S_FørOgNu_1917

Om denne Borgens gamle Have mindes vi endnu ved forskel­ lige Navne,som V ingaardsstræde eller det Stræde der senere førte over denDel af Haven, som laa næ rmest det om talte Sejlløb og som længst blev b e n y tte t som Have og V ingaard for Slottet, nemlig lige til Christian IV i 1606 anlagde sin nye Have „Kon­ gens H ave“ uden for den daværende Østervold. Endvidere ved Navne som P ilestræde, Grønnegade, Regnegade, der menes at være en F orkortning af Regnfanggade, Springgade, hvor B yty ­ rene stod opstaldet, og Avlsgaarden. Et andet Minde om Slottets eller Borgens oprindelige Have havde man i de Haver, der endnu for et P a r Menneskealdre siden fandtes bag enkelte af Ejendommene paa Østergades nordlige Side. Grundene her var langt større end paa den sydlige Side,

Og endelig Byens livlige, altid til Gavtyvestreger opsatte Un g ­ dom, drukne Folk og ondsindede Folk og en Mængde lurvede og bidske, herreløse Hunde, som laa i Baghold i Bjærghulerne. Man forstaar, at Fortechaiser eller Køretøjer var en Nødvendig­ hed. De første var a t faa til Leje for en billig Fenge; men kun nogenlunde velhavende Folk kunde tillade sig at holde Heste og Vogn. Og først i 1828 begynder man a t kunne leje Køretøjer, Drosker, pr. Tur, og vi m aa helt ned til 1840, inden man for nogle faa Skilling kunde køre „Strøget“ igennem i en Omnibus — men saa ogsaa vel a t mærke en Omnibus med en T rompet b læ ­ sende Konduktør! Det var først efter at den gamle m iddelalderlige Brolægning med Rygstene m idt ad Gaden i 1771 var bleven afløst af den

hvor Nikolai Kirlcegaard en Tid gik lige op til Gaden og hvor den Vej der senere kom til at hedde Lille Kon­ gensgade blev ført igennem, saa Gaar- dene her kun fik begrænset Plads. Omkring Aar 1400 h ar Østergade kun væ ret til som en kort Fæ rd ­ selsvej fra Am agertorvet Øster efter, ud i det grønne. Kun her synes der at have væ ret større Bygninger som den velbyrdige Mand, Valdem ar At- terdags tro faste H jælper, Rigsdrosten Henning Podebusk’s Gaard paa det nuvæ rende Hjørne af Købmagergade. Men særlig efte r 1416, da Kong Erik havde gjort sig til Herre over Kø­ benhavn og de tidligere Vanskelig­ heder for a t Adelen kunde skaffe sig Ejendomme i Byen, ikke længer var til Stede, købte en Del Adels- mænd sig Gaarde paa Østergades Nordside. Saaledes ejede imod Slu t­ ningen af A arhundredet Poul Lax- mand en Del Grunde og en Gaard mellem Henning Podebusks H jørne­ ejendom og Pilestræde. Ovre p a a den anden Side har Niels Koch en Gaard lige over for Poul L axmands altsaa paa det vestlige, medens den store Gaard, som tilhørte Bisperne i Lund, synes at have ligget p a a det østlige Hjørne af nuvæ rende Adm iralgade; den har sikkert hørt til Gadens statelige Bygninger med sin store k am tak k ede mod Gaden vendende Gavl, der senere blev om ­ bygget og m oderniseret i Renaissance- stil. Den gik først til Grunde i den store Brand 1795. F ra denne Gaard til hen imod Inte- gade og maaske endnu længere, laa Østergade aaben mod St. Nikolai K irkegaard paa Sydsiden, men 1496 havde St. Hans Gildet en stor Gaard Øst for Integade, som senere tilhørte

mere moderne med en nogenlunde jævn e n sartet Stenbro i hele Gadens Bredde og med Flisebelægning paa „T rotto irern e“ — et Navn, som dog aldrig træ ng te igennem, — a t Strøget kunde siges a t egne sig for alm inde­ lig Kørsel. Og det var først e fter at der var indført en vis Grad af R en­ lighed og Sikkerhed paa Byens Gader, at man med Lyst og Behag kunde færdes paa disse. Om trent 200 Aar efter at de døsige T ranlam per havde begyndt med at forsøge at oplyse Østergade, i 1857, tæ ndtes de første Gaslygter i Gaden. Da havde uniformerede, stokbevæb- nede Politibetjen te forlængst afløst den gamle Vagt, der havde sin Op­ rindelse fra Bysvendene, hvis Hoved­ k varter om V interen var den blus­ sende og varmende Fyrkedel foran Raadhuset. Men om N a tte n havde man endnu Vægterne med Kabuds og Morgenstjerne. F ra 1863 var og­ saa d ette en Saga blot, og Køben­ havns stilfuldt uniformerede, b e h an d ­ skede og behjelmede Betjent, tra a d te i Virksomhed. De Fremskridt vi har gjort paa Be­ lysningens, Samfærdslens og den offentlig Sikkerheds Omraade er saa store, at ingen — uden den ganske uvidende og tankeløse — kan ønske sig den saakaldte gode gamle Tid tilbage. Østergade med Egnen om St. N ikolai imod Syd og om Pilestræde mod Nord. Østergade er ikke som undertiden p a astaaet en af Københavns ældste Gader. 1 den gamle By er det tv æ r t­ imod en af de yngste. P a a den Tid, da de Rosk ilde-Bis­

iIhw

mm M kis?! mm [Jffl 13 ® 0310 mm 0 ® IM hil aie 13i] 13® /itv i S ajE UIM SSKl mm

R g W. MlTCH EUL.?

Østergade 14 før Ombygningen. Ejendommen ejes af det bekendte Strømpefabrikant-Eirma K. & W . M itchell, som indtil Dato har haft sit Udsalg der. I Ejendommen boede 1828 den bekendte Konditor Monigatti.

per endnu var Stadens Herrer, d. v. s. inden E rik af Pommern i 1416 tiltog sig Magten i Byen og gjorde den fra en Bispe- til en Kongeby, har Østergade kun væ ret til i sin vestligste, næ rm est Amagertorv liggende Del. H erfra h ar den gaaet ned til det Vandløb, der oppe bag fra Pustervig har ført ned til „ G a m l e B o d e h a v n “, Øst for Nikolai Kirke, og skaaret den nuværende Østergade paa Strækningen mellem Christen Bernikowgade og Halmstræde. Da d ette Vandlob, vistnok omkring 1350—1400, er kastet til h ar vor Gade som en landlig Vej ført videre mod Øst ud over H u s h a v e n s Grunde. Hus er den gamle nordiske Betegnelse tor Borg eller Slot. Hushaven var saaledes den Have eller den Jord, d e r horte til Borgen foran København, senere Københavns Slot. Denne Jord strakte sig nede fra Sejlløbet, der — ude fra Strømmen mellem nuværende V ingaardsstræde og Dybensgade, hvis Navn netop er et Minde om d ette Sejlløb, — førte hen til Gamle Bodehavn, i en Bue mellem Gotersgade og Pilestræde op til Rosen- gaarden, Betegnelsen p aa det hele Kvarter mellem gamle Nørre­ port for Enden af Nørregade og T rinitatis Kirke.

den berøm te Karel van Mander. Østergade var saaledes, som Byen tog til, vokset udefter i sin egen Forlængelse. Og fra en landlig Vej med dybe Hjulspor blev den efte rh aa n d en til en bymæssig Gade med Rygstene i Midten, Huse — i Reglen lave og uanselige p aa Siderne og „ F o rtaa “ m el­ lem Husrækken og Rendestenen. Men paa Gaderne ophobedes endnu i lange Tider Møddinger og Skarndynger, og Svinene ro­ dede og boltrede sig i landlig Ugenerthed som tilforn. Det kunde gaa noget vel vidt med Ugenertheden, som naar de f. Eks. stor­ mede ind paa Nikolai K irkegaard og rodede Ligene op. Det var ikke blot uhyggeligt, men det var uhyggeligt usundt, og det skete let. Ti i hine Dage, hvor Pest og Farsot hver Øjeblik hjemsøgte Staden og rev Mennesker hort i Massevis, m a a tte Begravelse og Jordefæ rd gaa h u rtig fra Haanden, og Ligene blev p u tte t ned, med ikke mere Dække af Jord over sig end højst nødvendigt. Og det skulde ikke hjælpe paa L uften og paa Sundhedstilstanden i Staden, at de halvt fortæ rede Pestlig i Sm aapartier ved Hjælp af flittige Svinetryner kom for Dagens Lys og Menneskers Næsebor igen.

212