S_FørOgNu_1916_2

V æ rftets H ovedm agasinbygning o g Pavillon (Flaadens Arkiv o g M odelsam ling), sen ere Studenterforeningens B ygning.

Som Christian den 4de havde skabt sit „Christianshavn“, vilde Frederik den 5te have sit „Frederiksstad“ til evigt Minde om at den oldenborgske Kongestamme i Aaret 1748 havde regeret Landet i tre Aarhundreder. Yi har set, hvorledes Frederik den 5te realiserede sin Kongs­ tanke. I denne Forbindelse har det særlig vor Interesse, a t han paa Mønsterpladsens nordlige Del i Aarene 1752—1757 byggede

turvidenskaberne. Det er i saa Henseende højst betegnende, at da Kongen i 1759 oprettede den saakaldte „Natural-Husholdnings- Samling“ paa Charlottenborg, blev den uden Forbindelse med U niversitetet udelukkende opretholdt og bekostet af Kongens private Kasse. Som en Slags P laster paa Saaret blev Oeder da udset til at forestaa Anlæget af Amalienborgs botaniske Have og til at ud­ give „Flor i ligere som den

det store Frederiks Hospital, hvortil knyt­ tedes en botanisk H a­ ve, som kom til at ligge Nord for Hospi­ talet paa den tre ­ kantede Grund mel­ lem Toldbodvej og Ny Toldbodgade. P aa den vestlige Spids af T re­ kanten hen mod Bred­ gade laa en Vejrmølle og i det nordøstlige Hjørne nær Toldboden Md. W ivets berømte Værtshus, T o ld b o d V in h u s . Den botaniske Have faldt i to Dele, — den større mod Øst, den mindre mod Vest, paa hver sin Side af Amaliegade, som gik helt ud til Toldbod­ vejen. Den ovennævnte Oeder (Georg Chri­ stian), der havde et anerkendt Navn som Botaniker, blev af B e r n s t o r f f indkaldt til København, dels for at lede den ny a n ­ lagte botaniske Have, dels for at knyttes til U niversitetet somLæ- rer. D ette sidste blev der In tet af, idet han under Forsvaret af sin

berømte D anica“. Yder- ansattes han ,Medicus“ paa Hospital, siden fik

Frederiks hvor han

Fribolig i den nord­ lige Pavillon ud imod Amaliegade, og som „Professor botanipes“ ved Haven nød han „Kang med Profes- soribus ved Universi­ te te t“, saa at hans krænkede Æ rgerrig­ hed antagelig har faaet tilstrækkelig Satisfaction. Men desværre — med selve Haven hav­ de det lange Udsig­ ter. Der medgik flere Aar til a t regulere Pladsen. Den laa hen i moradsigt Uføre, den skulde tørres ud og fyldes op, og Jor­ den skulde kultiveres, Væxthuse bygges, rej­ ses Bygninger til Fo­ redragssale og Bebo­ else og Bassiner gra­ ves. Først i 1760 var

den mindre Have for saa vidt færdig, at man kunde paabe­ gynde Plantningen, og i 1763 aabnedes Men den større Have mod Øst naaede aldrig

Grundplan af „V æ rftet“ 1795, T egning af Brandm ajor Boye Junge. De optrukne Streger angiver, hvor det bræ ndte. Clicheen laant af „Kjøbenhavns B randforsikring“.

Doktordisputats, der var Betingelsen for hans Ansættelser, blev saa ubarm hjertigt m edtaget af sine Opponenter paa Grund af de Bom­ merter, han begik i det latinske Sprog, at Sagen m aatte indstilles. Men bagved denne haardhændede Behandling laa uden Tvivl tillige den mærkeligeVrangvilje, U niversitetet nærede mod de Bestræbelser, der paa den Tid, særlig fra Hoffets Kredse, gjordes for at hæve Na­

den for Publikum at blive færdig.

Oeders Virksomhed varede ved den botaniske Have kun til 1770, da den kom ind under U niversitetet, og hans haarde Opponent fra hans ovennævnte D isputats, F r i i s R o t t b ø l l , blev Havens Bestyrer.

2 8 2