S_FørOgNu_1916_2
2. AARGANG N r . 24
FØR OG NU
15. DECEMBER 1916
G eneralkom m issariatets Bygning o g H olm ens Chefs B olig (opført 1704 i Størrestræ de). Igennem den store Port var dengang H ovedindgang til Holm en. N edbrændte i 1795.
Københavns a n d e n botaniske Have nedlægges efter en Levetid af noget over 25 Aar, og vi vender os derpaa til den tr e d je , om hvilken Erindringen endnu lever i frisk Minde hos mangfol dige Københavnere, idet d e n fik en Levetid paa næsten 100 Aar — fra 1778 til 1874. Som vi véd, blev Amalienborgs botaniske Have hurtigt taget i Brug af det voxende Handelsliv. P aa den større Grund ud mod Ny Toldbodgade byggedes Vestindisk Pakhus, Kieler Pakhus, Ny Pakhus, det kgl. Toldkammer og forskellige Lagerbygninger. Og
Men Amalienborgs botaniske Have skulde selv ikke have nogen lang V irketid. Den havde foreløbig havt Tilladelse til a t be nytte de Bygninger, der laa paa Kommercekollegiets Grund lige overfor. Men i 1777 havde Kollegiet faaet Forarbejderne til Byg ningen af sit store Varehus færdige og ønskede Raadighed over Pladsen. Den botaniske Have m aatte til at rykke ud. I den Anledning skriver Professor Rottbøll til Kancelliet en Klagesang, hvori han siger, at „da den Plads lige overfor den botaniske Have paa Amalienborg til Kommercen skal anvendes,
„Før og Nu“ har li geledes tidligere om talt, hvorledes der paa denne Del af Amalienborg Haves Grund en Tidlang laa en Samling F attig huse, der var bievne opførte efter Køben havns Brand i 1795. T rekanten paa den modsatte Side af Ama- liegade blev bebygget med Privathuse. End nu findes der dog en Del Træer og Stum per af Haver inde bag Husene som en sidste Erindring om Kvarterets F rilufts- tid. Den medicinske Pro fessor Friis Rottbøll fik det ærefulde Hverv a t gøre Forslag til Indretningen af Kø benhavns tredje bo taniske Have ved Charlottenborg, og han fik kn y ttet M a r t i n V a h l, en af Linné’s dygtigste Di sciple og en af de berøm teste Botani kere, Danmark har
og Haven derved kom mer til a t savne Bru gen af det store og vidtløftige Hus, som ikke alene om V in teren rummer et stort Antal af P lanter men tillige afgiver Hus værelse tilU rtegaards- manden, saa vil deraf flyde, at Haven vil komme til at miste saa anselig en Del af sine Planter, a t den ikke længere vil for tjene Navn af en bo tanisk Have.“ Han anmoder der for om a t en ny Grund mellem Frede riks Hospital og Ha ven maa overlades Universitetet, — en Anmodning, som ikke bliver tag et til Følge, hvorimod Kongen for at gøre en Ende paa alle Bekymringer be slutter at forære Uni versitetet Haven ved Charlottenborg, som hidtil havde væ ret udlejet. Derefter giver Kom-
ejet, til Institutionen som Lektor. Men allerede i 1782 træ kker han sig tilbage, krænket over forskellige Indskrænkninger man vilde paalægge ham, og overtager Udgivelsen af Flora Danica. Ifølge en Beretning fra 1788 erfarer man, at alle den nye Haves Bygninger i dette Aar er færdige. løvrigt ses det, at Haven kun er Universitetets for saa vidt som den botaniske Pro fessor, der forestaar den, er Universitetslærer og U niversitetet med en ringe aarlig Sum, henved 600 Rdlr., bidrager til dens Clichéen laant af „Kjøbenhavns B randforsikring“.
Størrestræ des Brand 1795, Stik af G. L. Lahde.
mercekollegiet Hen stand med Udrykningen fra dets Plads til 1778, en Kommission, der skal overlægge Indretning af Bygninger i den ny Have og beregne Bekostningerne ved Flytningen, nedsættes, og i Løbet af 1778 flytter saa Universitetet alle sine Indretninger til Haven ved Charlottenborg og har ved Salget af Amalienborgs botaniske Have til Christian den 7de, for den Sum 5000 Rdlr., faaet Mid ler til a t installere den nye Have i Nyhavn paa Charlottenborgs Grund.
2 8 3
Made with FlippingBook