S_FørOgNu_1916_2
FØR OG NU
2. AARGANG N r . 23
1 . DECEMBER 1916
1673 staar der, at man „efter en overflødig øsende Regn, hvor Gaderne laa sidt, kunde gaa i Vand til over Knæerne“. Som- man ser, var det under Christian den 4des Efterfølgere ikke bleven
udmærkede Videnskabsmand, der havde indlagt sig europæisk Be rømmelse ved Opdagelsen af Lysets Hastighed, blev Sjælen i den Kommission, der i Anledning af Forordningen nedsattes.
Smidt & le M aires stilfulde Ejendom (1661). (Solgt til Magasin du Nord og nedrevet 1892.)
M agasin du N ord.
A Portas Ejendom.
Blandt de Forbedringer, der i de paafølgende Aar udførtes, og som særlig berører det Kvarter af Byen, hvorom vi her hoved sagelig taler, kan nævnes, at K v æ s th u s g a d e n anlagdes ude ved Enden af Nyhavn „paa et moradsigt og sumpet Sted“ og no get senere — i 1692 — St. A n n a P la d s , og i Forbigaaende kan
synderlig bedre bevendt med Gadeforholdene end de, som vi oven for erfarede, var under ham. Saa tog da Christian den 5te fat paa Værket med kraftig Haand. 1 Maj 1680 udgiver han en Forordning om „Gadernes Renovation, Brolægning og desvidere Tilhørende udi Kjøbenhavn“. I denne Forordning blev det fast
det anføres, at en stor Ildebrand i 1685, ved hvilke 40 Gaarde i Vimmelskaftet, Brolægger stræde og Badstustræde ned brændte, for saa vidt gjor
sat, at alle Gader og Stræder skulde omlægges efter V ater pas, og at det frem tidig var Indbyggerne forbudt selv at sørge for Brolægningen, da den derved blev uens artet. Endvidere skul de Gaderne indrettes med „Rygstene“ i Mid ten og Fald paa begge Sider ned til Rendestenene, Reno vationen skulde gaa for sig ved Morgen tid, før Portene aab- nedes, døde Hunde og K atte og andre Aadsler, ved hvilke ingen „æ rlig“ Mand kunde røre, skulde fø res af Natmændene ud af Byen. Signalet til Sammenfejning af al Slags Urenhed skulde ved Daggry gives af Gadefog derne med en Træskralde — mange af Nutidens Københav
de sin Nytte, om end paa temmelig radikal Maade, idet den gav Anledning til en Del gavnlig Ombygning og Fornyelse og bl. ;'i a. tillige til Anlæ- get af N y g a d e . Datidens Skønheds begreber tillod Ting, som man i vore op lyste Tider aldrig havde taalt. Yi har ovenfor set, hvorledes man paa det nyan lagte Torv, der var tæ nkt som en hidtil
A
ukendt Prydelse for Byen, fik Lov til at forhandle Heste udenfor Krindsen, og endnu saa langt hen i Tiden som under Christian den 6tes Regering havde de m ilitære Hand lende deres Stade paa Kongens Ny torv ved Gjethuset, altsaa ved det nuværende Kgl. Theater. Ja, man saa endogsaa gennem Fingre med, at
nere vil erindre Lyden af disse Skralder! — og alle Overtrædelser og Forsømmelser fra Gadefogdernes Side medførte Straffe af den ube hageligste Art, f. Ex. a t staa i „den spanske Kappe“ paa offent lig Gade paa det Sted, hvor Forsømmeligheden var sket. Aaret efter, at denne Forordning blev udsendt ankom den konge lige Mathematicus O le R øm er fra Paris til Danmark. Denne iels N ielsen.
Peter N ielsen. e afdøde Indehavere af den i T eksten om talte gam le V ognm ands torretning i „Hotel du Nord“.
der her opførtes permanente Bræddehytter, der i højeste Grad mis prydede Torvet. I 1731 forsøgte Magistraten først forgæves a t faa dem fjernede i Mindelighed, og endelig indgav man en Klage til Kongen, hvori han blev gjort opmærksom paa, hvor farlige disse Træ-
2 7 3
Made with FlippingBook