S_FørOgNu_1916_2

1. FEBRUAR 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 3

Graven langs V oldene! Nej — det gjaldt i Sandhed a t være aarvaagen ikke mindre end før! Og København v a r aarvaagen. Sammenholdet var ubrydeligt, Begejstringen for Fædrelandets hellige Sag var snarere vokset end svækket under den lange Be­ lejring, og Frederik den 3die sad saa fast som før i sin Rede, omgivet af sit trofaste F o lk ! Det gjaldt a t holde Løbet i Kanalen og Vold gravene fri for T illukning af Is. Her var Renteskriver J e n s L a s s e n en ivrig og raadsnar Mand, der indlagde sig stor Fortjeneste. Uden Stands­ ning arbejdedes der paa Voldenes Udbedring og Forstæ rkning med Stormpæle, spanske Ryttere og Palisader. Alle Vagtposter

Skaane og var nu vendt tilbage til Lejren i Brønshøj, fast be­ slu ttet paa a t ville storme København. Han havde faaet sin Belejringshær sty rk et med Tropper fra Skaane, med Mandskab fra de gamle svenske Landskaber og med de Kommandoer, der laa spredte rund t omkring paa Sjælland. Dag og N at lod ban i store Masser forfærdige Isbroer og Stormstiger og foretog jævn­ lige A larmeringer og forstilte Angreb for at udm atte og ængste Københavnerne, ■som han paa den Maade mente a t gøre mindre aarvaagne og tjenstdygtige, n aar Ø jeblikket til det' virkelige Stormangreb endelig kom. P aa en af disse blinde A llarmdage — den 18. Januar — gik

Fot. Peter E lfelt.

Panoram a over den Del af øster-V old (nærm est Ø sterbrogade), hvor G ravem askinen begyndte sit op siugende Værk i 1894.

gjordes saa stærke, som det var muligt, og Vaabenbestanden blev neje andeisøgt a f Byens. Rodemestre, der foretog Optælling af d e t krigsdygtige Mandskab og a f de Forsvarsm idler man havde til Kaa- dighed. Og Undersøgelsen gav det glædelige Resultat, a t Vaaben- forsynlngen nu var langt bedre end ved Belejringens Begyndelse. Dengang havde knap Soldaterne havt tilstræ kkeligt Værge, Nu var selv Borgerskabet godt forsynet, id et Hollændernes Ankomst havde forøget Vaabenbestanden. Baacle Soldater og Bon-gere fik en Gang for alle deres bestem te Vagtposter anvist, og for a t faa Vished for, af Alt var i Orden, lod man nu og da Stormklokken lyde og slog blind Allarm. Og for a t Borgerne i det glatte Vin­ terføre ikke skulde forhindres i a t bestige Voldene, n aar T jene­ sten kaldte, fik de Ordre til a t forsyne sig med Issporer, — Intet var for ringe a t ia g tta g e ! Man var m idt i Januar 1659. Carl Gustav havde væ ret paa en hastig Inspektionsrejse til Fyn, havde tilb rag t e t P ar Dage i

Landgreven a f H e s s e n -H om b u r g over Kai lebodstrand med sit R ytterregim ent og sprængte løs paa Chrlsfcianshavns; Vold. Hans Ekspedition mislykkedes, og selv fik han sit Ben afrevet af en Kanonkugle, og m aatte føres bort paa en Slæde. Sidenhen gik han under Navn af „Landgreven med Sølvbenet”, fordi han er­ statted e sit mistede Ben med e t kunstigt Ben af Sølv, hvad der dog ikke forhindrede ham i nogle Aar efte r a t udvise stor Tap­ perhed i Slaget ved F e h r b e l l i n , hvor han kæmpede i bran- denburgsk T jeneste og saaledes bidrog til at knække Sverrigs M agtstilling og grundlægge Preusens nuværende Verdensherre­ dømme. Carl Gustavs planlagte Skinangreb uanede deres Højdepunkt den 9åe Februar, da han formerede h e le sin Hær til Slag, og Københavnerne m aatte faa det bestem te Indtryk af, a t nu var Afgørelsens Time kommen. Endnu var Maalet dog ikke fuldt, — først til to Døgn derefter 34