S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 22

FOR OG NU

15. NOVEMBER 1916

Under Beskrivelsen uf Kongens Nytorv liar vi bl. a. benyttet os af følgende Kilder: Dr: O. Nielsens K,idben li¡m is Historie og Ileskri vidse, Carl Brmms K.jii- benliavn, og Trap.

Frem tid som Københavns skønneste Hovedplads og Centrum. - Det blev den samme Sommer planeret og brolagt under Opsyn af Niels Rosenkrantz, ved hvilken Lejlighed der forefandtes en stor Mængde Fundamenter og Stene i Grunden fra den nedlagte Forstad udenfor Østerport, og disse overlodes Kongens (Chr. Y) Halvbroder Grev Ulrik Frederik Gyldenløve til hans egen Ryg­ ning, til livis Opførelse lian af Faderen (Fr. III) havde faaet Skøde paa den Grund, hvor han rejste det nuværende Charlottenhorg. I 1672 udkom der en skrap Forordning angaaende Bebyggelsen i det Hele taget af Kongens Nytorv. Man vilde klogelig sikkre sig imod, at Torvet skulde blive belem ret med grimme Huse uden Stil og Ynde. Man var saaledes paa dette Omraade mere for­ synlig end vor egen Samtid liar vist sig at være! Man vilde gøre Torvet til en Plads, der i arkitektonisk Henseende var en Hoved- og Residensstad fuldt værdig. Man befalede, at sam tlige Huse lier „saavidt muligt er paa én Manér og efter én Bygningsmodel efter vore Stadsbygmesters Anledning skulle bygges“. Oprindelig synes der at have ligget en Corps de Garde midt

I 1872 paabegy lidtes en Ombygning af det omliggende Kvarter. P e d e r M a d s e n s G ang , som forbandt Østergade (Svaneapothe- kets Ejendom) med Grønnegade nedlagdes, og erstattedes af Ny Østergade, som forenedes med Kongens Nytorv ved en ny (¡¡ule, H o v e d v a g ts g a d e . Aktieselskabet: „det københavnske Byggeselskab“, som ejede Hotel d’Angleterre lod da dette nedrive og genopbygge i 1873- 75. Det udvidedes betydeligt ved Tilbygning af en Længe ud til den ny Gade (Hovedvagtsgade) paa 280 Fods Længde. Det nyopbyggede Hotel toges i Brug 5. Maj 1875. I 1898 overtog Brygger C a rl J a c o b s e n , Ny Carlsberg, Ejendom­ men, fra hvem den i 1902 gik over til et engelsk Aktieselskab, som i 1903 lod Facaden ombygge, saaledes at Hovedindgangen flyttedes fr a Midten nærmere til Hovedvagtsgade. Senere overtoges Ejendom-

N ie is J u e ls P a læ , Hj. af Kongens Nytorv og Bredgade, opført 1683—86, delvis ombygget i 1760erne af G rev O tto T h o tt. — Siden da har Palæet været i den T h o tt s k e Families Besiddelse og ejes nu af L e n s b a r o n T a g e Re e d t z - Th o t t , som i 1893, ved Arkitekt G o ttfr . T v e d e , lod Bygningen paany undergaa en gennemgribende Restauration. (Vor Beskrivelse af denne Bygnings Historie findes paa Side 163).

paa Torvet, men ialfald 1680 er den flyttet hen ved Ny Adelgades Udmunding, hvor den, efter at være ombygget af Frederik den 4de, forblev indtil 1875. Vi Nutids-Københavnere kender denne Corps de Garde under det mere borgerlige Navn „Hovedvagten“. Istedetfor dette Vagthus blev der paa Grundejernes Bekostning midt paa Torvet anlagt en Græsplæne af ret betydeligt Omfang, saavidt vi kan skønne ind rettet med Buskadser, Blomster og Spadserestier og omgiven af et Trægitter, udenfor hvilket der en lang Tid hveranden Onsdag ifølge Forordningen af 20 . Novbr. 1683 afholdtes et saakaldet „frit Hestemarked“, hvilket mentes at være tjenligt „baade for Fremmede, som her ankommer og gode Heste til deres Ekvipage behøver, saa og for dem, som bor paa Landet og sig paa S tutteri at tillægge vil beflitte“. Den 17. April 1683 befalede Rentekammeret at købe Enebær­ stager og Skovle, „som til Træer at plante paa Kongens Nytorv skal bruges“. Denne Plads kaldtes „Krindsen“ (Kredsen), og var som det ses paa Billederne Side 233 og 236 omringet af 4 Ræk­ ker Træer. Den kan dog ikke have været beplantet, dengang K ristian V den 13. April 1685 holdt sit storartede Ridderspil indenfor Skranken. I 1684 blev der foruden det om talte Hestemarked tillige ind­ re ttet Halmtorv og Torv for Brændsel og Fuglevildt, dog synes Handelen paa Kongens Nytorv, Stadens fornemste Plads, allerede omkring Aar 1700 at være bleven stæ rkt indskrænket, uden dog at være helt afskaffet, idet M ilitæ retatens Kvinder endnu i 1722 havde Lov at have Stader her.

men af et Konsortium bestaaende af: E tatsraad G e o rg B e s tie og Godsejer Andersens Enke, Fru O lg a A n d e rs e n , som i 1915—16 lod Hotellet ombygge, efter en det overgaaet større lldsvaade, sam t paasæ tte en Tag-Etage. Hotellet, som udvidedes betydeligt og indrettedes som „Verdens-Hotel“ med al tænkelig Komfort, frem traadte derefter i en Skikkelse, som ikke blev overtruffet al de største Hoteller i Udlandet. — — — I Carl Bruun s udmærkede og instruktive Bog om København berettes der om, hvorledes der i 1683 udstedes en Forordning om Byens Gader og Bygninger, hvori det ligefrem befales, at der paa begge Sider af Kanalerne, paa Østergade, Amagertorv og videre gennem V immelskaftet, Klædeboderne, Vestergade indtil \ ester­ port saavel i Højbrostræde, Købmagergade og Nørregade herefter skulde bygges helt af Grundmur og mindst to Etager højt. Der­ imod kunde man i Færgestræde, Frederiksborggade og Raadhus- stræde forbi Vandkunsten have Lov til at bygge af Bindingsværk, dog at Gavlene skulde være grundmurede saavel som den neder- ste Del af Huset paa alle lire Sider. Gadernes maleriske Fysiog­ nomi tabtes im idlertid sam tidig med disse hæderlige Bestræbelser, idet det frem tidig blev forbudt at opføre „Karnapper og Udvind­ ver til Gaden, som vanhælder Husenes Zirlighed og er Naboerne ofte til Præ judits“, ligesom det ej heller mere tillodes at bygge den øverste Etage udover den nedre. Det nye Kongetorv — Kongens Nytorv — nød ikke mindst godt af det stæ rke Nybyggeri, og i 1676 — tyve Aar efter at Planen var undfanget — blev Grunden lagt til dette Torvs glorværdige