S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1916

til at give Voldsilhouetterne deres ejendommelige K arakter, baade Skønhed og Liv og ægte dansk Hygge. Der var R y se n s te n s Bastion og efter den H o lc k s, hvorpaa fulgte G y ld e n lø v e s — der var den første, der var forsynet med Mølle, den saakaldte L u c ie -M ø lle . Af disse tre Bastioner findes Kort i Nr. 13 af „Før og Nu“. E fter Gyldenløves kom S c h a c k ’s Bastion med K o n g e n s Mølle, H e l m e r s Bastion med S t. P e d e r s Mølle og H a h n ’s Bastion med N y -M ø lle og med Nedgang til Teglgaardsbroen lige ud for Teglgaardsstræde (se 1. Aargang Nr. 22). Som den syvende i Bastionernes lange Række fulgte derpaa A h l e f e l d t ’s Bastion, der savnede Mølle og laa ud for det nu­ værende Nørretorv. Saa kom S t a d s o b e r s t e n s Bastion med den ofte besungne

Den samme Yen har i den Henseende fo rtalt mig endnu et Træk, der sæ rtegner Tidsaanden, og som forefaldt paa samme fredhellige Sted. En Soldat havde spy ttet en Kammerat lige i Øjnene. Den fornærmede fandt sig med mærkværdig og ophøjet Sindsro i Si­ tuationen og bemærkede kun ganske spagfærdigt, „at Spytteklat- ten skulde s’gu faa Lov a t sidde mellem Øjnene, til Løjtnanten kom og selv kunde se den!“ Ja — saadan var man dengang! Det var idylliske Tider! Revolveren var ikke opfunden endnu! Idylliske var Voldens brede Alléer med de dybe Skygger under de hundredaarige Kastanier og Lindetræer, mest idyllisk dog Kirsebærgangen under de høje Voldsider, — dernede kunde et Stævnemøde holdes, uden at det opdagedes altfor let, og mang­ foldige er de sværmende Par, der har aflagt deres første Troskabs­ løfter paa den Grund, hvor de kære, gamle Volde stod! Poul

K a s t e l le t : K om m andantboligen, tilhøjre ses H jørnet af „Stjernestokken“, som i sin Tid var indrettet til Fæ ngsel for Griffenfeld.

G o th e r s g a d e s Mølle, R o s e n b o rg s Bastion uden Mølle, (se 1. Aargang Nr. 22), Q u itz o w s Bastion med S ø lv g a d e n s eller den saakaldte l i l l e S v a n e m ø lle , P r e i s l e r s Bastion med S to k h u s ­ m ø lle n og som Nummer tolv i Rækken R o s e n k r a n t z ’s Bastion med D ro n n in g e n s Mølle, der laa ved Østerport (se 2. Aargang Nr. 1) og af denne skiltes fra K a s t e l l e t hvis nordlige Vold­ bastion førte Navn af P r in s e n s Bastion, den vestlige af K on­ g e n s, som havde sin Mølle, og den sydvestlige af D ro n n in g e n s Bastion. Den østlige Bastion (den, hvorpaa den bekendte Flag­ stang findes) hed P r i n s e s s e n s og den sydøstlige, med Front mod „Grønningen“, hed G re v e n s Bastion (se 2. Aargang Nr. 2). Paa denne sidstnævnte Del af det omfangsrige Voldterræn —^ den vi kalder C i t a d e l l e t F r e d e r ik s h a v n eller i daglig Tale: K a s t e l l e t — vil vi idag fæste vor Opmærksomhed og sp ecielt paa de mærkelige historiske Minder, der kny tter sig til Stedet. Paa Kastellet, der opførtes af F r e d e r ik d e n 8. og O berst H e in r ic h R øse, paabegyndtes A rbejdet ved Foraarstid 1662, og sent paa E fteraaret i 1664 stod Værket fæ rdigt til Aflevering. Naar A arstallet 1663 derfor læses paa den udvendige Side af

Møller har ogsaa gjort sine D igterstudier dér, da han sang sin Aprilsvise: Grøn er Vaarens Hæk, Ivaaben kastes væk, Jomfruer sig alt paa Volden sole, — Luften er saa smuk, Deres Længselssuk Kendes let paa Deres Silkekjole! — Det vil sikkert interessere vore Læsere i Sammenhæng a t faa en Redegørelse for de københavnske Voldes Topografi paa det Tidspunkt, da deres skæbnesvangre Dødsdom blev afsagt, og deres Nedrivning snart efter skulde paabegyndes. Redegørelsen kan lettest ske, forekommer det os, ved i Række­ følge at nævne Bastionernes Navne, f. Ex. i Retningen fra Lange­ bro til Kastellet. Klangen af disse Navne vil hos Mange frem ­ trylle kære Erindringsbilleder, og Minderne vil yderligere levende- gøres og uddybes, naar vi sam tidig noterer Navnene paa de for­ skellige Vindmøller, der efterhaanden og ganske n atu rlig t fik Plads paa de høje Bastioner og i saa frem trædende Grad bidrog

44