S_FørOgNu_1917

a t flytte den ganske sagte ud. D ette blev vel ikke ført til Pro- tocols, men dog glemte ingen det. Nogle Uger efter at h an var bleven h e n rette t, fandt Prinds Friderichs Oberhofmesterinde — nemlig den unge Dames Moder ■—■ for godt a t spadsere i Charlot- tenborgs Hauge med ham, og Frøkenen var med. Denne Spadsere Gang behagede Hovmesterinden nole saa meget, a t hun ønskede sig en en Koppe The. Min F ader tilbød hende a t lade den et blev im o d tag et med Taksigelse, og Jom fru tredie Person — „maatte, saa skienke den. Jeg p at lade Derpaa

Ejer. Han var en k arak teristisk Skikkelse for det nye Borgerskab, der nu med Albuer og Næver arbejdede sig frem til Fadet, d yg ­ tig, paagaaende og ikke alt for nøjeregnende med Midlerne. Som Reorganisator af det Danske Postvæsen nævnes han med Aner­ kendelse; h an anvendtes ogsaa som Diplomat og fik for sine for­ skellige F o rtjenester Lov til at sæ tte et v o n foran sit Navn. Om Poul Klingenberg ved vi i øvrigt fra Mandtalslisterne, at han, hvad der var at, vpnte af hans Forbino'iiavde vel hørfc> at Residenten Schade for nogle Uger tre Lakajer, haft sin Afskeds-Avdiens paa Slottet, og formente Det e n d t e a m aa tte være forlængst rejst af Landet. Men nu b rag te store kke Bud sterne af sin !r-

og Schade ' " ne Lcyli|?- der. Den sit? det været ran de i k k e n d i" h ed- da , -nanden kun om, hvorlec til mellem [ ebllkke ° s n lig for før- rer, men de j in dste Gang. de alle vidn ® , . i ikke være a t ingen and _ n for Dem, Kaarderne. j -ofte maae ten, der vir • • cu -j t Vidne til sig i Striden ben af Baaen BegiM‘ barked e Næ\e k holdt fast ial 6 m u e‘ Skruestik. Br 411 Sam - Dem

a f s ta a P o s tv æ ^ te s a a Christian V’s ^ en * a ' Søn Christian (ns ^ B- løve, hvis Eft a t ?aa mere, Grever? sæL e Danneskjold .gSituati- et P a r HundrdR e den har været nær ^ ° " n te t til P o stvæ ^ Post- Som et P l a s t ^ ham de Saar, der træden, haand en blev t f°rhe- liam, udnævntenaaede til E tatsraad, — . ke t vilde sige a &cha- ligt mere i 1 6 8 ? a a " en fa ttig M'anchh"en> Gaarden H ø jrii^ a^ e r> Mors, som til'e ^ j e “ hans Søn af sa0^v^0j> Navn. * Ant- Ved Midten a? s'ger i vore Dage — ie^ e ndte dog sit Li i

som var in følte en een paa try k k e t hans Ansigt

hængte ilde for Dristig- allene

t æ t mod Gulvet\n deril- T jenere kunde Limed nægte, a t de h a O ’ dei deres Herre slaa\baA de For- Da iinesterinden de oven i stikke ejLovo.

følgende Aarhuna01’ er ejedes Nr. 24 af hen, Feltm arskal Michael Numsen. Porten h ar saaledes væ ret bevogtet af to Skildvagter, hvilket m aa antages a t have p yn tet p aa hele Gaden. Man fortalte a t Feltm arskallens Frue efter den højtelskede

Kaarder> Q^mied i denne Post, ndigt det var at statuere Exempel, siden man kunde befrygte, at saadan t et formasteligt MenneskesFortvivlelse kundeb ragt ham m eget vidt, dersom K on­ gen havde opdaget ham under Sengen, n a ar h an havde væ ret

Dronning Louises Død i 1751 havde væ ret meget geskæftig med at henlede den højtbedrø- vede kongelige Enkemands Op­ mærksomhed paa hendes ældste Datter. Hun skal ogsaa, som den v elunderrettede Charlotte Dorothea Biehl fortæller, være kommen saa vidt, at Frederik V indlod sig i T rac ta ter med hende desangaaende, „men han fan d t hendes Fordringer saa umaade- lige, a t han straks afbrød For­ handlingerne, som man sagde, til største Græmmelse for F røke­ nen.“ Jomfru Biehl fortæller videre, a t den yngre Søster om trent 4 Aar senere foretrak at negotiere

allene, faldt mine Øyne m ach i­ nalem ent hen p a a Frøken N um ­ sen, der sad lige for mig men om de enten sagde mere end jeg selv vidste, eller om det blot var den indvortes Overbeviisning, der giorde hendes Ansigt og Bryst meere end blod rødt, det ved jeg ikke, men hendes Forvirring var overmaade stor. Jeg tog straks Øjnene til mig igien og sagde til mig selv: U skatteerlige Samvit­ tigheds Fred og Roe, hvad har Verden at give, der i mindste Maade kunde veye op imod dit store T ab.“ I 1775 ejedes Gaarden af Kammerherre Råben, der havde været Kamm erju n ker hos Caro-

Illums nye Forretningsbygning, fuldført i 1917.

paa egen Haand, i Stedet for at tage sin kære Mama med paa Raad. „Hun betingede sig enten sine V ilkaar selv eller overgav sig p aa Naade og Unaade, men efter nogle Ugers Forløb var a l­ tin g ude (d. v. s. bekendt). Denne Handel blev forraadt ved en dristig Tyv. som var Dreng enten i Sølv Kammeret eller hos Kammer-Lakaien, som jeg ikke ret erindrer. Han havde den Formastelse, at snige sig om A fte­ nen ind i Kongens Sove-Gemak, ligge hele N atten under Kongens Seng, og om Formiddagen, naar alle var ude, da at randsage alle Ting for at gøre Bytte. Han blev greben, og endskønt Retten ikke vilde vide andet, end hvad han havde stjaalet, flikkede han dog ind i sin Fortælling, at han aldrig havde udstaaet større Angst, end en Nat, da Frk. Numsen hatfde ligget hos Kongen og af V an­ vare havde stødt sin ene Sko saa langt ind, at hun nødven­ dig m aa tte være blevet ham vaer, dersom h an ikke havde vovet

line Mathilde og senere var bleven Hofmarskal hos Arveprinsen. Halvhundrede Aar senere flyttede det i 1825 stiftede Læsesel­ skab „A theneum “ ind paa 1. Sal. Nr. 26 tilhørte 1536 den E rhard Stercke Trompeter, som er om­ ta lt foran, og hvis Baghuse stra k te sig hen til Peder Madsensgang. 1661 ejedes den af Melchior Kock, men beboedes af Henrik Dyre „Lollandspost“. Denne Mands Forbindelse med Postvæsenet, gjorde han frugtbringende p aa anden Maade, idet han drev Gæstgiveri i Stedet, hvor han boede. D et hed „Prinsen af D a nm ark “ og kendetegnedes som Gæstegaard ved et udhængende Skilt med Kongelig Krone, Snirkler og Sving — a lt forgylt — og med Nav­ net „Prinsen af D a nm ark “. I Slutningen af det 18. Aarhundrede ejedes Gaarden a f Agent J. J. Frølich, der var gift med en D atter af den ældre Kunstkam - m erforvalter — eller som vi nu vilde sige Museumsinspektør