S_FørOgNu_1917

Summer, gik i B ankierernes Lommer. I det m indste hed det alm in­ deligt, at de blev rige Folk. Og e fter den Maade Spillet var in d ­ rettet, var nok næsten alle Chancerne til Fordel for dem. Og der fa ttedes da heller ikke de tragiske Følger, der h a r givet u d e n ­ landske Spillebanker en sørgelig Navnkundighed. Ikke faa unge Mennesker bortspillede ikke blot alt, hvad de ejede, men ogsaa ofte betroede Penge, og der var ikke faa, der for a t tilfredsstille deres Spillelidenskab gjorde sig til Tyve og m a a tte lide Straf. Knirsch’s Keglebane er Skyld i m an g t et forspilt Liv, og Selv­ mord hører ogsaa med til dens Historie. E et sa ad ant v a k te særlig Opsigt. Det var en ung Mand af god Familie, som havde hævet sin Moders Enkepension. De Penge som hun og hans to Søstre skulde leve af i længere Tid, spillede han bort en Aften i Løbet af et P a r Timer, og af Fortvivlelse sprang han i Søen.“ Det var dette Selvmord, der endelig bragte Politiet til at skride

bagved, Resterne af Niels Rosenkrantz’s berøm te botaniske Have, var der Lysthuse og Promenade for Hotellets Gæster. Og a tte r her, paa Grunden mellem det smilende Kongetorv og den mørke stinkende Peder Madsensgangs Baghuse træ ffer vi denne nære F or­ bindelse mellem det lyse og glade og det mørke, lyssky Køben­ havn, som vi kender f. Eks. fra Kongens Haves A fgrænsning af Baghusene til Adelgade, og med hele den Vekselvirkning mellem de to Modsætninger, som Carl Bagger i „Min Broders Levned“ h ar malet med saa bred en Pensel. I Haven var der en Keglebane, hvilket var en nødvendig For­ lystelse i en københavnsk Have paa de Tider. Nu m aa man gaa helt ud paa Frederiksberg for at finde en Keglebane i det Grønne, dengang havde man den inde paa selve Kongens Nytorv. Den blev besøgt af saakaldte bedre Folk, men L idenskaberne var de samme som p a a de ringere Steder. Der var altid Tilskuere, som

ind. Ti til Bladenes stadige Klager over d e tte Hasardspil, der under det gemytlige Navn af „et Slag Keg­ le r“ blev drevet paa Knirsch’s Keglebane, tog gammeldags Auto­ rite te r naturligvis ikke Hensyn. Ogsaa i Hotellets Ho­ vedbygning ud mod Kongetorvet kunde der foregaa sensationelle Optrin. Og den samme Sal, som omkring 1840 genlød af Lumbyes O r­ kesters glade Musik, kunde undertiden en tidlig Morgenstund væ ­ re Skuepladsen for en Duel p a a blanke Vaa- ben mellem to unge Kamphaner, der mødte hinanden p a a „Ærens M a rk “. I Kælderen i Hotel­ lets smalle Gavl mod Østergade (Nr. 2) e ta b ­ leredes en af de For­ retninger, hvis Navn for Danske, ja for a n ­ dre Skandinaver og Ud­ lændinge med, er uad- skilleli gt forbundet med Østergade, nemlig A. M. Hirschsprungs Cigarfa­ brik, grundlagt 1826; dets Udsalg flyttedes hertil i 1840erne. Der er næppe Tvivl, om at Cigarudsalget i Kælderen p a a Hotel

fulgte Spillet, „holdt p a a “ Spillerne, vædde­ de og vandt og tabte. Medens ingen længer mindes Navnet „Knir­ sch’s Hotel“ som d ’Ang­ leterre hed efter sin Ejer omkring 1830 — vil „Knirsch’s Kegle­ b a n e “ derimod endnu mindes som et Sted, pæne Folk ikke turde kende. „Keglebanen var m eget prim itiv“, fortæller en Mand, der h ar set den, „den var af Træ, krum og skæv, og der hørte stor Fæ r­ dighed til at spille paa den med Held. Det var nok ogsaa derfor den valgtes til Hasardspil, fordi man var sikker paa, a,t kun den m e­ get øvede Spiller k u n ­ de in d rette sit Spil d erefter med fornøden Haandfærdighed. Alt var arran geret efter det almindelige Hasardspils Regler. Der holdtes formelig Bank. I Regelen var det to bestem te Personer, en Herredsfuldmægtig fra Amager Birk og en k en d t Partikulier, der optraadte som Bankiers, og som antoges at væ­ re Medlemmer af et hemmeligt Konsortium. Keglespillerne *var en­ kelte for deres Dygtig­

Haveanlæget og Havehuset i Ejendommen Østergade Nr. 26

d'Angleterre har v ak t lige saa stor moralsk Betænkelighed hos gamle alvorlige Folk som Knirsch’s Keglebane i Haven bagved eller B illardet i Stuen — om der ellers har væ ret noget. — Ti Keglespil, Billard og Tobak var for alle rettroende Folk af det Onde. Det var nu Datidens Cigarer i V irkeligheden som oftest, inden Hirschsprung begyndte sin Virksomhed. Det er betegnende at vore første T obaksfabrikker med Udsalg blev anlagt i Vester­ gade, den Gade der endnu af alle Københavns Gader mest bæ rer P ræ ­ get af den Færdsel der oprindelig prægede den. Det var den Gade, der først aabnede sig for Landbefolkningen, n a ar den gennem gamle Vesterport kom ind i Byen. Og den Tobak, der bl. a. blev eftersøgt af L andbrugerne og derfor rigeligst udkrammedes i Ve­ stergade, var sikkert k raftig Tobak, men næppe den fineste. N av­ n e t paa de første Cigarer, der falbødes i København, „R adekop­ p e r“ bruges endnu som en Betegnelse for en frygtelig Kvalme­ pind. Det var omkring 1800, Cigarerne i det hele ta g e t viste sig i København. Og Hirschsprungs Udsalg paa Østergade bør sik­ k e rt tages som et Vidnesbyrd om, a t der er skabt en højere 218

hed i Faget kendte Folk, deriblandt en kgl. Skuespiller og Sanger, og der mumledes om, a t de stod i Ledtog med Bankieren. Der var ogsaa i saa Henseende tag e t visse afværgende Forholdsregler. De Spillende m aa tte saaledes ikke vide, hvorledes det forholdt sig med Indsatsen, idet de var forpligtede til at vende Ryggen til, n a ar Pengene blev indsat. Og det var ikke Smaasummer det gjaldt, — u ndertiden løb Ind­ satsen op til Hundreder, ja til Tusinder. Der var Spillere, som en­ ten for ikke at gøre Opsigt eller ogsaa for ikke a t skræmme Bankieren, svøbte Hundreddalersedler ind i en enkelt Rigsdaler­ seddel, og satte Beløbet ind „ fo rdæ kt“. Væddem aalet gjaldt „Ba- tallio n “ — „alle n i“ — eller saa og saa mange Kegler, eller „For- hjø rn et“ alene. Men foruden at spille om Indsats blev der p a re ­ ret, „holdt“, indbyrdes af de mange Tilskuere. Vel var det ældre Folk, som deltog i Hasardspillet, men der var ogsaa mange yngre Mennesker, Handelsbetjente, Kontorister, Embedsmænd og Studerende. Og alle var de grebne af Spillets Dæmon. Det meste af Omsætningen, og det drejede sig ofte om store