S_FørOgNu_1917

„Samme 1078de Aar, d. 4. Martii, blef min Naboerske en Quin- de ved Nafn L u c i a , som tjente Fru Regitze Grubbe. Hun b e ­ skyldtes af Jomfru Agneta Sophia Budde, at hun havde væ ret den, som paa sin Frues Vegne havde o v e rta lt hende til a t for­ giveGrevinden FruBirthe Skeel (o:Grevinde Parsberg f. Skeel), og at Luciahavde b ra g t hendeGiften.

vendte ud mod Fru Regitses Gaard, og som mulig gav Anledning til ikke altid lige velkomne Indblik i hendes Husliv, b ragte Bægeret til a t flyde over. D ette Vindue irriterede Fru Regitse. Der er sandsynligvis g aaet mange Forhandlinger forud om dette Vindues L ukning eller Blænding med Forespørgsler om, hvad saa- dan en bildte sig ind m. m., inden Fru Regitse tog rig tig fat. Men da det skete, blev det ogsaa Alvor. Hun havde væ ret saa

Der var Vidnesbyrd, af hvem Lucia havde købt Giften. Den Quinde var en standhaftig, tro fastT je- norinde. Hun tog imod a lt ondt, h ender p a a ­ lagdes, med allerstør­ ste Taalmodighed og var trøstig i det Mørke Fængsel. Havde tv e n ­ de Mandspersoner til K amm erater udi Fængs­ let, som b aade skreg, sukkede og græd. F ra Grevinden som skulde spise hende (d. v. s. be­ spise hende) blev h en­ der sendt Kød, som krøb fuld af Maddiker, og m uldent (d. e. mug­ gent) Brød. Jeg for­ barmede mig over h e n ­ de, — ikke for h en ­ des Frues Skyld, ti hun havde in te t godt for­ skyldt af mig og ilde belønnet forrige Tiders Velgerninger, men af Medlidenhed, — send­ te hende derfor Mad og D rikke og Penge at formilde Gert (d. e. Fangevogteren) med, som var hender for haard. Hun blev pint, men vilde dog ikke bekende det mindste af det, hun beskyldtes for, og forsvarede al­ tid sin Frue. Hun blev saa siddendes h e n “. Først 20. August 1078 fald t Højesteretsdom ­ men, efter hvilken Jom ­ fru Budde skulde m i­ ste sit Hoved, Fru Regitze forvises til Bornholm og Pigen Lu­ cia, som havde væ ret u n d e rk astet Tortur, skulde kagstryges (d. e. piskes) og dernæ st for­ vises af Byen ogLandet. At Fru Regitse, der var Hovedpersonen og Anstifteren, slap med Forvisning, kunde hun ta k k e sin adelige Byrd for. Jom fru Budde k u n ­ de ogsaa være glad for sit Adelsskab, idet hun af Hensyn hertil, fik Lov til at sidde p aa en

heldig eller saa d u rk ­ dreven at skaffe sig en Forbundsfælle i F je n ­ dens egen Lejr, nemlig den purunge, sagtens fattige og maasko d e r­ for ikke synderlig esti­ merede Agnete Budde, der beklagede sig over sin Grevindes Haard- hed. At Grevinde Pars- berg ikke var nogen elskværdig Dame, ved vi fra anden Side, nem ­ lig fra hendes Pige L u­ cie Henriksdatter, om hvem mere nedenfor. Krigen begyndte med at Grevinde Parsberg og - hendes Husfæller, de to ovennævnte Da­ mer, en Tid i V interen 1G74 følte sig ilde til pas med Opkastninger og med Smærter. Og saasom tilk aldte kloge Mænd mente, at samme Virkning kunde tæn k es at have samme Aarsag, tog de sig for at u n ­ dersøge noget nærmere, hvorfra disse Sygdoms­ tilfælde stammede og kom snart til det R e­ sultat, at de m aa tte hidrøre fra „R otte­ k r u d t“, Arsenik, som de fandt tydelige Spor af paa Smørrebrød, Øllebrød og Medica- menter, som samme D a­ m er havde nydt. Ja, ved fortsat Undersø­ gelse blev det endog lagt for Dagen, at man to Gange havde forsøgt a t forgive Grevinde Parsberg med m e r c u - r i u m s u b l i m a t u m . Den skyldige blev snart funden. Det var ingen anden end Jom­ fru Budde. Hun tilstod snart, men skod sig ind u n ­ der, at det var deres Naboerske, Fru Regitse Grubbe, der dels ved sin Kvinde Lucie Hen­ riksdatter, og dels ved

A. C. Bangs Pelsvaremagasin, Østergade 25, grundlagdes i 181G som et ubetydeligt Btmdtm agerværksted og Pelsvaremagasin i den lille Ejendom tidligere Østergade 17 af J. D. Bang, i hvis Tid den udvidcdes en Del. Efter hans Død 18G4 overtoges Forretningen af hans Søn A. C. Bang, som forandrede Firmaets Navn til sit eget, moderniserede og udvidede Etablissem entet, saaledes at den gamle Ejendom ikke længere var stor nok, hvorfor Forret­ ningen flyttede hen i den nyombyggede Ejendom paa Østergade 25. I 1888 overtoges Firm aet af A. C. Bangs Søn, O. Bang.

A. C. Bang.

J. D. Bang.

O. Bang.

den Magt hun paa Troldoms Vis havde vundet over hende — hun havde forgjort hende med tre Æbler, forklarede Jomfru Budde, som hun havde spist, hvilket havde „forhæ rdet hendes H jæ rte “ —- havde bragt hende til a t komme Gift i Grevindens Mad. Giften havde Lucie skaffet til Veje og bragt hende. Og for sit smukke Arbejde skulde hun have udbetalt 500 Rdl. af Fru Regitse Grubbe. I sit „Jammersminde“ omtaler Leenora Christine Lucia Henriks­ datter.

Stol paa et rødt Klæde i Stedet for som en gemen Forbryderske at lægge Hovedet paa Blokken. Det var altid noget, og saaledes skete R etfæ rdigheden Fyldest. Henrettelsen fandt Sted paa Slotspladsen neden for Børsrampen d. G. September. Og det er a t haabe, at Bøddelen var saa meget i Øvelse, at han uden a t slaa fejl, kunde udføre det vanskelige Arbejde i et vandret Hug a t skille Hovedet fra Kroppen. Men naar man staar over for den lille Sten, som endnu ses

220