S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 21

FØR OG NU

1. NOVEMBER 1916

Som sagt — det blev Christian den 4des Efterfølgere, der skulde høste, hvad han havde saaet. Der blev baade under Frederik den 2 den og Christian den 5te arbejdet ihæ rdigt i det Spor, deres store Forgænger havde anvist. Allerede i 1669 var R rojektet lag t til N y h a v n , paa samme Tid som Ulrik Gyldenløve — hvad vi i det Følgende nærmere skal omtale — fik Skøde paa den Grund, paa hvilken Gharlottenborg skulde rejse sig. Og Aaret efter (1670) — i Frederik den 2 dens Dødsaar — blev der givet H e n r ik B je lk e , K o rt A d e la e r og Oberst N ie ls R o sen ­ k r a n t /. kongelig Befaling til a t overveje — altsaa i en Slags Kommission — hvorledes Nyhavn kunde indhegnes paa begge Sider af Torvet, og hvorledes Gaderne paa begge Sider af den kunde brolægges og vedligeholdes, da Hs. M ajestæ t det paaføl­ gende Aar vilde lade Havnen op til Kongens Nytorv udføre — hvilket dog ikke skete, rimeligvis fordi Kong Frederiks Død har givet andet at. tænke paa. I September 1671 befaler U lm stian den 5te, a t da han „udi tilkommende Sommer“ vilde lade Kanalen indskære, skulde de, der havde Pladser ud til denne, lade disse indpæle inden 6 Uger, og i Juni 1673 skriver han, at han i denne Sommer vil lade Ar­ bejderne paa den „begyndte K anal“ fortsæ tte, hvorfor de, der haVde „Pladser“, strax skulde tage fat paa Arbejdet, der altsaa ikke synes at have havt synderlig Fremgang. Og endnu i Sep­ tember maa han lade M agistraten tilkendegive Kæmneren øje­ blikkeligt a t lade A rbejdet udføre og give de respektive Plads­ ejere Tilhold om at betale de dertil anvendte Tømmermænd deres behørige Dagløn. Den, der forestod Nyhavnskanalens Udgravning, var ovennævnte Niels Rosenkrantz, om hvem det i den over ham udgivne Lig- ; prædiken hedder, a t han udførte den 1673 „med manges Forun­ dring“ i Løbet af en ganske kort Tid. I Bordings „Danske Mercurius“ hedder det da ogsaa i 1673: Det ny begyndte Verk og vide Grøftes Rende, Som gaar til Kongens Torv, er kommen nu til Ende, Da A rbejdet var udført, havde man — som saa ofte baade før | og siden i vort kære Danmark — ingen Penge. Men Gyldenløve lovede at forstrække med 2000 Rigsdaler, for hvilke han ønskede Betalingen udlagt i Last- Havne- og V interlejepenge af Skibe, der laa fortøjede i Kanalen. Men en saadan Godtgørelse kunde han dog ikke faa, idet disse Indtægter tilkom Stadens Kasse fra J gammel Tid af. Gyldenløve udbetalte da ogsaa først i 1675 Pen- j gene og har vel nok paa en eller anden Maade vidst at skaffe i sig Sikkerhed. I December 1679 faar H o lg e r V in d , N ie ls J u e l , O tto Skeel, i P e d e r R e se n og H a n s N a n s e n Befaling om a t indgive Forslag j om den nye Kanals Reparation og Vedligeholdelse. Dens Bolværk har nemlig vist sig at være gjort meget slet, uagtet baade Rosen- i krantz og Magistraten tid t nok havde paabudt, at det skulde for­ færdiges af det bedste og stæ rkeste Alateriale og forsynes rigeligt med Hamre, Bolte og Pæle. De forskellige Pladsejere paastod derimod, at Grunden til Bolværkets tidlige Ødekoggelse var, at alt Stadens Brænde lossedes der, og at det derfor var Magistra­ tens Pligt at vedligeholde det for Accisen. Denne Indvending j blev imidlertid ikke taget for gyldig, th i i Juni 1680 faar Plads- [ ejerne Befaling til hver især for sit Fortov at. lade Havnen repa- | rere, hvis de ikke vilde have deres Pladser forbrudte. Selvfølge­ lig var der forbundet stor Fordel med at have Bolværk ud til en stæ rkt trafikeret Havn, hvorfor der da ogsaa kunde være Rime­ lighed nok for at. forlange, a t Grundejerne skulde rense den i smalle Kanal udenfor det Areal, de havde faaet uden Vederlag. Men da dette ikke ellers var paabudt dem, der boede ved de ældre Kanaler, forstaar man deres Vægring i den Retning. Bol­ værkernes Vedligeholdelse derimod skulde synes a t være simpel P ligt for dem, der havde direkte Indtægt af dem. Bolværket mellem Vejerhuset og Holmens Bro var derimod B y e n s Ejendom, og da det i 1696 var gjort istand, medgik dertil en saa stor Sum, at Havnekassens Midler slap op, hvorfor man uden videre lignede Udgifterne paa G rundejerne ved Stranden, af hvilke nogle var godmodige nok til at betale, men andre gjorde Indsigelse, hvorfor de blev pantede; men Kongen har ikke fundet Behag i denne 248 Selv og Hans M ajestæ t tilstede var saa nær, At se det salte Vand sig først indtrænge her.

Østergade. Og det var lige udenfor Vindebroen ved Porten, at Forstaden begyndte a t brede sig (se Kortet Side 22!)). I)et kan sikkert interessere Lunserne at erfare Navnene paa nogle af de Huse og deres Ejere, der ved Aaret 1045 — altsaa tre Aar før Christian den 4des Død — var beliggende udenfor Østerport. Man faar gennem Navnenes Klang ligesom en L uft­ ning fra hin Tid og en Følelse af Borgernes Liv. Foruden nogle ubetydelige Smaahuse laa tæ t ved Porten f. Ex. J o h a n V e je rs Boder, Borgmester H a n s N ik k e ls e n s Boder, P e t e r A p o th e - k e r s Boder og M a g i s te r S u hm s Boder. Hver af disse Boder blev udlejet til Smaafolk, og i enkelte af dem boede indtil 18 Fam ilier, — altsaa paa en Maade Datidens „A rbejderkaserner“. Det har rimeligvis væ ret hele Rækker af Huse, kun med en en­ kelt Etage, byggede i Smag med Nyboders. Og tæ t laa de sam­ lede udenfor Østerport, fra hvilken der saa udgik Stræder i for­ skellige Retninger. F ra Jordebøgerne kan vi slutte os til, hvor Stræderne gik. Først var der „ A d e lv e je n “, den egentlige Landevej, der fra Porten drejede til venstre langs Stads-Graven til nuværende Store Kongensgade og derpaa strak te sig videre ad Nyboder til. Dernæst nævnes St. An n e s trie d e . Her laa bl. a. N ille K la v s Con d e ­ v i n ’s Blegeplads, hvor der boede en Blegemand om trent paa den Plads østen for Garnisonskirken, hvor Store og Lille Strandstræde støde sammen. Hvor den nuværende Garnisonskirke staar, var Borgmester F in N ie ls e n s Have. Da Fin Nielsen’s Enke giftede sig paany, kom Pladsen paa E tatsraad L e r c h e ’s Haand, og denne solgte Grunden til Kirkens Anlæg. Den „ b re d e . G a d e “ gik i en krum Linie ud fra det nuværende Hjørne af Gotliersgade og Store Kongensgade og ned mod St. Annegade. Her, i den „brede Gade“, var f. Ex. H e n r ik R a th e ’s Have beliggende paa den Plads, der nu indtages af Numrene 33—37 i Bredgade. Andre Gader udenfor Østerport var f. Ex. „ d e t b r o l a g t e S tr æ d e f o r A d e ls v e je n “ og „ S tr æ d e t, som lø b e r t i l S t r a n ­ d e n “, ■— d ette sidste Stræde har gaaet om trent, hvor nu Ny­ havn er. Endvidere kan nævnes den Grund „Ø ste n fo r K gl. M a je ­ s t æ t s S e jl h u s “ , paa hvilken nu det Kgl. Theater staar. Denne Grund omsluttede f. Ex, H e rm a n v o n De Id e n s Kaalhave og Boder, der nu er Nr. 4 — 8 og Nr. 5—11 i Toldbodgade, og L a u ­ r i d s H e n n in g s e n ’s H u s tr u s Boder og Have, de Grunde, hvor- paa Toldbodgade Nr. 11 eg Lille S trandetræde Nr. 16—18 staar. De fleste af disse Grunde gik ned til Stranden, og deres Besiddere havde inddæmmet store Arealer. En Del af Charlottenliorgs Grund var i 1644 en Lyst- og Køk­ kenhave, som med „Lysthuse, Bygning, Borde og Bænke“ skæn­ kedes af Christian den 4de til hans-Frille V ib e k e K ru s e , efter hvem den arvedes af hendes Søn U lr ik Ch r. G y ld e n lø v e . 1 en Kommissionsbetænkning 1682 om T rinitatis Sogns Udstræk­ ning siges om Stræderne udenfor Østerport: „Ved Holmen, hvor Ils. høje Excellences Gaard nu er bygget (det vil sige: Gharlottenborg), løb samme Tid (nemlig før Gaderne i Ny Kjobenhavn blev lagt igennem) det lille Strandstnede til den islandske Reberbane. Dernæst lige ud for gamle Østerport var Store Strandstræde og stødte med Reberbanen tilsammen og strækkede sig langs den samme og bestod da udi adskillige F rugt­ haver med nogle smaa Huse bebygget. Fra Holmen for (det vil sige: foran) begge disse Gader indtil M e r le ’s Hus for Kongens­ gade var on Længde Huse bygget langs med Byens Grave, hvilke Huse formedelst. Kongens Torv, nu kaldet, blev nedbrudt. Fra Merle’s Hus var en krum Gade, udi den nederste Ende hel bred, samme blev kaldet Bredgaden“. Det. om talte Merle’s Hus blev tildels nedrevet omkring 1663 ved Udlæggelsen af Gotliersgade og Store Kongensgade; som Ve­ derlag for hvad Ejeren mistede, fik han sin Grund bestem t saa- ledes, at den langs Kongens Nytorv fik 69 Alen og langs Gothers- gade 96 Alen, — den om fattede med andre Ord det nuværende) Kongens Nytorv fra H jørnet af Gotliersgade til Ny Adelgade sam t Gothersgade-Numrene fra l— 1 1 . E ftorat Fæstningsværkerne var Hyttede, opkom nedenfor den nye Østerport en hel ny Forstad, om hvilken det i 1654 hedder: „Imel­ lem Ny Kjobenhavn og Hospitalet (Vartov) udenfor den ny Østerport bygges nu og opsættes paa begge Bider den al fare Vej mange skønne Huse, 2 og 3 Loft høje med anselige Gavle og store Haver hos“.