S_FørOgNu_1916_2

2, AARGANG N r , 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR, 1916

af Andre end de udsendte V agtpatruljer. •— fit lystigt Fugleliv var der i Glaciset. Alle vore danske Sangfugle, med Nattergalen som øverste Musikant, trivedes udmærket her, hvor Ingen vovede at sæ tte Snarer for dem. Og i Stadsgraven slog Fiskene hvert

Syn af en Mand, der i Tillid til Stedets Ensomhed havde hængt sig i et Træ. Og saa nyttede det ikke, at man hidkaldte Vagten. Subordinationens P ligt føltes dengang dybere, og det er ialfcfald flere Gange hændt, a t Skild vagten har krævet, at Sagen først

K a s t e l le t : U dsigt igennem Sj æ 11a n d s p o r t e n til V agthuset udenfor, som laa paa Ravelinen ved Indgangen til Sm edelinien. Efter Akvarel af Arkitektur­ m aleren, Prof. C. V. N ielsen.

Øjeblik Ringe i Vandets Overflade, men de m aatte vogte sig for deres fødte Fjender, Odderne, der laa paa Lur efter dem under de tæ tte Løvhang, der hvælvede sig udover Skrænterne. Foruden de om talte Skildvagter traf man sjeldent levende menneskelige Væsner. Derimod kunde man, som en gammel Ven af mig har fortalt, ikke saa sjeldent møde det mindre hyggelige

burde meldes for Kommandantskabet, inden Manden m aatte skæ­ res ned, hvoraf dén ligefremme Følge var, at man kunde være vis paa, at han var fuldkommen død, naar alle Form aliteter var rigtigt bragt i Orden. Respekt for Autoriteten var et Begreb, man i de Tider ikke kom udenom. Og man holdt ikke af at tage sig selv til Rette. 48