S_FørOgNu_1917

Og man forstaar den gamle Peder Plade, nnar lian som Kirkens overste Tilsynsmand ivrigt søger at indprente Menighederne søm­ meligt Hensyn til de Dødes Hvilested. Kirkegaarden skal ikke være en Gødningsplads for Byens Kvæg; alt Ukrudt bor ryddes; der skal være Græs over alle Grave, men Græsset bør holdes pænt under Leen og slaas saa og saa mange Gange om Aaret. Men det kunde Københavnerne, som holdt baade Svin og Kvæg i deres Gaarde, ikke give den Guds Mand Ret i. Det var da me­ get nemmere og billigereat slippeDyrene ind paaKirkegaarden og lade dem tage for sig af Retterne. Saa slap man for Udgift til Lugning og Høslet. Og skulde der saa

og byggede sig Gaarde — med flere Fløje som paa L andet — med Langsiden til Gaden, ofte med Have eller Gaard foran og lukket med Hegn til Gaden. De Heste af Grundene her, som senere er udstykket i flere Dele, var oprindelig store og naaede med deres Haver helt op til Silkegade, Antoniestræde o. s. v. Og ud til disse Gader og langs de Stier, Smøger eller Gange, som fra Adelgaden, d. e. Ho­ vedgaden, førte ned mellem disse store Grunde, byggede Ejerne smaa Huse eller Boder til Udlejning til Smaakaarsfolk, og saale- des opstod Østergades Tværgader mod Nord. Mod Syd synes den østlige Tværgade allerede ved sit Navn

„Integade“ at proteste­ re mod at regnes for Gade. Og de to vest­ ligere Halmstræde og St. Jørgensgade — nu Nikolai- og Admiral­ gade — har utvivlsomt fra første Færd kun væ ret Gennemgange for Østergades Beboere til Kirken. Nuv. Adm iral­ gade betegnes saaledes i 1660 som Henrik Miillers Kirkestræde, d. e. det Stræde, som den velkendte og rige Rentemester Henrik Müller, der boede lige overfor, havde sin Gang igennem, naar han gik over i St. Ni­ kolai Kirke. Den sydlige Side af Østergade blev — i Modsætning til den nordlige og med Und­ tagelse af enkelte store Gaarde som f. Eks. Nr. 15 — bebygget af jæv­ nere Folk. Da Terrai- net Syd for Østergade under Christian III og Frederik II blev be­ bygget, anviste disse Konger deres Søfolk og Haandværkere Bo­ liger her. Da Christian IV i 1632 anlagde sine Sømandsboder ude i det nye København, fik disse Navnet Nyboder som Modsætning til de gamle Skipperboder in­ de ved St. Nikolai, fra hvilken Bydel de Nye Boder laante deres Ga­ debetegnelser fra Dyre og Blomsterverdenen. Mod Nord, omtrent parallel med Østergade laa „Kongens Boder“ eller „Kongens lange

ogsaa af de rappe Svi- n etryn er bliver rodet et og andet op, som egentlig skulde have h a ft Lov til at ligge lidt længere og vente paa den store Basune, — Herregud, hvad saa? Tiden var ra a og var v ant til at se og høre meget, som vi nu gyser ved blot at tæ n ke os. Det kan i Sammenhæng med Svinene paa Kir- kegaardene i den første Menneskealder efter Reformationen være nok a t fortælle om Graveren p aa den nye K irkegaard uden for Nørreport (om trent mel­ lem St. Andreas-Kirken og Frederiksborggade), om hvem det hedder i en gammel Beretning: Saa var der en Graver derude, som hed Stef­ fen — han var ellers T aarn væ gter i Vor Frue T aarn — hvilken der grov ned udi de Grave, som friske Lig laa udi; saa var forskrevne Stef­ fen uskikkelig og slog L aaget op paa Kisterne og hug en H akke udi de døde Menneskers Kroppe og bad dem staa op udi tusind Knéffles:i:) Navn, og at de nu havde ligget længe nok der. N aar et Menneske kunde gøre sligt, hvad kunde saa ikke Svi­ nene tillade sig? Naturligvis fik Stef­ fen sin Straf, og Svi­ nene eller rettere de der holdt Svin og ikke

Firmaet R. & W. Mitchells Ejendom som den ser ud nu efter Ombygningen.

Boder“ ud mod den Færdselsvej, „det Stræde, som løber til St. Nicolai Kirkegaard“, som senere fik Navnet Kongensgade, og som endelig — da en Store Kongensgade var fremstaaet i det nye København — blev kaldet Lille Kongensgade. Disse Boder fik en Del af Kongens Hofbetjente og Haandværkere anviste til Bopæl. Smaahusene, eller Boderne, paa Gadens Sydside synes at have fundet noget tilsvarende iBebyggelse paa Nordsiden. Ti Grundene her, mellem Østergadeog Bodegaden er paa faa Undtagelser nær, mindre, særlig smallere end de paa Østergades Nordside, og her har — i Lighed med hvad der fandt Sted i Bodegaden — Husene gennemgaaende fulgt nordtysk Skik, — en Følge af de indkaldte Haandværkeres Overlevering — og ligget med Gavlen til Gaden, som det endnu ses i Lille Kongensgades ejendommelige Gavlbyg­ ninger. Forskellen mellem den fornemmere Bebyggelse paa Nord­ siden af Gaden og den mere beskedne paa Sydsiden, skyldes som

holdt dem inde, skulde have deres. Fra 1564 begynder Øvrig­ hedens Krig mod Svin paa Københavns Gader. Det ene Forbud kommer efter det andet mod Svinehold inde i Byen. Men først da det blev befalet at løsgaaende Svin paa Gader og Torve skulde optages som forbudte, begyndte Borgerne at forstaa, at d et var Alvor, og efter 1600 tales der ikke mere om Svinehold inde i Byen. Under sin Vækst ud mod Øst kom Østergade til at bære P ræ ­ get af to forskellige B ygningsm aader, en gammeldansk og en nyere, indført. Den første finder vi hyppigst paa Gadens nordlige Side, hvor forskellige Adelsmænd, efter at Byen var kommet under Kronen, byggede deres Ejendomme. De fulgte den gamle hjemlige Skik

*) Svensk Udtryk for Djævel.