S_FørOgNu_1917

i

i

Kultu r paa Tobakkens Omraade. Men man mindes med et Suk gamle Dages nøj­ somme Glæder, n a ar man hører alderstegne Folk tale om den Opsigt, det v ak te i Byen, at den nye Cigar-Butik i Kælderen Østergade Nr. 2 var in d­ re tte t paa en saa mæ r­ kelig Maade, a t en Klok­ ke ringede „af sig selv“, naar en ny Kunde traad- te ind ad Døren. Ikke n a ar Døren gik, ti det var gammelkendt, men n aar den nyankomm en­ de satte Foden paa T rin ­ b r æ tte t inden for Døren. Og den Indretning m aa tte man se og prøve, selv om man egentlig ikke havde h a ft i Sinde at købe nogen Cigar. P a a den Grund, som indtages af Nr. 4 laa til i Begyndelsen af GOerne e t typisk Københavns Hus. — paa to Stokværk med en Gavlspids hvori 3 F ag V induer paa Mid­ ten. Denne Grund med Nr. 6 og 8 udgjorde den gamle foran om talte H jørnegaard til Kongens Nytorv, hvor Hak Hol- gersen Ulfstand og se­ nere Joachim Gersdorff boede. Nu var det, som sagt forbi med Fornem ­ heden, efter at Hoved­ bygningen var bleven lag t ud mod Kongens Nytorv. I 1689 var det re n t ud sagt en U rte ­ kræmmer af det borger­ lige Navn S ø r e n P e ­ d e r s e n , som boede her. Saa det var altid nogen Opgang, da i det følgende Aarhundrede S u z a n n e de Præ sten ved den franske T o u r , som døde af Pest

Hak Ilolgersen Ulftands store Grund. Stedet be- boedes 1757 af Hof-Blik­ kenslager Urban Berg og endnu i 1802 dreves sam ­ me Slags Forretning i Stedet af Joh. Daniel Schmidt, der var Kap- tain i Borgervæbningen og hos hvem man fin­ der „Hof-Dansemester“ og Danselærer ved det kgl. Theater, Pariseren P. L a u r e n t som Loge­ rende paa Salen. Hans musikalske og som D an­ ser beundrede Søn af samm e-N avn blev født i 1759 i Stedet. Fonnesbechs Tehandel - hvor Københavnerne i flere Slægtled har købt deres Te ligesom de kun kunde tæ nke sig at faa deres Kaffe hos Gamel paa den anden Side Ga­ den, — har i mange Aar været til Huse i Nr. 10, der ejes af Firmaet. Numrene 12—1G var oprindelig en stor Grund, paa hvilken stod en Adelsgaard og to Leje­ huse, der 1GG1 og tid ­ ligere tilhørte Fru Re- gitse Grubbe, Hnke efter den 1645 hensovede Kon­ gesøn Hans Ulrik Gyl­ denløve, hvis kraftige Ansigtsfarve tre Aar i Forvejen havde bragt de spanske Damer til at tro, at lian havde malet sit Ansigt, som Kvinderne plejer at gøre i Spanien, „ti hans Hud glinsede og var ligesom spændt med Blod“. Det skyldes dog ikke, som hans Lasge op­ lyser os om, nogen Slags

Ejendommen Østergade 32 nedreves i 1897 for at give Plads til Udvidelsen af Kristenbernikovstræde til Gade. — Strædet var opkaldt efter C h r is t ia n B a r n e k o w (se Teksten), som ejede Nr. 28 og 30 og hele Husrækken op igennem den østlige Side af Strædet indtil Grønnegade. Bygningen, som nedreves i 1897, var efter Christian Ys Navnetræk over Porten at dømme bygget i Midten af det 18de Aarliundrede; den kaldtes V ild m a n d e n , hvortil en Figur paa en Stentavle over Porten hentydede. Endnu i Aaret 1800 var her et Herberge, hvor inden- og udenlandske Herskaber søgte Logis, og fra 1002 var Ejendom­ men et af de Steder i Byen, hvor de reglementerede Portechaiser var at faa til Leje tilligem ed Por­ tører. I Ejendommen boede 1775 den bekendte Hofdansemester Laurent. I 1802 tilhørte Ejendommen Grosserer Bindseil og i 1808 flyttede „Adresseavisen“s Kontor ned i Gaarden og blev der indtil dét i 1842 flyttede til Vimmelskaftet Nr. 43. I 181G havde det dramatiske Selskab „Thalia“ sit Lokale her; Bygningen kaldtes da „Thalia“. I Stueetagen boede forinden Nedrivningen Bankierfirmaet B. Frænkel & Co., hvis Prokurist Natlialius Frænkel var en bekendt Figur i Hoved­ stadens Fysiognom i; man kaldte ham slet men virkede ved sit Udseende og ret „Nalle“, ban var en fortrseffeligMand, som en ret original Figur.

Maling, men „et uordent­ lig Levned med Drikken og megen Spisen, saa lian fast ikke kunde blive m æ t“, i hvilken Anledning han ogsaa fik et lille Slagtilfælde under en T yre ­ fægtning i Madrid og siden døde af Vattersot paa Kronborg. Hans Ulrik har neppe haft det ra rt med Fru Regitse, der efter nedenstaaende a t dømme ikke har været nogen særlig elskelig Kvinde. Hendes Ejendom og iboende Gaard paa Øster­ gade laa i 1669 mellem Niels Rosenkrantz’s og Axel Sehesteds, nuv. Nr. 18, der i dette Aar be- boedes af hans Enke, Fru Øllegaard Tliott. Hun synes at have solgt Gaarden til Lars Ulfeldts Enke, Else Parsberg, der selv boede i Stedet, men havde lejet en Del af Gaarden ud til sin Broder Grev Christopher Parsberg. Dennes Hustru havde samme Navn som Fru Regitse Grubbes Naboerske paa den anden Side, og hed Fru Birgitte Skeel. Grevinde Parsberg havde i sin Tjeneste som Selskabsdame den 17aarige Agnete Budde, som ogsaa var af Adel. Og saa havde hun den Ne­ derdrægtighed at være Grevinde, hvad hendes Nabo, Fru Regitse Grubbe ikke var, men til Gen­ gæld havde hun rigtignok været gift med en Kongesøn. Et Vindue, som i et af Grevindens Værelser

l a T o u r , Enke efter Kirke D a v i d d e l a 1711, flyttede ind i

Stedet. Hun drev vistnok en Modehandel, der gik over til hendes D atter og senere til en Lands­ mand J e a n P a r n o t . Omkring 1812 var der en meget søgt Kafé el­ ler som det dengang hed Kaffehus, nemlig Clau- sens Kaffehus i Ejendommen. Vore Bedstemodre købte deres Silkebaand i Butikken ved Siden af hos P u 11 i c h . Nr. 6, 8 og 10 er ligeledes udstykkede af den store H jørnegrund og lignede ved Aar 1800 ganske det nys om talte Hus Nr. 4 og Nr. G, som ved den Tid ejedes af den bekendte Urmager U r b a n - J ø r ­ g e n s e n . Det blev købt 1864 af A. M. Hirsch- sprungs Sønner Bernhard og Heinrich H., der lod Huset ombygge og i 1870 flyttede Cigarforret­ ningen hertil. Nr. 8 ejedes 1757 af Hof-Instrumentmager Mag­ nus Christensen. Her fandtes omkring 1800 Feyr- sclious Strømpehandel, senere Schibbilds Silke- og K lædekram forretning, Ferslews l i t o g r a f i s k e E ta ­ blissement og endnu senere Hofjuvelerer C h r i s t e ­ s e ns Udsalg. Med Nr. 10 har vi na ae t den sidste Parcel af

Nathalius Frænkel.

219