S_FørOgNu_1916_2

2. AABGANG N r . 21

FOE OG NU

1. NOVEMBER, 1916

værksbygninger med gavllignende Kvist, — men der fandtes dog ogsaa gode, grundmurede Huse imellem, „Byen til god og mærke­ lig Z irat“. Kongen (Chr. V) var ivrig for, a t Borgerne skulde -bygge, ja, han udsatte Belønning for dem, der byggede smukt og solidt, idet han gav dem hel eller delvis Skattefrihed, og paa den anden Side truedes de vrangvillige med Fortabelse af deres Grund. Paa H jørnet af „det nye Kongetorv“ og Østergade (nuværende Hotel d’Angteterre) laa en stor Gaard, som i sin Tid ejedes af H a c k H o lg e rs e n U lf s ta n d , som dode i 1594. — I Midten af det 17de Aarhundrede tilhørte Gaarden Rigshovmester Jo a c h im G e r s d o r f f , som døde i 1661. Gaarden kom da paa Statholder i Norge N ie ls T r o ll e s Hænder, som dode i 1667. Storkansler, Greve F r e d e r i k A h l e f e l d t . - L a u r v i g e n , Stam­ faderen til de langelandske Grever af dette Navn, købte da Gaarden; han forøgede Grunden med Grund fra de nys nedlagde Fæstningsværker, og lod da paa den samlede Grund, under Chri­ stian V’s Regering, opføre en anselig Adelsgaard hvoraf vi gen-

nalen, livor det Kgl. Herskabs Passage daglig falder, er saa brøst- fældig, at ingen Kørsel er mere, og hans prinselige Højhed Karl, da han for faa Dage siden over Prinsensgadens Bro kørte, snart var kommen til Ulykke, saasom en af hans Pager med Hesten styrtede og gjorde en Revolte paa Broen, som jeg tid t og ofte for at forekomme videre Ulykke Havnefogden h ar foreholdt sligt M agistraten a t tilkendegive, men dog var der in tet gjort". Det lyder næsten utroligt, at Adgangen til Hs. Majestæts Slot var livsfarlig, men Grunden har naturligvis væ ret den, at den ene Autoritet, ligesom ofte nutildags, har villet skyde Pligten til Ved­ ligeholdelse over paa den anden. Og Pengem idlerne har været knapt tilm aalte i alle Kasser. — Christian den 5te bidrog for sin P art ikke lidt til Københavns ydre Forskønnelse. Selvfølgelig m aatte den kongelige Residensstad under Enevæl­ den udøve forøget Tiltrækning. Adelsmænd og Haandværkere, baade fra Indland og Udland, strømmede til Rigshovedstaden. Den store Hofholdning, de talrige nye Embedsmænd og ikke mindst

Tli u r a li.

Kgl. Bibliothek.

A h le f e ld t s , senere G ram s Gaard (nedrevet og ombygget flere Gange senere), nu „Hotel d’Angleterre“.

den betydeligt voxende Garnison skabte nyt Liv og nye V irk­ somheder. Maaske kan man med nogen Ret indvende, at hvad Landets Residensby saaledes vandt i Velstand og Anseelse, skete paa Bekostning af Landets øvrise Købstæder. Udviklingen var maaske ikke helt sund. Det var en enkelt begunstiget By, der overfløj alle Landets andre Byer, og Københavns uforholdsmæssige Væxt kunde vel ikke strengt ta g et betragtes som et Frem skridt, der kom det Hele til Gode. Allerede dengang var København i Forbold til Landets Størrelse at betragte som et altfor stort Hoved til en lille Krop, en Klage, der i Aarhuudredernes Løb har vundet mere og mere i Styrke, og som ikke m indst nu har sin Berettigelse. Fra 1668 til 1689, altsaa i godt og vel tyve Aar, blev der i Københavns vestre Kvarter opført 135 nye Gaarde og Huse, i Rosenborg Kvarteret 63, i St. Annæ østre og vestre Kvarter 211 foruden et meget stort Antal Gaarde paa Christianshavn og paa Byens nordre Kanter. Man ser, at den stigende Folkemængde, som rimeligt var, med­ førte en blomstrende Byggeperiode, som ¡øvrigt ogsaa fremmedes ved alle Slags kunstige Midler. Det var fornemmelig i Stormgade, Ny Vestergade, Ny Kongensgade — K varteret omkring Enevolds- herrens Residens — a t de nye Privathuse opførtes, — og desuden i Sølvgade, Adelgade og paa Kongens Nytorv. E fter Nutidens Maalestok vilde disse Huse neppe hverken faa Præ dikat af præg­ tige eller særlig solide. De fleste var sagtens to Etages Bindings­

giver et Billede af Thurah her paa Siden. P alæ et var 2 Stok­ værk højt, med et højere M idtparti med Frontespice. Ved lians Død 1686 arvede Sønnen C a rl Palæet, hos hvem „ d e t lo v lig e K u n s ta k a d e m i“ holdt sine Moder, (se vor senere Beretning om Kunstakademiet). — E fter ham ejedes Gaarden af Overhofmarchal, | Gehejmeraad F r e d e r i k G ram , som forsynede Frontespicen med [ sit Yaaben, der i flere Generationer forblev uberørt paa sin Plads. \ G ram dode 1741; efter ham kaldtes Palæ et længe: „den Gram- j ske Gaard“. E fter Branden i 1795 solgte Gehejmeraadinde J u e l-W in d Gaarden for 48,000 Rgdl. til T raktør G o ttf r ie d R a n , der ind­ rettede Palæet til Hotel under Navnet: „Hotel d’Angleterre" og tilbyggede et Stokværk i 1800. I Hotellet fik „den engelske Klub“ sine Lokaler, og fra 1840 afholdt H. C. L um b y e sine berøm te Koncerter her, som gav An­ ledning til, at han, da T i v o l i - E t a b l i s s e m e n t e t i 1843 aabnede : sine Porte, knyttedes til dette af Stifteren C a r s te n s e n . Hans store Popularitet som en Følge af hans geniale Kompositioner, slog Etablissementets Eksistensberettigelse fast. (Fortsættes.)

Obs. „FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i ­ t i o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .

252