S_FørOgNu_1917

Rygstenene m idt ad Gaden — „for ikke lede Strømper, men jeg løb

at bestænke deres svik- allev gne, hvor jeg fandt

med en Fakkel — tillige. — Da Kongen i 1680—81 tog sig af Brolægning og Rengøring, tog han Belysningen med, og i 1681 forsynedes København med 5 0 0 -6 0 0 Tranlygter, der fortrinsvis

udiSkarnet

Genvej, kunde de ikke naa

mig.“

Det var da kun Al­ Sinaa- kaarsfolk, der gik paa Københavns Gader. Folk i Almindelighed lod sig ba>re af P o r­ teu re r i Portechaise el­ ler i Bærestol. Saa- danne havde været kend t lige fra den Tid, da Christian IV af Øl­ dragere i en Stol lod sig bære op paa Run- detaarn. De blev dog forst almindelige u n ­ der Frederik III og i Holbergs Tid — da man kaldte dem „Æ sk er“ et Navn der langt se­ nere blev overført paa Droskerne. Da var de saa benyttede, at alle i Staden, ja selv Haand- værksfolk, lod sig bære. Der var Portechaiser at finde paa bestem te Steder, p a a Kongens Nytorv, i „Vildmanden“ p a a Østergade, Hjørnet af Christen Bernikow- stræde, ved Nikolai Kirke i „Kongen af Sverige“, paa Ulfeldts Plads o. s. v. muesfolk og

blev anbragt paa Strø­ get og sat op paa rød- malede Stolper. De skulde holdes rene og klare og brænde fra Solen gik ned til den stod op, undtagen i de lyse Næ tter og i Maa- neskinsnætter. Det siges klart, at denne Belysning ind­ førtes „for at hindre og afværge den Røveri og Overlast som slem­ me Mennesker tilforn ved Aften- og Nattetid plejede at øve paa By­ ens Gader“. Og da der samtidig oprettedes et 'Vægterkorps, var det ikke saa meget for at beskytte Folk, som for at passe paa, at ingen gjorde de nye Lygter Fortræd. Thi den per­ sonlige Sikkerhed m aatte man egentlig selv tage sig af. Den gamle Opfattelse gjor­ de sig endnu gældende, at godt Folk ikke hav­ de noget at gøre ude, efter Mørkets Frem ­

Østergade Nr. 1, Vilhelm Trydes Boghandel.

brud. Men naturligvis Indbrud og Stratenrøveri skulde Vægterne skride ind imod. Derimod synes de ikke selv at have opfattet Slagsmaal i Gaderne som hørende ind under deres „haarde og be­ sværlige T jeneste“. Og i de He­ ste Tilfælde synes det ogsaa at have været Borgerne selv, der tog sig paa at klapse Urostif­ terne af. Hvilket kun gjorde Slagsmaalet mere almindeligt. Alen selv om vi nu i Tankerne udmaler os et stemningsfuldt Billede af en Vandring gennem Strøget en smuk Sommernat for 150 eller 200 Aar siden og er saa heldige at høre en „raabende Vægter“ med nogen Stemme Portechaise ad Gadens Rygsten med Fakler og væbnede Folk baade for og bag, saa maa vi ikke glemme, at dette er kun et Billede og kun en Del af Gadebilledet. Til dets Fuldstændiggørelse hører Vanske­ ligheden ved at færdes paa Ryg­ eller Borgmesterstenenes smalle Aas med afgrundsdybe Huller paa Siderne, fulde af Dynd og alskens Urenlighed, døde Hunde og Katte, som blev smidt ud fra Gaardene, og hvilke andre Overraskelser der ellers fra Vinduer og Luger i Husene kunde udgyde sig over en ulykkelig Vejfarende. I Regnvejr Gadens haabløse Ælte og Styrtebadet fra Tagene og i tørt Vejr som i Vaadt den grufulde Stank. Og i vor evige Blæst Skiltenes hvinende og raslende Musik. synge de gamle Vægtervers, medens en å la modisk Skønhed bliver baaret i

Men alle blot nogenlunde vel- staaende Folk holdt Heste og Vogn. En Franskmand, d e V r i g - n y , der var her i 1702, skriver, a t hvis de snavsede Gader er Grund til, at man træ nger til Kareter, er her ej heller Mangel paa saadanne. „Der er faa Byer af lignende Størrelse, der h ar saa mange. Ti uden at tale om saa mange Hof- ogStatsembedsmænd, som bor i København, er der næppe en K ræmmer eller vel­ havende Borger, som ikke har sin K aret eller Kaleche med 2 Heste. Det kommer dels af disse Borgeres Forfængelighed, dels af a t det er saa billigt at holde Pd. Sterl. om Aaret, efter hvad en Hofmand, der selv har en saadan Ekvipage har sagt mig. L ejekare­ ter faas for 1 Daler om Dagen og 1 Sietdaler ( = 4 Mark) for­ en halv Dag.“ Lysten til at køre ’ er meget stærk, især hos Kvinder. En Kvinde selv af Middelstanden vil hellere blive hjemme fra Kirke, end hun vil finde sig i at gaa derhen, hvis f. Eks. en Hest er syg eller Vognen itu el. lign. Om Aftenen var det af Hensyn til Usikkerheden paa Gaderne for Damer en Nødvendighed a t køre hjem og for Mænd a t have en Ledsager. At baade Herre og Tjener bar Vaaben (Kaarde) var en Selv­ følge, og den sidste nraatte helst være forsynet med en Lygte — i ældie Tider Hest. En Karet, 2 Heste, 1 Kusk og 2 L ak ajer koster kun 250 Rdl. eller 50

Firmaets nuværende Ejendom, Østergade 3 og 5.

Vilhelm Tryde (Stifteren).

Ove Tryde

(nuværende Ejer). Firmaet Vilhelm Tryde er grundlagt i Slesvig By 1..Januar 18B3 af Vilhelm Tryde, som imidlertid paa Grund af Krigen blev tvunget til at forlade denne By, hvorefter han i 18(14 aabnede sin Boglade paa Østergade Nr. 3. I 1871 flyttede Forretningen til Nr. 1 og i 1898 atter ind i sin egen nyojj- førte Ejendom paa Nr. 3 og 5s Grund, nuværende Nr. 3.

211