S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 6

FØR OG NU

15. MARTS 1916

Struensee siddende tæ t ved Siden af Dronningen paa Kanapeen eller endog paa Sengekanten. Ifølge V idneudsagnene besøgte han Dronningen fortrinsvis om N atten, særlig efter de hyppigt sted­ findende Maskerader, og han forblev hos hende som Regel til Kl. to. Naar han d erefter var gaaet bort ad den hemmelige Trappe, der førte fra hendes til hans eget Sovegemak, ringede Dronningen ofte paa sine Damer, og hendes Udseende var da „særdeles echaufferet“. Allerede Valget af Dronningens og Struensee’s Værelser var, ifølge Vidneudsagnene, i høj Grad anstødeligt. Baade paa Gottorp og Hørsholm, paa K ristiansborg og Frederiksberg Slot laa de med paafaldende Konsekvens i den mest um iddelbare Nærhed af hin­ anden og var forbundne med hemmelige Gange. Da Rygterne om det brødefulde Forhold tag er F art og breder sig ved Hoffet, beslutter Dronningens Kammerjomfruer „bekymrede over Hds. Majestæts dyrebare N avn“ at lægge hende deres Sinds Bekymring og deres allerunderdanigste Hengivenhed for Dagen. De næ rmer sig deres høje H erskerinde med „ængstelige H jerter

Det er en ofte gentagen Paastand, at mens B randt besteg Ska- fa tte t med koldblodig Ro, viste Struensee en umandig Frygt. Paastanden er usandfærdig. Ganske vist, han gik kun med Besvær op ad Trappen, og mens B randt selv afførte sig sine Klæder „frit og h u rtig t“, m aatte Skarpretteren være Struensee behjælpelig. Men hans Ro og Aandsnærværelse svigtede ham ikke, og først da hans højre Haand blev afhugget, gik der gennem hans Krop en K rampe­ trækning af Angst og Smerte. Medlidenheden maa i dette Punkt samles særlig om Struensee. Han blev h en rettet sidst, og mens han sad i Vognen nedenfor Skafottet i Samtale med Præsten, kunde han høre de Øksehug, som „først borttog B randt’s Haand, dernæst hans Hoved og siden delede hans Legeme“. Og da han omsider besteg R etterstedet for at gennemgaa de samme Lidelser, m aatte han lægge sit Hoved paa den Blok, der var farvet af B randt’s B lod! Mangfoldige er de Kommentarer, man i Tidens Løb har givet til de to Henrettelser. Endnu i vore Dage er Meningerne meget

Panorama over Terrænet omkring forhenværende Engelbrechts og Bechs Badeanstalter samt den ligeoverfor liggende Ejendom, „Christlansgave, som af Frihavnen o

delte — m indst dog med Hensyn til Exekutionen over Struensee, der i hvert Fald havde gjort sig skyldig i en Forbrydelse — ■Forholdet til Dronningen — der efter Loven formelt m aatte bringe ham paa Skafottet. Derimod er den Anskuelse, at Brandt ganske uskyldig dømtes til Døden, og at der altsaa for hans Vedkommende er begaaet et Justitsmord, ret alm indelig baade i Danmark og i Udlandet. Men under alle Omstændigheder er baade for Struensee’s og B randt's Vedkommende Exekutions- maaden en Skamplet i Christian den 7des Historie. Thi det til­ kom Kongen at tage alle de Hensyn, som Dommerne ikke kunde lade gælde. Af Vidneforhørene fremgik det, hvor grænseløs uforsigtige Dron­ ningen og Struensee havde væ ret i deres Forhold til hinanden. Og naar Struensee’s offentlige Anklager, Generalfiskalen W iw e t, erklærede, at M inisteren var optraadt, som om det var hans Vilje, a t Alverden skulde kende hans Handlemaade, var det ikke med U rette. Endnu da hans Forhold til Dronningen var begyndt at blive intim t, havde hendes Kammerjomfruer samme uhindrede Adgang til hendes Sovegemak som før. Og de fandt meget ofte

og taarefulde Øjne“ og advarer hende. Hun farer ikke op i Vrede. Hun bliver taus og meddeler Struensee, hvad der er sket. Og i den paafølgende Tid iagttager de større Forsigtighed, men længe varer det ikke, før Lykken og Kærligheden gør dem ligegyldige og glemsomme. Rørende er det i Vidneudsagnene at læse om, hvorledes Caroline Mathilde priser sine Kammerjomfruer lykkelige, fordi de kan gifte sig med hvem, de vil, og hendes Erklæ ring om, at hvis hun engang bliver Enke, vil hun gifte sig med en privat Person, som hun elsker, selv om hun derved skal forlade ‘Land og Rige! Hun beroligede sin Samvittighed ved a t sige, at hun bryder sig ikke om Folkesnak, og ved at mene, a t der ikke er noget urigtigt i, at en Hustru bliver sin Mand utro, naar han er gammel og er bleven hende paatvunget! Hendes Hjertensgodhed, hendes Elskværdighed baade mod Høje og Lave bekræ ftes fra alle Sider. Som et uerfarent, uskyldigt Barn rykkes hun bort fra sit eget Fædrelands Jord og hensættes ved et lastefuldt Hof som Hustru ved Siden af en Mand, der trods sin Ungdom er en Olding, en udlevet, aandssvag Regent

7 0