften? Og hvem var den Karl der havde nogle Breve med i sin Lomme h e r fr a ? “ „I vil nok søge mig noget u d !“ sagde Pigen. Nu rykkede Theolo- gen sin diplomatiske Broder til Undsætning. Han slog paa Følelsens Strænge. „Om I nu havde en Kæreste, lille Pige, og havde nogle Breve fra hannem, og I saa døde, da saa 1 vist ikke ger­ ne, a t de kom i frem ­ mede Hæ nder“. „Det var ikke stort angelegen!“ svarede Maren Andersdatter. „Dog saa’ jog det ikke ret g erne“.

Ejendommen Østergade Nr. 36, rn af de smukkeste gamle Bygninger i Byen, hvori der i over 100 Aar liar været Bageri, tilhørte i 1661 Guldsmed Albert Cortsen, 1668 Kobbersmed Henricli Elim, 1749 Major N icolai Stiirup, 1757 Christian Bangerup, 1792 Sadelmager Jacob Gottfred Bandelo og endelig i 1802 Eranskbager J. A. Marscliall. Se­ nere bar Bagermestrene Johan Albrecht og August Beste ejet den, nu tilhører Ejendommen Grosserer Carl og Bundtmager L. E. Schottlander.

„Videre spurgte saa Schade,“ fortsæ tter Pigen, „om jeg ikke vidste, a t han var en fremmed Minister og havde faae t sin Av- diens (o: kom til Hove). Svarede jeg mig, det vidste jeg ikke. Saa sagde jeg, at jeg vilde ønske, a t den sal. Herre nu kunde se op.“ Hvortil Mr. Schade gav det Svar — der kunde synes at aabenbare, a t Diplomatiet ikke var hans egenlige Fag — „kunde han det, saa kom jeg ikke h e r“ . Nu var Chaisen kommet tilbage med Mr. Lesser, og de samme Sporgsmaal om, hvad han havde med Envoyeens Papirer at gøre, og hvem der havde givet ham Ordre, fulgte nu med det samme Svar, at Piessen havde beordret det. „Jeg er saa god Minister som Piessen!“ raab te Schade og bed i Neglen og slog i Bordet. Men da han saa, at hans P rotester ikke nyttede, sendte han Bud efter sit Voks og sit Signet. Ti han vilde sæ tte sit Segl ved Siden af de andres. Dog heller ikke dette

Der vi nu kom paa Gaden, bad min sal. Herre K ammertjeneren h ente Vagten, og mens han var borte, sagde han til mig: Peder, lad mig hælde mig op til eder, ti jeg er saa ganske igjennem- slaget paa al min Krop. Hvorpaa jeg sagde: Vil Herren ikke komme hjem? Men han vilde bie til Vagten kom. Da den nu kom, bad min salig Herre dem gribe hvem de kunde faa fa t paa, ti de havde overfaldet en Minister. Vagten blev staaende uden­ for Moreaus Hus, og derpaa gik vi hjem, jeg foran med L a n te r­ nen, og den sal. Herres Broder fulgte hannem under Armen, saa det var med stor Nød, a t den sal. Herre kunde vinde h jem .“ P a a Vejen hjem klagede Schade sig stæ rk t over Smerter i Ma­ ven, og da han var blevet afklædt og kommet i Seng, bad han sin Broder se paa hans Underliv, og da han gjorde det, saa han, a t Residenten var stu kk et i den højre Side af Maven. Residen­ ten spurgte da, om han kunde fornemme, om Tarm ene var ude

226