S_FørOgNu_1916_2

1. DECEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 23

Næsten alle de Pragtbygninger, vi her har nævnet, blev opførte i Christian den 5tes Regeringstid, og det havde yderligere været en af denne Konges Yndlingstanker paa det smukke, nyanlagte Torv a t bygge et nyt Residensslot, — men det blev ved Tanken, og senere gik Planen kun ud paa at nedrive det gamle Køben­ havns Slot og genopføre det paa samme Sted, og man var end- ogsaa kommen saa vidt, at den svenske A rkitekt T e s s in havde udarbejdet en Model, men „formedelst paakommende Krigsurolig­ heder og andre besværlige K onjunkturer“ — hvilket paa godt, bredt Dansk vil sige det samme som Pengemangel — blev Planen op­ givet. Og alligevel var i V irkeligheden Slotsbygningen saa for­ falden, a t en sam tidig Skribent med fuld Ret paastaar, a t „i intet Kongerige i Verden er større Opfordring til a t opføre en ny Kongebolig, eftersom Kongens Slot med Hensyn til Beliggenhed, TTanseelighed og Ubekvemmelighed er det værste i Verden og

J ø r g e n R o s e n k r a n tz , i 1668 Rentem ester S te n - H o n d o r f, og i 1689 Geheimeraad O tto S k e e l. — Den nuværende E jer er det store Yinfirma C. II. M ø n s te r & S ø n , som i 2 Generationer har h aft Domicil paa dette Hjørne. — 1 1904 blev Huset nedrevet og ersta tte t med den nuværende Bygning. Dér, hvor nu „Store Nordiske T eleg rafselsk ab s nye Ejendom lig­ ger paa Kongens Nytorv, mellem Gothersgade og Ny Adelgade, laa ved Tiden omkring 1650 det saakaldte M e r le s Hus (tilhørende Staldmester Nikolai Merlow), som blev tildels nedrevet om trentlig 1668 ved Udlæggelsen af Gothersgade og Store Kongensgade; — som Vederlag for hvad N ik o la i M e rlo w havde m istet derved, fik han sin Grund bestem t saaledes, at den langs Kongens Nytorv fik 69 Alen og langs Gothersgade 96 Alen ; den om fatter altsaa nu Kongens Nytorv fra H jørnet af Gothersgade til Ny Adelgade, — samt de tilsvarende P araleller langs Ny Adelgade (dengang

Hallen 1 det nuvæ rende „ M a g a s in du N o r d “.

Lille Grønnegade), Grønnegade og Gothersgade. I Begyndelsen af det attende Aårhundrede laa der paa den samme „Carré“ en stor Gaard med tilliggende Grund, som kaldtes „Gieses Gaard“ efter Ejeren Justitsraad Giese. Det var en anselig Herskabsgaard med Vaaningshuset ud til Kongens Nytorv, og bagud et delvis ubebygget Terræn, Gaardsplads og Have. „ G ie s e s G a a r d “ gik senere over til Admiralinde Sparre, som udstykkede den i Parceller, af hvilke een af de m idterste, med Facade saavel til Ny Adelgade som til Gothersgade solgtes til den bekendte E t i e n n e C a p io n , som paa Parcellen byggede G rø n n e - g a d e - T e a t r e t med Facade ud til Ny Adelgade, som dengang i Modsætning til „Store Grønnegade“ kaldtes „Lille Grønnegade“ ; deraf opstod Navnet: „T eatret i Grønnegade“. „Carréen“ blev suc­ cessiv helt udparcelleret, G ie s es Gaard forsvandt, og mange Byg­ ninger rejste sig i Tidernes Løb paa Grunden. I Aaret 1895 erhvervede „Privatbanken“ og „Store Nordiske T elegrafselskab“ de Ejendomme, som laa ud til Kongens Nytorv, som blev nedrevne og gav Plads for den store Pragtbygning, som vi saa paa Billedet Side 248.

ligesaa enestaaende i Slethed, som Havnen i Godhed, saaledes at i adskillige af Adelen saasom Hs. høje Excellence Gyldenløve og Storadm iral Juel boe uendelig meget bedre end hele den konge- j lige Fam ilie“. Trods Alt m aatte man som før indskrænke sig til at foretage enkelte Smaaforandringer og til at opføre nogle Ud­ bygninger. Kongens Nytorvs Anlæggelse gav sikkert Stødet til mange og j nyttige Forbedringer af Byens baade ydre Skikkelse og indre i Liv. Man fik Øjnene op for, a t det kun harmonerede slet at have saa fornem en Plads som det nye, arkitektonisk skønne Torv, uden a t ogsaa den øvrige By fik sin Oppudsning. Det vilde jo dog ellers kun være ligesom at sæ tte en ny og prunkende Lap paa et gammelt og forslidt Klædebon. Ved Christian den 5tes Tronbestigelse frembød Gaderne, hvad vi i det tidligere fortalte har nævnet, et uordentligt og utiltalende Udseende. Urenlige og daarligt brolagte var de, og mange af dem saa krumme og overdrevent snevre, at de ikke kunde be- | fares af Vogne. Som et Exempel skal her kun nævnes, at w ar i j N e llik e s tr æ d e, nuværende Asylgade, ikke engang kunde køre med Hjulbør, — Strædet var saa snevert, a t det fortælles, at Be­ boerne fra deres Vinduer kunde række Haanden over Gaden! V ingaardstræde og Smaagaderne om St. Nikolaj kunde ikke be­ fares af „Sluffer“ endsige af Karosser, og langs Voldgaderne laa Uhumskhederne ophobede fra Aar til Aar! I en Optegnelse fra

R h e e d tz T h o tt s P a læ ’s Historie har vi om talt paa Side 163 da vi paa Vandring fra St. Kongensgade til Bredgade langs det østre Fortoug af „Kongens Nytorv“ fandt Anledning dertil.